Træningskursus: Kvalitet i vejledningen

<-- Tilbage til arrangementer

Træningskursus: Kvalitet i vejledningen

detajler

Tid

7. maj. 09:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Sted

VIA University College – Campus N
Hedeager 2
8200 Århus N

Pris


– Hvordan kan vi arbejde med kvalitet i vejledningen? Og hvorfor skal vi overhovedet det?

På årets første træningskursus sætter vi fokus på kvalitet i vejledning. Vi ser på, hvordan vejledningspraksis ser ud i England og herhjemme. Med indspark fra dygtige oplægsholdere bliver vi klogere på, hvad et fokus på kvalitet gør ved og i vejledningen.

Vi får internationalt besøg for første gang på et træningskursus. Tristam Hooley, som er professor i ”Career Education” ved University of Derby i England kommer forbi og holder et oplæg. I oplægget vil professor Tristram Hooley kigge nærmere på, hvad “kvalitet” egentlig betyder i en vejledningsfaglig kontekst. I den forbindelse vil han fortælle om arbejdet med at implementere de såkaldte Gatsby Benchmarks, som er et eksempel på en evidensbaseret praksis, der kan bruges til at definere kvalitet i vejledning og påvirke beslutningstagere. Vores spørgsmål til Tristam er:
– Hvad betyder kvalitet i en vejledningsfaglig kontekst?
– Hvorfor er “Gatsby Benckmarks” og konceptet “Careers leadership” blevet så vigtigt i vejledningsarbejdet i England?

Derudover får vi besøg af Inger Veng Rasmussen, som er afsnitsleder i Ungevejledningen i Herning Kommune. Inger har arbejdet med kvalitet i vejledningen på mange forskellige niveauer og i flere forskellige afskygninger. I dette oplæg vil Inger tage udgangspunkt i, hvordan vi som praktikere kan have fokus på kvalitet i vejledningen. Her vil Inger bl.a. komme ind på koblingskompetencer, der siges at være den manglende brik mellem mono-faglighed og tværfaglighed.
Vores spørgsmål til Inger er:
– Hvorfor er koblingskompetencer relevante for os som vejledere?
– Og hvordan hænger koblingskompetencer sammen med kvalitet i vejledningen?

Du får:
Dagen vil være en kombination af oplæg og øvelser, hvor vi sætter fokus på forskellige måder at arbejde med kvalitet i vejledningen. Udover oplæg er der også rum til refleksion: Individuelt såvel som gruppebaseret.

Du går hjem med:
På træningsdagen får du udleveret konkret materiale, som kan hjælpe dig og dine kolleger med at sætte fokus på kvalitet i din vejledningspraksis.

Program

Ret til ændringer forbeholdes

09.30 - 10:00Ankomst og kaffe
10:00 - 10.15Velkomst og rammesætning af dagens program
10.15 - 11.15: Koblingskompetencer.- Perspektiver på kvalitetssikring i vejledningen. – Ved Inger Veng, afsnitsleder i Ungevejledning, Herning kommune.
11.15 - 11.25 Pause
11.25 – 12.15Øvelsesrum: Hvordan kan vi arbejde med kvalitet i vejledningen? – Konkrete eksempler
12.15 – 13.00 Frokost
13.00 – 15.00Hvad er god karrierevejledning set med engelske briller? Og hvordan kan vi skabe en fælles forståelse af vejledningsfagligheden? - Oplæg ved Tristam Hooley, Professor of Career Education at the University of Derby. – Bemærk oplægget foregår på engelsk. (inc. Kaffepause)
15.00 – 15.15Afrunding på dagen og tak for i dag

Tid:
Tirsdag d.  7. maj 2019 kl 09:00 – 15:10

Sted:
VIA University College – Campus N
Hedeager 2 8200 Århus N

Pris:
For medlemmer: 799,-
For ikke medlemmer: 999,-
(Alle priser er ex. moms)

Tilmeldingsfrist:
1. maj 2019

Bemærk! Det er ikke muligt at tilmelde flere på den samme formular

Tilmeld dig