1. november 2019

Anders ladegaard, formand for UU DANMARK
Hvorfor gøre det let, når man kan gøre det svært? Sådan lød overskriften i en kronik i Jyllands-Posten d. 25. oktober. Kronikken er skrevet af 2 mødre til børn i 8. klasse. Spørgsmålet henviser til uddannelsesparathedsvurderingen og de mange andre lange og komplicerede begreber i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.
Længere inde i kronikken
rejser de 2 mødre spørgsmålet om der er nogen i Børne- og
Undervisningsministeriet eller i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU),
som har mistet fokus? Jeg forstår godt forældrenes reaktion. Samtidig
ærgrer jeg mig over, at UU og vejledningen bliver synonym med den mur af
uigennemskuelige regler og begreber, som hen over de seneste par år er
kommet til at optage hele sendefladen i overgangen fra grundskole til
ungdomsuddannelse. Reglerne og begreberne kommer fra den lovgivning som
Folketinget vedtager og det er her kritikken skal adresseres. Det er
også her, at der er behov for at lytte til forældrenes kritik, sådan at
der sker en erkendelse, som kan føre til et helt nyt fokus.
Adfærdsregulering af det frie uddannelsesvalg
Erkendelsen
bør handle om, at de seneste års forsøg på at adfærdsregulere det frie
uddannelsesvalg via lovgivning har været en kæmpe fejl. Intentionerne
har været klare fra politisk side; flere skal starte på en
erhvervsuddannelse i direkte forlængelse af 9. og 10. klasse. Måden som
politikkerne har valgt at gøre det på, må nødvendigvis gives
vurderingen: Ikke lovgivningsparat. Begrundelse for vurderingen er, at
der er alvorlige mangler i det faglige grundlag, idet der kun er taget
hensyn til samfundets behov, mens de unge og forældrenes behov er helt
usynlige i udførelsen. I forhold til de sociale og personlige
kompetencer er der store mangler i samarbejdsevner, respekt og
tolerance, når man ved fremlæggelsen er dybt uenige i resultatet af den
opgave, man har løst. Gymnasiereformen taler for sig selv. Det har ikke
været muligt at vurdere de praksisfaglige forudsætninger, da der ikke er
mulighed for at udfolde disse i Folketinget, præcis som det er
tilfældet i grundskolen. Handleplanen for at blive vurderet
lovgivningsparat følger herunder.
Fokus på balancerne
For
igen at blive lovgivningsparat skal fokus flyttes fra adfærdsstyring
til balancering af forskellige behov. Det handler for det første om en
balancering af forholdet mellem præstation og mestring i
uddannelsessystemet, sådan som Center for Ungdomsforskning beskrev det i
Altinget d. 29. oktober.
For det andet handler det om balancen mellem samfundets behov og de
unge og forældrenes behov. De unge lytter aktivt til samfundets behov og
fremtidens muligheder, hvor svære de end må være at overskue og
forudsige, og de ser uddannelse som vejen til et godt liv. De mangler
imidlertid langt flere og bedre muligheder for at gå på opdagelse og
prøve sig selv af i forskellige uddannelses- og jobmuligheder og den
viden og refleksion som er i en personlig vejledning med fokus på at
bringe potentialer og muligheder sammen.
Den næste
lovgivningsparathedsvurdering vil finde sted om 6 måneder, ligesom vi
kender det fra uddannelsesparathedsvurderingen i grundskolen. Vi glæder
os til at følge den positive udvikling og frem for alt, så glæder vi os
til at afklæde os hjelm og skudsikker vest og igen gå til forældremøder
med nogle balancerede og klare budskaber.
1. november 2019
Don´t kill the messenger
0by uudanmark • Nyhedsarkiv, Seneste
Anders ladegaard, formand for UU DANMARK
Hvorfor gøre det let, når man kan gøre det svært? Sådan lød overskriften i en kronik i Jyllands-Posten d. 25. oktober. Kronikken er skrevet af 2 mødre til børn i 8. klasse. Spørgsmålet henviser til uddannelsesparathedsvurderingen og de mange andre lange og komplicerede begreber i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.
Længere inde i kronikken rejser de 2 mødre spørgsmålet om der er nogen i Børne- og Undervisningsministeriet eller i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som har mistet fokus? Jeg forstår godt forældrenes reaktion. Samtidig ærgrer jeg mig over, at UU og vejledningen bliver synonym med den mur af uigennemskuelige regler og begreber, som hen over de seneste par år er kommet til at optage hele sendefladen i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Reglerne og begreberne kommer fra den lovgivning som Folketinget vedtager og det er her kritikken skal adresseres. Det er også her, at der er behov for at lytte til forældrenes kritik, sådan at der sker en erkendelse, som kan føre til et helt nyt fokus.
Adfærdsregulering af det frie uddannelsesvalg
Erkendelsen bør handle om, at de seneste års forsøg på at adfærdsregulere det frie uddannelsesvalg via lovgivning har været en kæmpe fejl. Intentionerne har været klare fra politisk side; flere skal starte på en erhvervsuddannelse i direkte forlængelse af 9. og 10. klasse. Måden som politikkerne har valgt at gøre det på, må nødvendigvis gives vurderingen: Ikke lovgivningsparat. Begrundelse for vurderingen er, at der er alvorlige mangler i det faglige grundlag, idet der kun er taget hensyn til samfundets behov, mens de unge og forældrenes behov er helt usynlige i udførelsen. I forhold til de sociale og personlige kompetencer er der store mangler i samarbejdsevner, respekt og tolerance, når man ved fremlæggelsen er dybt uenige i resultatet af den opgave, man har løst. Gymnasiereformen taler for sig selv. Det har ikke været muligt at vurdere de praksisfaglige forudsætninger, da der ikke er mulighed for at udfolde disse i Folketinget, præcis som det er tilfældet i grundskolen. Handleplanen for at blive vurderet lovgivningsparat følger herunder.
Fokus på balancerne
For igen at blive lovgivningsparat skal fokus flyttes fra adfærdsstyring til balancering af forskellige behov. Det handler for det første om en balancering af forholdet mellem præstation og mestring i uddannelsessystemet, sådan som Center for Ungdomsforskning beskrev det i Altinget d. 29. oktober. For det andet handler det om balancen mellem samfundets behov og de unge og forældrenes behov. De unge lytter aktivt til samfundets behov og fremtidens muligheder, hvor svære de end må være at overskue og forudsige, og de ser uddannelse som vejen til et godt liv. De mangler imidlertid langt flere og bedre muligheder for at gå på opdagelse og prøve sig selv af i forskellige uddannelses- og jobmuligheder og den viden og refleksion som er i en personlig vejledning med fokus på at bringe potentialer og muligheder sammen.
Den næste lovgivningsparathedsvurdering vil finde sted om 6 måneder, ligesom vi kender det fra uddannelsesparathedsvurderingen i grundskolen. Vi glæder os til at følge den positive udvikling og frem for alt, så glæder vi os til at afklæde os hjelm og skudsikker vest og igen gå til forældremøder med nogle balancerede og klare budskaber.