Pas på, fremtiden kommer!

0

Rie Thomsen, nyudnævnt professor MSO i vejledning, afsluttede dag et på UU DANMARKs årskonference med at give deltagerne et grundigt indblik i, hvorfor vejledning er en vigtig fremtidsinvestering. Ifølge Rie Thomsen, er der en meget fremtrædende retorik i dagens Danmark, om fremtiden som noget, der kommer og som både noget negativt og positivt.

”Når fremtiden kommer, så er det også nærliggende at tænke, at så har vejledningen en rolle, som noget, der gør klar til den fremtid, der kommer. Når fremtiden kommer, så er der også mange, der vil noget med de unge og for den sags skyld med de voksne. Og det kan handle om at vejledning er noget, der skal bidrage til, at man bliver klar til, at man bliver optimeret til, at man tilpasser sig og imødekommer, sådan så der ikke sker et eller andet.”

Når der bliver sagt fremtiden kommer, er det ofte fulgt op af en retorik, som kan skabe frygt. Men vejledning har en mulighed for at være i den dialog om fremtiden, som ikke ret mange andre professioner, der har. Det betyder også, at vi skal finde ud af, hvad vejledningens svar er, når vi møder ’Pas på, fremtiden kommer’. Noget af det, som vejledning kan, er at udvikle standpunkt og holdepunkter for den enkelte. Det er vigtigt også i fremtiden.

Det er ifølge Rie Thomsen vigtigt at forholde sig til, hvordan vejledningens og vejledernes stemme(r) skal tale i den offentlige debat. Ikke kun fra UU DANMARK, men helt ude i den enkelte vejleders møde med andre vejledere og andre professioner i den kommunale ungeindsats. Ligeledes at forholde sig til hvilken dialog/diskussion, der er om den almene vejledningsindsats. Og sidst men ikke mindst sammen at insistere på, at indsigt i vejledningens vidensgrundlag, etik og potentiale skal indgå i forbindelse med omfattende reformer og i kvalitetsudvikling samt evaluering af KUI og FGU.

Det er nemlig ikke rigtigt, når nogle siger, at der ikke er evidens for vejledningens effekter, sagde Rie Thomsen, og fremhævede en lang række forskning, der entydigt viser, at vejledning har haft signifikant effekt på unges overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser.

”Der er et fagligt grundlag for den praksis, som hedder uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning. Og det faglige grundlag bliver man altså nødt til at anerkende i evalueringspraksisser uanset om de er lokale eller nationale.”

Når fokus i indsatsen som følge af etablering af den kommunale ungeindsats snævrer sig ind til en udvalgt målgruppe, er det vigtigt fremadrettet at have det, som vi ved om vejledningens effekt, virkning og betydning for alle unge, med sig. Rie Thomsen pointerede, at vejledningen også i den kommunale ungeindsats stadig har en opgave i forhold til de mere end 700.000 unge, der ikke er en del af den udvalgte målgruppe for KUI.

Når man taler med unge og voksne om de forventninger, de har til vejlederen inden mødet, er det ifølge Rie Thomsen tankevækkende, at de ikke stemmer overens med den måde, som vi indenfor vejledningsfeltet opfatter vores egen praksis på.

”De oplever sig mødt af et menneske, som er oprigtigt interesseret i, hvad de er for et menneske, hvad de har som interesser og styrker og som havde en viden om muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, som kunne være med i afprøvningsprocesser. Det er et af de rigtig store og også uforløste potentialer ved vejledning, men det ved rigtig mange mennesker ikke.”

Hør Rie Thomsen fortælle, hvordan vejledere kan gribe denne oplysningsopgave an overfor forældre og unge.

Opgaven er i fællesskab på tværs af sektorer at kunne sætte ord på, hvad god vejledning er, og at de ord skal være genkendelige på tværs af sektorer. I det arbejde er det udspil, der er kommet fra Tænketanken for vejledning et vigtigt afsæt.