Don´t kill the messenger

0

Anders ladegaard, formand for UU DANMARK

Hvorfor gøre det let, når man kan gøre det svært? Sådan lød overskriften i en kronik i Jyllands-Posten d. 25. oktober. Kronikken er skrevet af 2 mødre til børn i 8. klasse. Spørgsmålet henviser til uddannelsesparathedsvurderingen og de mange andre lange og komplicerede begreber i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Længere inde i kronikken rejser de 2 mødre spørgsmålet om der er nogen i Børne- og Undervisningsministeriet eller i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som har mistet fokus? Jeg forstår godt forældrenes reaktion. Samtidig ærgrer jeg mig over, at UU og vejledningen bliver synonym med den mur af uigennemskuelige regler og begreber, som hen over de seneste par år er kommet til at optage hele sendefladen i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Reglerne og begreberne kommer fra den lovgivning som Folketinget vedtager og det er her kritikken skal adresseres. Det er også her, at der er behov for at lytte til forældrenes kritik, sådan at der sker en erkendelse, som kan føre til et helt nyt fokus.

Adfærdsregulering af det frie uddannelsesvalg

Erkendelsen bør handle om, at de seneste års forsøg på at adfærdsregulere det frie uddannelsesvalg via lovgivning har været en kæmpe fejl. Intentionerne har været klare fra politisk side; flere skal starte på en erhvervsuddannelse i direkte forlængelse af 9. og 10. klasse. Måden som politikkerne har valgt at gøre det på, må nødvendigvis gives vurderingen: Ikke lovgivningsparat. Begrundelse for vurderingen er, at der er alvorlige mangler i det faglige grundlag, idet der kun er taget hensyn til samfundets behov, mens de unge og forældrenes behov er helt usynlige i udførelsen. I forhold til de sociale og personlige kompetencer er der store mangler i samarbejdsevner, respekt og tolerance, når man ved fremlæggelsen er dybt uenige i resultatet af den opgave, man har løst. Gymnasiereformen taler for sig selv. Det har ikke været muligt at vurdere de praksisfaglige forudsætninger, da der ikke er mulighed for at udfolde disse i Folketinget, præcis som det er tilfældet i grundskolen. Handleplanen for at blive vurderet lovgivningsparat følger herunder.

Fokus på balancerne

For igen at blive lovgivningsparat skal fokus flyttes fra adfærdsstyring til balancering af forskellige behov. Det handler for det første om en balancering af forholdet mellem præstation og mestring i uddannelsessystemet, sådan som Center for Ungdomsforskning beskrev det i Altinget d. 29. oktober. For det andet handler det om balancen mellem samfundets behov og de unge og forældrenes behov. De unge lytter aktivt til samfundets behov og fremtidens muligheder, hvor svære de end må være at overskue og forudsige, og de ser uddannelse som vejen til et godt liv. De mangler imidlertid langt flere og bedre muligheder for at gå på opdagelse og prøve sig selv af i forskellige uddannelses- og jobmuligheder og den viden og refleksion som er i en personlig vejledning med fokus på at bringe potentialer og muligheder sammen.    

Den næste lovgivningsparathedsvurdering vil finde sted om 6 måneder, ligesom vi kender det fra uddannelsesparathedsvurderingen i grundskolen. Vi glæder os til at følge den positive udvikling og frem for alt, så glæder vi os til at afklæde os hjelm og skudsikker vest og igen gå til forældremøder med nogle balancerede og klare budskaber.