af Ella Sigrid Loft, medlemsansvarlig næstformand i Frit Forum Århus 

Ella Sigrid Loft

Alle bør have en chance for at tage en uddannelse, inden for det felt de brænder for. Når det er sagt, vil jeg også lufte den bekymring, at vi i Danmark er i gang med at overuddanne unge i stedet for at uddanne dem til et arbejdsmarked, der stærkt har brug for faglærte. Mange unge ved ikke hvad de vil, de er bekymrede for ikke at vælge rigtigt første gang, eksplicitte eller implicitte forventninger fra forældre opleves som pres og yderligere giver karakterpræstationer og uddannelsesparathedsvurderinger også anledning til bekymring hos de unge. Derudover oplever de erhvervsuddannelser, som et definitivt valg af profession (EVA, 2018). 

Vi står altså med unge, der vælger en gymnasial uddannelse for at ”helgardere sig”, hvilket vil være konsekvens af pres fra overstående, frem for at vælge ud fra reel interesse. Det mener jeg er en ærgerlig tendens. Vi har ikke brug for unge, der tager en gymnasial uddannelse, fordi de bliver presset til det, men dette er en uundgåelig tendens, når presset opleves som for stort. Der er dog en løsning: EUX – kombination af erhverv- og gymnasial uddannelse, hvilket er en god løsning når de unge har brug for tid til at udvikle deres interesser og afprøve muligheder, før de tager en beslutning om et mere definitivt valg. Problemet med EUX er, at der generelt er manglende kendskab til uddannelsen.

Det er problematisk, når forældre ikke har den tilstrækkelige viden om de muligheder, som de unge har i dagens Danmark. Man kan dermed forvente, at forældre ofte vil inspirere deres børn ud fra deres egen forestilling om uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Ifølge en rapport fra DEA 2018, er det hele 51% af unge der bliver inspireret af sine forældre, når det kommer til uddannelsesvalg, hvorimod det kun er 18%, der bliver inspireret af uddannelsesvejlederen der er tilknyttet deres skole. Derfor mener jeg, at man bør afsætte flere midler til individuel vejledning for at gøre op med de faktorer, der presser de unge til at tage valg, der bunder mere i pres frem for interesse. Flere midler til uddannelsesvejledning vil give de unge en bedre chance for at kunne træffe selvstændige valg baseret på samtaler med uddannelsesvejlederen, således at samtaler med forældrene ikke bliver altafgørende. 

Ikke nok med at den enkelte elev skal være sikret individuel vejledning, bør man også tage forældrenes indflydelse alvorligt. Tendensen viser netop, at forældre også presser unge til at tage en gymnasial uddannelse for at holde ”alle” muligheder åbne. Hvorfor ikke give forældrene en dækkende forståelse af, hvilke uddannelser man kan vælge mellem, og hvad de fører til?

Der er generelt manglende viden omkring EUD og EUX og det er en fejl, idet mange unge vil have glæde af at tage en EUX fremfor en gymnasial uddannelse. På disse uddannelser kan de få afprøvet interesser og opdage, at en erhvervsfaglig uddannelse måske er det rigtige valg for dem. 

Jeg argumenterer ikke for, at uddannelsesvejledningen til forældre bør være rettet mod erhvervsskolerne eller EUX, men at forældre får en bredere og bedre forståelse for mulighederne i det danske uddannelsessystem. A give uddannelsesvejledning til forældre vil være en god løsning, da sparring derhjemme, vil give anledning til at unge får et bedre grundlag for sit uddannelsesvalg. 

Uddannelsesvejledning til forældre kan næppe løse alle problemerne omkring pres og usikkerhed omkring uddannelsesvalg, men måske kan en uddannelsesvejledning der bliver tildelt flere ressourcer og er mere inkluderende over for forældre, ikke kun være grobund for en bedre dialog og forståelse mellem forældre og unge, så vil det med alt sandsynlighed også være et redskab til at afhjælpe, at vi som samfund overuddanner fremfor at uddanne rigtig – imens de unge får den uddannelse de reelt brænder for at tage.