Fremtiden kommer hurtigere end tidligere, og det stiller store krav til alle mennesker. Så hvordan udvikler vi fremtidssansen, så vi står stærke og klar til at løfte de spændende udfordringer som fremtiden byder os?

Anders Ladegaard, formand for UU DANMARK

På en flot solskinsdag på Comwell Kellers Park bød Anders Ladegaard, formand for UU DANMARK, de mere end100 deltagere velkommen til to spændende dage, hvor de fik rig mulighed for at udvikle deres fremtidssans og ikke mindst høre, hvordan vi kan gribe opgaven med at hjælpe de unge med at udvikle deres fremtidssans.

”Vi står med den udfordring, at vi både skal investere i og dermed binde os til én særlig fremtidshorisont og samtidig undgå, at denne binding påvirker vores evne til at binde os til andre fremtider.”

Det handler om både at kunne holde forventningerne til fremtiden fleksible og åbne, og samtidig skabe stabilitet og retning.

”Et nyt paradigme er under udvikling. Det ser ikke verden som en stor maskine, der kan skilles ad, men tværtimod som et netværk. Det nye er et holistisk verdenssyn, der ser verden som en integreret hele snarer end som en samling uafhængige dele.”

Virkeligheden og de mulighedshorisonter, der findes i de unges liv i dag, åbner verden og fremtiden op som et væld af uanede muligheder på den ene side og uoverskuelige trusler på den anden side, sagde Anders Ladegaard, der samtidig pegede på, at den udfordring som vejledningen og uddannelsessystemet står over for, er at støtte de unge og lære dem at blive fremtidsparate.

”Lad os starte i dag med at træne vores fremtidssans, til gavn for de unge, for samfundet og for fremtiden”.

Sagde Anders Ladegaard og bød velkommen til dagens første oplægsholder Henrik Good Hovgaard, fremtidsforsker i Future Navigator, som gav et indblik i ’fremtidssansen’, som er en ny egenskab, der bliver essentiel for alle, der vil navigere i fremtiden.

Henrik Hovgaard, Future Navigator

At blive interesseret i det irriterende
Ifølge Henrik Hovgaard handler fremtidssansen om at kikke på alle de bevægelser, der er i gang og så forholde sig til dem. Det er ikke ensbetydende med, at man bare skal gå med den sidste spritnye bevægelse der kommer, men de vigtigste bevægelser, der er i gang.

”Hvis man er i stand til at kunne kikke fremad og se noget fremtid derude, så kan man få sig selv med, man kan få andre med, man kan få verden med. Det handler ikke om at stå fast på en fast fremtid, men at kunne designe den igen og igen.”

Vi kommer til at se flere og flere forandringer, der kommer til at rykke ved alle de forhold vi har til, hvordan vi ser verden. Og det er irriterende. Men hvis vi kan se irritationen som en gave, kan den faktisk bruges til rigtig mange ting. Hvis vi kan løfte os op over det vi umiddelbart føler, så vil vi kunne få øje på rigtig mange ting. Det er et af de vigtigste egenskaber vi ifølge Henrik Hovgaard kan lære de unge.

Stefan Hermann

Fra anbefalinger til virkelighed
Dagens næste taler, var Stefan Herman, formand for ekspertudvalget, hvis anbefalinger førte til etablering af FGU og KUI, som førte deltagerne igennem hvad ekspertudvalget så på, hvad det var de ville og også hvad de måtte.

Som Stefan Herman ser det, er der to store udfordringer. Det ene er, hvordan vi laver udvikling med en presset drift. Den anden er at der skal udvikles et fælles ungesyn. Ifølge Stefan Herman kræver det, at de professionelle omkring de unge tør udøve autoritet og myndighed og det kræver igen, at de tørrer bøje sig ind mod hinanden og bliver enige om en grundlæggende pædagogisk, didaktisk, vejledningsmæssig enighed.

Med disse ord, blev deltagerne sendt ud i fire workshops med et overordnet spørgsmål, der gik på, at når vi ikke kender fremtiden, hvordan kan vi så forberede os på den? Her blev der sat fokus på 21st Century Skills, som er et anderledes læringsperspektiv, der understøtter måden at lære på i højere grad end selve indholdet i læringen, og som er kompetencer, der bliver afgørende at kunne navigere og følge med i en fremtid med fuld fart på globalisering og teknologisk udvikling

Også de unge fik en stemme på konferencens første dag. Med to stærke og meget personlige fortællinger, gav to unge fra Contact deltagerne et indblik i, hvordan det er at være ung i en verden, der hele tiden fokuserer på en snæver form for normalitet og som udgrænser dem, der ikke falder inden for normen.

Pas på, fremtiden kommer!
Rie Thomsen, nyudnævnt professor MSO i vejledning, afsluttede dag et med at give deltagerne et grundigt indblik i, hvorfor vejledning er en vigtig fremtidsinvestering.

Læs hele omtalen af Rie Thomsens oplæg og se interview

Opgaven er i fællesskab på tværs af sektorer at kunne sætte ord på, hvad god vejledning er, og at de ord skal være genkendelige på tværs af sektorer, sagde Rie Thomsen. I det arbejde er det udspil, der er kommet fra Tænketanken for vejledning et vigtigt afsæt.

Tænketanken ’Vejledning til fremtiden fremtid’ var netop første punkt på dagsordenen på konferencens anden dag, hvor Anders Ladegaard redegjorde for det arbejde, Tænketanken har lavet og som nu er udmøntet i en række anbefalinger, herunder, at der skal igangsættes et nationalt rammearbejde for vejledning.

Herefter blev ordet givet videre til KL repræsenteret ved souschef Kristine Wiberg Plousgaard, der gav et indblik i, hvordan KL forholder sig til de 3 markante politiske aftaler, hvor kommunerne skal bære et større ansvar for de nationale målsætninger på uddannelses- og beskæftigelsesområdet.

Fremtidens organisation kræver selvledelse
Louise Orbesen, ledelsesekspert og partner i Leading Humans, fik lov til at sætte punktum for konferencen med et spændende og udfordrende oplæg om fremtidens organisation. I god tråd med Anders Ladegaards indledning, gav hun et indblik i paradigmeskiftet fra den industrielle revolutions verdensbillede til et nyt verdensbillede, der ser organisationer som organismer.

Et paradigmeskifte, hvor de menneskelige incitamenter bevæger sig væk fra pisk og gulerod over mod formål, mestring og frihed. Det stiller krav til fremtidens ledelse, som skal bevæge sig fra at ’regne den ud’ og kontrol til at kunne fornemme spændinger og respondere på disse fornemmelser.

Det vi kan se i konturerne af fremtidens organisationer er, at de er præget af selvledelse. De har ikke hierarkier, hvor man skal op og hente beføjelse, og det giver mening i et komplekst system. Louise Orbesen opfordrede til, at vi som ledere og organisationer tør åbne os op for det, der er på vej og for nuets kraft.

Læs hele omtalen af Louise Orbesens oplæg her

Og på den opfordring takkede Anders Ladegaard alle deltagere og oplægsholdere for et par inspirerende og tankevækkende dage.