Uddannelsesreform vil øge dansk velstand markant

0

Af Mie Dalskov Pihl, Chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)

Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

En rigtig uddannelsesvejledning kan betyde milliarder i gevinst til samfundet. Der er et stort potentiale i den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. En øget uddannelsesindsats kan på samfundsplan øge arbejdsudbuddet og øge velstanden.

Uddannelse er en god forretning. Personer, der får en uddannelse, tjener millioner mere over livet end personer, der ikke har fået anden uddannelse end grundskolen. Det betyder, at der både er privatøkonomiske, men også samfundsøkonomiske gevinster hver eneste gang en ung får en uddannelse i Danmark.

Faktisk er der ikke nogen uddannelse, der er en dårlig forretning. Det afgørende er, at man får en uddannelse, og ikke hvilken.

Selvom der er store positive effekter af uddannelse, så er det ca. hver sjette, der forlader 9. klasse, som ikke har fået en ungdomsuddannelse inden de fylder 25 år. Så der er også store gevinster at hente, hvis disse unge får en uddannelse.

I AE har vi for nyligt offentliggjort en større publikation, der viser perspektiverne i at sikre at flere unge får en uddannelse. Rapporten viser, at der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at sætte turbo på uddannelsesindsatsen.

Hver gang vi flytter en ung ufaglært til faglært niveau, så forbedres beskæftigelsen markant. I gennemsnit er det nemlig hver anden ung ufaglært, der er beskæftigelse, mens det blandt faglærte er næsten 9 ud af 10, der er i job.

I vores undersøgelse har vi isoleret uddannelseseffekten, således at vi kan sige noget om, hvad det betyder, når vi lykkes med at løfte ufaglærte unge til faglært niveau. Resultatet er, at de unges beskæftigelsesfrekvens forbedres med cirka 25 procentpoint. Det betyder, at der er et stort potentiale i at sikre flere af de unge ufaglærte bliver løftet til et faglært niveau.

Vi har regnet videre på perspektiverne i at uddanne flere faglærte fra gruppen af unge uden uddannelse. Hvis vi formår at uddanne 2.000 flere faglærte om året, vil det på langt sigt forbedre den offentlige saldo med 3 mia. kr. Effekten kommer bl.a. af, at der spares udgifter til overførsler, mens skattebetalingerne øges fordi flere får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Man kan dermed sige, at alle bliver rigere, fordi der kommer flere penge i de offentlige kasser.

Effekten på 3 mia. kr. er faktisk en samfundsøkonomisk effekt, der er større end afskaffelse af topskatten eller andre meget debatterede reformbud. Der er med andre ord store perspektiver i at gøre mere for at uddanne flere ufaglærte.

Nogen af de unge ufaglærte har måske brug for mere støtte og hjælp til at fuldføre en uddannelse. Selv hvis vi antager, at uddannelsesprisen bliver dobbelt så høj, så vil det stadig være en god forretning.

Udover de samfundsmæssige gevinster på den finanspolitiske holdbarhed, så øges arbejdsudbuddet også, når flere får en uddannelse, og så stiger velstanden.

For den enkelte vil man også opleve at få flere penge mellem hænderne, og det giver større lighed. At flytte ufaglærte til faglært niveau kommer nemlig især personer med lavere indkomster og ringere arbejdsmarkedstilknytning til gode. Dermed vil en reform med sigte på at løfte ufaglærte unge til faglært niveau give flere penge i kassen, øge velstanden og mindske uligheden i samfundet.

Der er således god samfundsmæssig fornuft i at sikre at flere unge får en uddannelse. Det vil give mindre arbejdsløshed, mere produktive job til bedre løn og dermed større velstand og skattebetalinger.

Der er mange måder, hvorpå vi som samfund kan støtte op om at flere unge får en uddannelse. Næsten alle unge begynder i dag på en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Frafaldet er det store problem.
Det handler om flere problemstillinger. Vi skal sikre, at de unge har de nødvendige færdigheder efter folkeskolen til at fuldføre en uddannelse. Vi skal sikre, at der er praktikpladser til de unge på erhvervsuddannelserne. Men det handler også om, at vi skal sikre, at de unge klædes godt nok på til at vælge deres uddannelsesvej.

En god vejledning er en af de mange redskaber i forhold til at sikre, at flere unge får en uddannelse. I dag er der mange unge, der begynder på gymnasiet, og som måske enten falder fra eller ikke får en uddannelse efter deres studenterhue. Måske er der flere, der i deres vejledning bør få øjnene op for erhvervsuddannelserne. Samtidig vil der være unge, der har brug for noget andet inden de kan komme på erhvervsskolen, og den vej, skal man også have øje for. Både som samfund, men også i vejledningen. Det hele handler om at se det som en investering. Kan vi sikre flere unge får en uddannelse, så kan vi se frem til øget velstand om mindre ulighed i Danmark.