UU DANMARK er overflyttet til KL, som Enhed for uddannelses- og erhvervsvejledning i kommunerne (EUK).
Du kan læse mere her: UU DANMARK bliver ny enhed i KL.
Denne hjemmeside opdateres derfor ikke længere, og du kan derfor heller ikke længere tilmelde dig UU DANMARKs nyhedsbrev.
Al henvendelse vedr. UU DANMARK eller Enhed for uddannelses- og erhvervsvejledning i kommunerne skal ske til Pia Vigh.
På Odder Gymnasium nedtoner vi fokus på karaktererne og arbejder i et træningsrum, hvor det er tilladt at fejle i læreprocessen.
Vi skaber et både trygt og udfordrende læringsrum for eleverne og sætter fokus på det ”at lære for at lære” i fællesskab i klassen og som individ. Vi prioriterer tid til formativ evaluering, hvor læreren som læringsvejleder giver professionel sparring, så eleven bliver aktiv i egen læreproces og får et growth-mindset som styrker motivationen og evnen til at kunne tilegne sig ny viden.
Konkret arbejder vi med karakterfrie klasser i et forsøg på at imødekomme det stigende fokus på præstation og performance, vi ser hos både elever og i samfundet generelt. I det karakterfri miljø fokuserer vi på, at den enkelte elev får redskaber til at opnå vedholdenhed, når det er udfordrende og robusthed til at blive mere og mere selvstændig i processen med at lære.
Workshopholdere er Heidi Andersen og Camilla Jürgensen, gymnasielærere. Lars Bluhme, rektor. Evt. en tidligere elev på linjen.
#21st_century_skills:
#problemløsning #innovation #videnskonstruktion #kompetent_kommunikation #selvevaluering
LEAPS står for Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science. Formålet med LEAPS er at give elever i grundskolen de bedste forudsætninger for at tilegne sig ny viden og blive så dygtige, som de kan, samt styrke elevernes kompetencer inden for naturfag.
Dette sker gennem projektbaseret læring, hvor eleverne fordyber sig i engagerende problemstillinger, der trækker tråde til det omkringliggende samfund – lokalt, såvel som nationalt og globalt.
I LEAPS-workshoppen kan du få viden om Herfølge Skoles omstillingsproces til en fælles læringsstrategi, skolens mål og motivation ift. at gå ind i samarbejdet med Kata-fonden, og hvad det konkret betyder for lærernes undervisning og elevernes læring.
I workshoppen møder du Maja Larsen, pæd.leder/souschef på Herfølge Skole, samt Mia Schack Larsen, projektleder for Kata fonden.
#21st_century_skills:
#problemløsning #innovation #videnskonstruktion #kompetent_kommunikation #selvevaluering #It
De sidste 2 år har Campus Køge, herunder Køge Handelsskole, ZBC SOSU, EUC Sjælland arbejdet sammen om at højne trivsel og mindske frafald af især de sårbare unge på erhvervsuddannelsernes grundforløb 1. Projektet har været støtte af midler fra Region Sjælland. Det har været et mål at skabe fællesskaber mellem eleverne og dermed bidrage til den gode trivsel, der kan sikre at flere fastholdes i deres uddannelse.
Projektet omhandler derfor et fokus på den eller de elever der ikke trives, men også om hvordan man får mere fokus på trivsel i klassen, i form af klasserumsledelse.
I workshoppen vil vi give eksempler på de værktøjer vi har benyttet os af, og går sammen bag om de overvejelser vi gjorde os i forbindelse med at vælge de rigtige tilgange og teorier til Regionsprojektets unge på GF1 forløbene.
Forvent en aktiv og tankevækkende workshop, hvor du bliver involveret i nogle af de elementer vi har brugt i regionsprojektet og de efterfølgende vejledninger på unge de.
Workshop ved vejleder Ole Pedersen og konst. afdelingsleder Anne Vibe Andreasen, UUV Køge Bugt
#21st_century_skills:
#problemløsning #videnskonstruktion #kompetent_kommunikation #selvevaluering #læring
Ingen af os ved hvad der venter på fremtidens arbejdsmarked for nutidens unge, men vi har en idé om hvor det bærer hen. I Microsoft Education bruger vi meget tid på, at prøve at finde ud af hvilke kompetencer der fremadrettet bliver vigtigst for de børn og unge vi har i skolen idag – ikke kun inden for teknologi og kunstig intelligens, men også indenfor det 21. århundredes kompetencer og socio-emotionelle kompetencer. I min workshop ser vi nærmere på hvordan vi bedst kan forberede eleverne på en ukendt fremtid.
Katja Borregaard er Modern Classroom Solutions Specialist hos Microsoft Education, Danmark. Før hun startede i Microsoft sidste sommer, var hun matematik- og historielærer i 10 år og havde de seneste år stor interesse for problembaseret og undersøgende undervisning, samt læring med teknologi og spil.
#21st_century_skills:
#problemløsning #innovation #videnskonstruktion #kompetent_kommunikation #selvevaluering #It
Der er desværre ikke flere ledige pladser på arrangementet
1) Flygtninge og indvandrere
· Integrationsforløb på produktionsskolen · Uddannelsesvejledning i modtageklasser
|
2) Kollektiv vejledning – hvordan er det gået i det fælles projekt?
· Kollektiv vejledning for ”dovnies” – når du ikke gider lave plancher, kompetencekort og uddelingskopier!10 jeg selv kan li´,- øvelser, der fungerer lige fra baglommen · Styrkelse af refleksion i den kollektive vejledning – før og nu. |
1) Uddannelse og job
· Læring i netværk: Hvordan kvalificerer vi sammenhængen mellem Uddannelse og job og den kollektive vejledning? · Virksomheden i Skolen
|
3) 15-30 årige
· ”Brug for Alle” – Herningmodellen i et UU-perspektiv Tværsektorieltsamarbejde · Uddannelsesplanen til produktionsskolen |
2) Specialvejledning
· Overgangs vejledning af udskolingselever i specialklasser · Projekt: ”Fremme af unges mentale sundhed – i gang med erhvervsuddannelse” |
4) 10. klasse
· Optagelse.dk – Fælles ansvar – Fælles projekt · 10.klasse – en ny chance. |
v. Bo Klindt Poulsen
Hvad sker der, når vejledere og lærere ændrer fokus fra valg til læring i arbejdet med unges karrierevalgsprocesser? Hvordan kan karrierelæring være en del af unges dannelsesprocesser? Hvordan kan en karrierelæringstilgang være med til at sikre og udvikle UU’s faglighed i fremtiden? Bo Klindt Poulsen vil i sit oplæg forsøge at besvare disse tre spørgsmål og forbinde erfaringer og viden fra en række forskningsprojekter med overvejelser over UU’s muligheder i fremtidens vejledningslandskab. Bo Klindt Poulsen er adjunkt i vejledning ved VIA University College og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet med et projekt om samarbejdet mellem grundskole og UU. Desuden leder han VIA’s forskningsprogram i karrierevejledning. Han er optaget af karrierelæring og karrierevejledning i et socialt retfærdighedsperspektiv og er sammen med Rie Thomsen og Rita Buhl medforfatter til bogen Udsyn i Udskolingen, som udkommer i august 2016 og omhandler karrierelæring i udskolingen.
v. Louise Yung Nielsen
Konteksten for dette oplæg er de unge og de digitale arenaer, hvorpå de unge ofte lever et liv, der er enten komplet uforståeligt eller helt usynligt for de ældre generationer. Oplægget vil med udgangspunkt i casen modeblog handle om, hvordan modeblogs sætter kroppe og identiteter på spil i ungdomslivet gennem fremvisningen af forbrug og livsstilselementer. Herudover vil oplægget handle om det nye digitale arbejdsmarked, som modebloggen er en del af, og hvor de sociale medier er udgangspunktet for arbejdet.
Louise Yung Nielsen er ekstern lektor ved Københavns Universitet og ph.d. fra Center for Ungdomsforskning. Hun har forsket i unge og sociale medier, særligt hvordan kroppen bliver til på modebloggen. Louise er endvidere interesseret i det nye digitale arbejdsmarked, der er opstået i forlængelse af de sociale medier.
v. Maj-Britt Larsen, UU-vejleder, UUV Køge Bugt
November 2015 afholdte vi det første af foreløbigt 3 vejledningsforløb for nytilkomne flygtninge mellem 18 og 25 år.
Det er Greve Jobcenter, der visiterer til forløbene, som er såkaldt indtægtsdækket virksomhed for UUV Køge Bugt.
Samarbejdet med jobcentret og selve forløbene har været oplevet konstruktivt og positivt.
Workshoppen vil give et bud på hvorfor og hermed udbrede baggrund og formål samt form og indhold.
v. Lotte Engholm og Christina Celeste Nielsen, UU-vejledere, UUV Køge Bugt
I den kollektive vejledning skal vi informere om uddannelsessystemet, ug.dk og eVejledningen. Ligeledes skal vi facilitere progression og differentiering samt elevernes refleksion over egne kompetencer og potentialer – alt sammen inden for en politisk ramme med fokus på gennemførelse og flere i EUD.
Workshoppen byder på overvejelser om og diskussion af, hvordan vejledningen kan støtte og udfordre eleverne i klassekonteksten?
v. Søren Krabbe, UU-vejleder, UU-Roskilde/Lejre
I Roskilde har man arbejdet med EGU, siden loven trådte i kraft i 1993 og gjort sig mange erfaringer i arbejdet omkring unge i EGU.
Ca. 80% af de unge i Roskilde/Lejre opnår selvforsørgelse efter endt uddannelse. Hvad gør vi rigtigt?
Workshoppen vil tage udgangspunkt i egne erfaringer omkring samarbejdet med Jobcenteret og andre interessenter samt lokale virksomheder. Herudover vil der også blive set på målgruppevurderingen, som nøglen til et succesfuldt forløb. Workshopdeltagerne opfordres til at byde ind med erfaringer og ideer.
v. Pernille Steenberg, UU-vejleder, UUV Køge Bugt
Unge krydser Grænser er 3-ugers vejledningsforløb for 15-29-årige, der har afbrudt eller aldrig påbegyndt ungdomsuddannelse.
Størstedelen af deltagerne er henvist fra jobcentrene, udarbejder en uddannelsesplan og begynder uddannelse, på trods af at de ved forløbets begyndelse ikke kan se sig selv i uddannelse.
Workshoppen vil besvare og diskutere spørgsmål som: Hvad er vejledernes rolle i dette? Hvilke metoder og pædagogiske tilgange benyttes? Hvad kræves der af de unge, og hvad siger de selv?
v. Ole Pedersen, UU-vejleder, UUV Køge Bugt
Deltager du i denne workshop, vil du opleve eksempler, erfaringer og ideer til gruppevejledning.
Workshoppen er funderet i mange års praksis fra jobcenter-samarbejde, vejledningskurser og forløb for unge samt ikke mindst den primære UU-vejledning.
v. Philip Larsen og Annie Hedevang, UU-vejledere, UU-Roskilde/Lejre
Med udgangspunkt i egen praksis vil vi i denne workshop komme med input til og lægge op til diskussion af Uddannelse og Job: Hvilket potentiale indeholder Uddannelse og job? Hvordan kan vi som vejledere rammesætte de unges fælles refleksion og sikre, at de bliver klædt godt på til at træffe valg i en senmoderne kontekst? Hvilke aktiviteter kan give mening?
v. Mark Jensen, UU-centerleder, UUV Køge Bugt, Formand for UU Danmark.
Mark Jensen uddyber UU DANMARKs fokusområder for fremtidens vejledning (og indskyder her, at UU-centrenes situation i Region Sjælland ikke helt ligner den øvrige UU-verden): Et mere enstrenget vejledningssystem, en ”oprydning” og en meriterende organisering af de små uddannelser og unge arbejds- og uddannelsesrettede aktiviteter, profilering og udbygning af den opsøgende vejledning samt Uddannelse og Job med UU-vejlederen som koordinator på den enkelte skole – fra samtale til proces … Herefter vil der være dialog om UU-centrene i fremtidens vejledningsbillede.
v. Helle Foersom, UU-vejleder, UU Lolland-Falster
Workshoppen henvender sig til dig, der til daglig arbejder med udfordrede elever, der i grundskolen har være ekskluderet fra det almindelige skole- og årgangsfællesskab.
Du vil blive præsenteret for konkrete praksiseksempler på bevidst og målrettet arbejde med den eksemplariske udskoling. Ligeledes vil der blive lagt op til dialog om karriereperspektiver, samarbejde og ansvar.
v. Mia Rosenørn, Udviklingskonsulent, Greve Kommune
I 2013 kickstartede UUV i fællesskab med Greve Kommune et Frivilligt Mentorkorps for unge mellem 15 og 29 år. I spidsen stod Mia Rosenørn, der har 10 års erfaring med mentoring, nationalt og internationalt.
Med baggrund i erfaringerne fra Greve undersøger workshoppen, hvad ingredienserne i et mentorkorps er, og hvad der sker, når mentoring inviterer frivilligheden indenfor.
v. Anne Bay Riisager, Kampagneleder, Det Blå Danmark
Det Blå Danmark består af rederier, shippingvirksomheder og fx skibsmæglere, havne og servicevirksomheder.
Der er cirka 100.000 personer direkte og indirekte beskæftiget i Det Blå Danmark, og maritime virksomheder står for cirka en fjerdedel af Danmarks samlede eksport.
Workshoppen byder på en introduktion til Det Blå Danmark og et møde med studerende fra branchen, der fortæller deres historie om det at vælge en maritim uddannelsesvej.
v. Gitte Vind, Teamleder, og Jan Boye Friis. Projektvejleder, UU Nordvestsjælland
Klar til Start er et unikt samarbejde mellem højtspecialiseret pædagogisk personale og butikskæden Fakta.
Målgruppen er unge med autisme spektrum forstyrrelser, der gives mulighed for uddannelse og efterfølgende ansættelse i Fakta.
Kom og hør om hyldeforkanter, space, kassationer, arbejdsintensitet, samarbejde – og hvordan du og dine unge bliver Klar til Start her i regionen.
v. Claus Rosenkrands Olsen, Uddannelsespolitisk chef, Dansk Erhverv.
”Omtrent samtidig med, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) rundede sin 10 års fødselsdag, ramte søgetallene fra grundskolen til erhvervsuddannelserne endnu en gang et historisk lavpunkt.” Skriver Claus Rosenkrands Olsen i en artikel bragt på uudanmark.dk. Med udgangspunkt heri vil workshoppen uddybe den hypotese, at når de unge fravælger erhvervsuddannelserne, er svaret ikke bare mere vejledning, men måske en ændret opfattelse af hvad vejledning er – nemlig mere og andet end samtalen med en vejleder.
Hør hvorfor og giv dit besyv med eller udfordre hypotesens forståelse af UU-vejledningen
v. Karina Meinecke, UU-vejleder, UU København
Fremtidens Valg og Vejledning er et regionsstøttet projekt, der over 3 år har gennemført forsøg på ca. tyve skoler i Region Hovedstaden og været fulgt af Center for Ungdomsforskning.
Forsøgene er foregået i skolernes 8. klasser med det mål at udvikle nye vejledningsmetoder og tværfaglige læringsforløb. Fokus har været på styrkelse af elevernes valgkompetencer i udskolingen, bl.a. gennem øget samarbejde mellem skoler, vejledning, ungdomsuddannelser og virksomheder.
Workshoppen vil præsentere projektets erfaringer med virksomhedssamarbejde
v/Bo Klindt Poulsen, Adjunkt og Programkoordinator, VIA University College, Ph.d.-stud. ved Syddansk Universitet
Workshoppen vil give mulighed for en grundigere diskussion af Bos oplæg om karrierelæring og UU’s muligheder i fremtidens vejledningslandskab.
Herudover vil Bo uddybe de aktuelle resultater af forsknings- og udviklingsprojektet Udsyn i Udskolingen om karrierelæring i udskolingen.
v/Lasse Bærentsen og Stine Pilsmark Kaldahl, UU-vejledere, UU Lillebælt
I workshoppen skal du ud på gulvet og afprøve vejledningsaktiviteten Lommeregneren. Hensigten er, at du får indsigt i en praktisk karrierelæringsøvelse, der rummer aktiv udfoldelse og humor og udfordrer deltagerne.
v. Tobias Hamann
Tobias Hamann blev landskendt, da han vandt DR’s Den Store Bagedyst. Siden har han kunnet tilføje titler som tv-vært, forfatter og chocolatier til cv’et. At fremtiden skulle se sådan ud, var ikke en del af en uddannelsesplan. Tobias er student fra Silkeborg Gymnasium og begyndte at læse på Aarhus Universitet, men færdiggjorde ikke østeuropastudierne. I stedet har han cyklet fra Silkeborg til Tyrkiet, spillet fodbold og trommer og i 2011 bloggede han på en alt-betalt-jordomrejse, hvorefter han skrev fra bl.a. Ukraine og Kirgisistan som freelance-journalist for Jyllands Postens rejsesektion Explorer. Tobias Hamann vil afrunde UURS-konferencen med en ærlig fortælling om rejser, kager og karriere. Uden opskrift tager livet form.
11. februar 2019
Karrierelæringsglemsel
0by uudanmark • Artikler og debat, Debat, Nyhedsarkiv, Seneste, Udvikling
Bo Klindt Poulsen
Af Bo Klindt Poulsen,
Lektor i karrierevejledning, VIA University College og ph.d.-studerende ved Forskningsenheden for vejledning, DPU, Aarhus Universitet.
Hen over nytåret læste jeg professor Lene Tanggaards nye bog, ”Læringsglemsel”. Det er en af de bedste bøger, jeg har læst meget længe, og det er efter min mening en af de vigtigste bøger om undervisning, uddannelse, læring (og vejledning!) som er udkommet i de seneste år.
Lene Tanggaards udgangspunkt er, at mennesker lærer bedst, når de ikke er opmærksomme på, at de er i gang med at lære. Det gælder børn såvel som voksne, men det er måske særligt vigtigt at betone i forhold til unge, som mere end nogle andre bliver afkrævet refleksioner over egen læring, refleksioner over læringsstrategier, læringsstile og ikke mindst egen karriereudvikling, i skolen, i vejledningen, i støttetilbud, i tests, i målinger af dit og dat.
Men får vi egentlig talt om det egentlige, når vægten i den grad lægges på læring og refleksion over læring? Ikke ifølge Tanggard:
”Vi skal turde at lade os opsluge af noget, kaste os ind i noget, opleve læringsglemsel og derigennem vinde nye indsigter. (…) Når man er opslugt og engageret i læringsglemsel, så risikerer man at miste sine mål af syne. Det betyder ikke, at man lærer mindre. Tværtimod. Det handler bl.a. om at turde tro på det, der sker, når man lader sig kaste ind i og dvæle ved det, der sker.” (Tanggaard 2018, s. 74-74)
For mig at se beskriver Lene Tanggaard her en erfaring, vi alle kender, og det der gør det ekstra spændende er, at hun i disse år, gennem forskellige forskningsprojekter, er i gang med at underbygge denne hverdagslige (men virkelig vigtige) læringserfaring forskningsmæssigt. At ”læringsglemsel til enhver tid er mere primær i læreprocesser end refleksionen over og bevidstheden om at lære.” (Tanggard 2018, s. 82)
Men hov! Er det da ikke det andet budskab, du og gode vejledningsforskningskolleger i disse år turnerer med, kunne nogen rimeligvis spørge? At karrierelæring handler om at skabe refleksion over læring og læringsmuligheder i forhold til egen karriere og karriereudvikling? At udnytte potentialet i karriereaktiviteter (og undervisningsaktiviteter og alt der imellem) gennem tilrettelæggelse af systematiske refleksionsprocesser for den enkelte unge?
Ja og nej.
Ja, i den forstand at det er (en del af) budskabet i en bog som ”Udsyn i udskolingen”. Ja, i den forstand at jeg helt tilslutter mig Randi Skovhus’ analyse fra hendes ph.d.-afhandling, at hvis ikke unges besøg på virksomheder, på uddannelsesinstitutioner eller lignende, støttes af meningsfulde aktiviteter før og efter besøget, så bliver de ofte ligegyldige for alle parter. Og ja i den forstand, at jeg stadig mener, at det er væsentligt at overveje, hvilke typer spørgsmål, vi stiller unge, når det handler om (valg af) uddannelse og job. Stiller vi spørgsmål som ”er det noget for dig?”, som afkræver en umiddelbar dom? Eller stiller vi spørgsmål, der suspenderer dommen og synsningen lidt, og i stedet fx fokuserer på, hvad der faktisk skete under et uddannelsesbesøg med det formål at understøtte nogle andre (lærings-)perspektiver i vejledningen? Alt dette kan jeg helt og aldeles skrive under på.
Men nej, i den forstand at jeg nogen gange tænker på, om vægten bliver lagt lidt for meget på karrierelæring som metode, identifikation af egne (karriere-)læringspræferencer som saliggørende, og refleksion og selv-refleksion hos den unge som den ultimative markør på succes, effekt og progression?
Et sådant fokus kan måske nok sige noget om, hvordan man ret konkret netop kan arbejde med læreprocesser, men det siger ikke noget om drivkraften til overhovedet at lære noget om karriere. Jeg betvivler faktisk, at fx det at kunne reflektere over egne (karriere-)læringsstrategier og –stile i sig selv har drivkraften til at engagere sig i en karrierelæringsproces.
Igen, det er ikke fordi refleksive processer og meta-refleksive processer over det at lære ikke kan være udmærkede. Det er med Lene Tanggaard bare ikke det primære i læringsprocessen – og her mener jeg også, at vi kan tale om karrierelæringsprocessen. Det er læringsglemslen.
Læringsglemslen er nysgerrigheden over for verden, lysten og engagementet vi kaster os ud i verden med; dér hvor vi åbner os for verden og for andre i verden. Det kræver, at der er nogen at opdage verden sammen med. Det kræver at der er voksne og professionelle mennesker, som kan pege på verden, som kan hjælpe med at få øje på de stier, man kan gå ad.
Med Lene Tanggaards gode ord:
”Vi skal turde pege på noget, som vi finder værdifuldt at læse eller at kunne og at lære, og at gode oplevelser i disse sammenhænge kan få børnene til at få lyst til mere. Som Biesta [den hollandske uddannelsesforsker Gert Biesta] har formuleret det i Den smukke risiko med en parafrasering af W.B. Yeats’ ord: ’Det gælder ikke om at fylde en spand [med læringsmål, Lene Tanggaards tilføjelse], men om at tænde et bål.” (Tanggaard 2018, s. 92)
Karrierelæring handler for mig om ikke at overbetone og overophede ’lærings’-delen af begrebet. Det må ikke være læring i forståelsen hvordan vi mest effektivt skaber individuelle læringsprocesser, hvor elevens læringsprogression kan monitoreres og selv-monitoreres gennem endeløse loops af refleksion.
Tanggaard peger meget rigtigt i sin bog om læringsglemsel på forskning i refleksion af professor Nina Bonderup Dohn, som viser hvordan det store fokus på refleksionsprocesser i skolen (og i vejledningen, tør jeg tilføje) kan føre til en ”fiksering i refleksion”. En fiksering, hvor eleverne (i Dohns eksempel på en professionsuddannelse) har tillært sig de rigtige ord og begreber til at beskrive deres læringsproces, sådan så de tilfredsstiller underviserens (eller vejlederens!) krav om selv-refleksion. Men uden at det måske egentlig er det de har oplevet, lært eller erfaret. I ophobningen af evaluering gennem (selv-)refleksion igennem skolesystemet har eleverne lært sig selv, hvordan de kan svare strategisk uden nødvendigvis at have lært noget bestemt. Et fænomen der heller ikke er ukendt i hverken vejledningsverdenen eller i det sociale system, hvor man næsten kan komme til at opfatte ’klienternes’ strategiske tilegnelse af det sprog, som hjælperne ønsker at høre, som en slags befriende modmagt til kravet om kontinuerlig udlevering af selvet.
I stedet må karrierelæring handle om noget. Handle om at ville noget med nogen. Handle om at turde pege ud i verden, opfordre til at engagere sig med verden, hjælpe med at være nysgerrig over for verden og mig selv i den verden. Læringsbegrebet, i den forstand det overdeterminerer styring af den enkeltes handlinger og selvforståelse gennem mål og målsætninger og loops af selv-refleksion, må gøres svagere ved at fjerne det fra sin potentielle (og i mange tilfælde ret reelle) styring af karriere til tilpasning til en helt bestemt dagsorden – hvad enten det er ’flere på erhvervsuddannelse’ eller ’fremtidens kompetencer’.
Som Lene Tanggaard skriver:
”Vi skal samtidig lade være med at tro, at vi entydigt og med sikkerhed kan forcere læreprocesser gennem mål og strategier. Det kan vi ikke. Hvis vi tvinger unge mennesker til al for tidlig læringsmonitorering, så ender de med angst, og de fikseres i for tidlige forestillinger om, hvem de er, og hvad de kan blive. Læringsglemsel repræsenterer i den forstand en åbning for den tid, det tager at blive til.” (Tanggaard 2018, s. 182)
Lad os arbejde med at skabe en karrierelæring, som med Folkeskolens formålsparagrafs smukke ord, ”så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling at handle”. Og lad os huske, at en sådan karrierelæring kræver at der er plads, tid og rum til karrierelæringsglemsel for den unge, en karrierelæringsglemsel som skaber rammer for ”oplevelse, fordybelse og virkelyst.”