Det starter i grundskolen

0
Anders ladegaard, formand for UU DANMARK

”Alarmklokkerne skal lyde”, sagde Pernille Rosenkrantz-Teil, da det i denne uge kom frem, at hver tredje gymnasieelev overvejer at droppe ud. Karakterræs og en stigende præstationskultur på gymnasierne fremhæves som væsentlige årsager, men vi skal passe på, at vi ikke isolerer problemstillingen til kun at omhandle ungdomsuddannelserne.

Det er ikke kun vores nye børne- og undervisningsminister, som har fokus på de unges trivsel i uddannelsessystemet. Uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, har også markeret sig i debatten, blandt andet med spørgsmålet om, hvordan vi får en karakterskala, der motiverer de unge til at være nysgerrige og gøre sig umage frem for det nuværende fokus på fejlfinding. Det er fantastisk, at vi har fået to ministre, som ser på de unge og uddannelsessystemet med nye øjne. Det er imidlertid helt afgørende, at de to ministre sætter sig sammen og laver en fælles analyse og en fælles strategi. Afgørende er det også, at analysen starter i grundskolen. 

Det sorte bælte i karaktergennemsnit
Fokus på karaktergennemsnit og præstationer starter ikke på ungdomsuddannelserne. Den ungdomsårgang som her i august måned startede på en ungdomsuddannelse, er blevet uddannelsesparathedsvurderet enten 4 eller 6 gange afhængigt af, om de kommer fra 9. eller 10. klasse. Dertil kan vi lægge folkeskolens afgangseksamen og afgangsprøver fra 10. klasse. En helt afgørende faktor i både uddannelsesparatheds-vurderingen og afgangseksamen er karaktergennemsnittet. Det er ubøjeligt og der er ikke nogen kvote 2 i overgangen til ungdomsuddannelserne. Karakterer er noget, man for alvor kan slå sig på og det er næppe befordrende i forhold til at skabe nysgerrighed og større læringsudbytte hos de unge. Dermed har vi i grundskolen lagt kimen til den negative udvikling, vi i disse år i stigende grad ser på ungdomsuddannelserne. 

Vi skal mere end en konkret vurdering fra systemet
Analysen, som de to ministre bør kaste sig over, skal ikke kun fokusere på, hvordan systemet i fremtiden skal vurdere de unge. Den skal i lige så høj grad fokusere på, hvilke muligheder vi giver de unge, for at prøve sig selv af i forskellige uddannelses- og jobsammenhænge, sådan at de unge lærer mere om sig selv og de mange muligheder de har, inden de skal træffe deres næste uddannelses- og karrierevalg. Vi ved fra den internationale forskning, at der er en stærk statistisk signifikant sammenhæng mellem unges deltagelse i karrierevejledningsaktiviteter, og at de har en positiv indstilling til nytten af skolegang, fx at de oplever, at skolen forbereder dem til livet uden for skolen. God karrierevejledning har en signifikant indflydelse på unges udforskning af og viden om uddannelser og erhverv og bidrager til øget kapacitet til at navigere i uddannelsessystemet. Et opgør med det nuværende karakterregime i vurderingen af de unge skal med andre ord ikke kun handle om systemets vurdering, men i lige så grad handle om de muligheder vi giver de unge for at afprøve forskellige muligheder og efterfølgende hjælpe dem med at reflektere over, hvad der kunne være starten på eller fortsættelsen af et godt liv, hvor uddannelse og job går hånd i hånd.

Anders Ladegaard,
Formand