Erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser er ikke dobbeltuddannelse

0

Ron Amir, Chefkonsulent, Dansk Industri

Af Ron Amir, Chefkonsulent, Dansk Industri

Som en del af udspillet ”Veje til uddannelse og job med mod på livet” foreslog regeringen tilbage i december 2018, at Studievalg Danmark skal styrkes med 24 mio. kr. over de kommende fire år. Desværre er denne del af udspillet ikke blevet forhandlet på plads på denne side af et folketingsvalg.

Uanset hvem der måtte danne regering efter valget, vil det dog være en god idé at lade dette forslag blive til virkelighed – med den vigtige tilføjelse, at de ekstra midler til Studievalg Danmark også skal bruges til vejledning om erhvervsuddannelserne. DI er af den klare mening, at elever på de gymnasiale uddannelser og de, der har fået studenterhuen på, fremover også skal kunne få vejledning af Studievalg Danmark om såvel erhvervsuddannelserne som de videregående uddannelser.

I dag må Studievalg Danmark i henhold til lovgivningen som bekendt alene vejlede om de videregående uddannelser.

Erhvervsuddannelser er mere end ungdomsuddannelser
Hvorfor mener vi så, at Studievalg Danmarks vejledning bør udvides?

I Danmark omtales de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne som ungdomsuddannelser. Men spørgsmålet er, om det reelt er en retvisende betegnelse for erhvervsuddannelserne?

For en erhvervsuddannelse er meget mere end en uddannelse for unge efter grundskolen – og har været det længe. Virkeligheden er, at færre end hver tredje optagne på erhvervsuddannelserne kommer direkte fra grundskolen. Det betyder samtidig, at realiteten er, at langt flere går i gang med en erhvervsuddannelse på et senere tidspunkt i deres liv. Nogen efter at de har været i arbejde eller har været omkring en anden uddannelse. Andre som led i et karriereskifte. Andre igen lige efter de er blevet studenter.

En erhvervsuddannelse er med andre ord ikke alene en ungdomsuddannelse. Hertil kommer, at en erhvervsuddannelse er en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke alene en studiekompetencegivende uddannelse, som tilfældet er med en gymnasial uddannelse.

En erhvervsuddannelse er derfor også en uddannelse for voksne, bl.a. voksne med studenterbaggrund. Alligevel kan denne gruppe ikke få vejledning om erhvervsuddannelser i det uddannelsesmiljø, hvor de færdes, selvom en erhvervsuddannelse indgår i deres overvejelser som det næste trin i deres opnåelse af en erhvervskompetence.

Det er oplagt en uhensigtsmæssig stopklods, når vi ved, at unge med en gymnasial baggrund sagtens kan være motiverede og kvalificerede til at tage en erhvervsuddannelse. Og stopklodsen er paradoksal i lyset af, at vi som samfund har brug for flere faglærte.

Erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser er ikke dobbeltuddannelse
Kodeordene for at forstå dette paradoks tager bl.a. afsæt i begrebet dobbeltuddannelse og det stærke narrativ om, at unge skal vælge rigtigt første gang.

Mange, bl.a. i det politiske system, betragter det fortsat som dobbeltuddannelse, når unge både tager en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse, fordi begge uddannelser betegnes ungdomsuddannelser. For hvorfor tage to ungdomsuddannelser, når man kan nøjes med én? Men det er som sagt ikke retvisende at betegne erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser som dobbeltuddannelse, når de netop er forskellige typer af uddannelser: Erhvervsuddannelser giver en erhvervskompetence, mens gymnasiale uddannelser er studieforberedende.

Læg dertil det stærke narrativ om, at unge skal vælge den rigtige uddannelse første gang. Altså en opfattelse af at de unge i slutningen af grundskolen er i stand til at træffe et uddannelsesvalg; træffe et valg om faglig identitet.. Vi ved fra uddannelsesforskningen, at det opleves som et stort og afgørende valg for mange unge. Når de unge forlader grundskolen, bliver de mødt af spørgsmålet: Vil du vælge en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse (eller en kombination i form af EUX)? Den udbredte opfattelse blandt mange unge (og deres forældre) er , at en gymnasial uddannelse er et sikkert valg, der ikke lukker nogen døre, men tværtimod holder mulighederne åbne, så man reelt kan udskyde sit endelige uddannelsesvalg – og vente med at vælge sin faglige identitet til et senere tidspunkt. En erhvervsuddannelse opfattes omvendt som et langt mere definitivt valg rettet mod et bestemt job.

Dette narrativ kan være en barriere for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og risikerer samtidig at stresse de unge. Derfor skal vi holde op med at tale om at ”vælge den rigtige uddannelse første gang”. For den enkelte unge kan der være flere rette valg, og de kan se forskellige ud på forskellige tidspunkter. Bl.a. kan en erhvervsuddannelse sagtens være det rette valg for en student, selvom det ikke ville have været tilfældet lige efter grundskolen.

Betyder det så, at alle unge egentlig bør tage en gymnasial uddannelse, inden de går i gang med en erhvervsuddannelse? Nej. Både fordi en gymnasial uddannelse jo trods den store søgning til de gymnasiale uddannelser ikke er et attraktivt valg  for alle unge, og fordi der selvfølgelig også blandt de helt unge, er unge, som er fuldtud afklarede og målrettede om, at de ønsker en erhvervsuddannelse lige efter grundskolen. Og det er rigtig godt.

Men vi har også brug for at tiltrække flere voksne unge til erhvervsuddannelserne; uanset om de har en studenterbaggrund eller ej. Og her er nogen simpelthen først parate til at vælge en erhvervsuddannelse på et senere tidspunkt i deres liv. Derfor skal vi holde op med at problematisere, at unge, der overvejer en erhvervsuddannelse, allerede har taget en gymnasial uddannelse. Og vi skal holde op med at lægge stopklodser ud for de selvsamme unge, der kan have god gavn af vejledning om, at erhvervsuddannelserne også er et attraktivt valg. Særligt når vi sammenholder det med det forhold, at der er en større gruppe af studenter, som ikke er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse efter turen med studentervognen. Statistikken viser, at hele 11.000 studenter svarende til hver fjerde student ikke er  i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, 27 måneder efter de fik studenterhuen på.

Det kan der være mange grunde til. Men det må ikke skyldes, at de ikke kan finde deres drøm og indfrielsen af deres interesser blandt de videregående uddannelser. Et af svarene på at reducere denne andel af unge , der ikke har taget deres valg af en erhvervskompetencegivende uddannelse, er, at Studievalg Danmarks vejledning fremover – selvfølgelig – også bør omfatte erhvervsuddannelserne.