Spændende takter i regeringens nye ungeudspil

0

Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Af Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) 

Kort før jul præsenterede regeringen et nyt udspil på ungeområdet, som et led i sammenhængsreformen, ”Mod på livet – vejene til uddannelse og job”. Regeringen vil forenkle strukturerne i ungdomsuddannelserne i Danmark, så de i højere grad understøtter en bedre vej for unge til uddannelse og job. Unge skal fremover have større kendskab til mulighederne, og en oplevelse af at uddannelsesvalget er knap så definitivt.

Store dele af udspillet handler om strukturerne i ungdomsuddannelserne. Regeringen lægger op til flere ændringer på ungdomsuddannelserne, der primært drejer sig om nye strukturer i form af finansiering, placering og lovgivning.

Ny finansieringsmodel – men hvordan?
Først og fremmest vil regeringen ændre taxametersystemet og rydde op i de mange forskellige former for aktivitetsbaserede tilskud, der findes i dag. I stedet vil regeringen lave et nyt og enklere taxametersystem, der baserer sig på kvalitet frem for kvantitet.

Det er på sin vis fornuftigt. I dag er der praktisk talt et prismærke i panden på alle unge, der går ind ad porten på uddannelserne. Det betyder, at skolerne har et incitament til lade de unge gå på uddannelsen så længe som muligt. Det kan være uhensigtsmæssigt, hvis nogle unge havde bedre af at komme over på en anden uddannelse.

I dag har mange unge afbrudte uddannelsesforløb med sig, og fortsat er der 16 procent af en årgang, der ikke har fået en uddannelse, inden de fylder 25 år. Et af de erklærede mål med det nye taxametersystem er netop, at systemet skal understøtte lavere frafald.

Regeringen er dog ikke særlig konkrete på det nye taxametersystem i sit udspil. De har kun meldt ud at der skal laves et eftersyn af systemet, og opstillet 6 kriterier til det nye system som bl.a. fokus på kvalitet, politiske målsætninger og geografisk dækning.

Det lyder jo meget godt, at der skal være fokus på kvalitet og resultater, men det klinger også en anelse hult at tale om kvalitet, når regeringen siden 2016 har sparet massivt på ungdomsuddannelserne.

Regeringen har med omprioriteringsbidraget fjernet 2 procent af uddannelsernes tilskud om året siden 2016, og siger nu med udspillet, at tilskuddene fremover skal fordeles til skolerne efter, hvem der sikrer kvaliteten. Det er en anelse selvmodsigende, når institutionerne rundt om i landet har måttet skære ned de seneste år, og mange af dem også kommer til det i de kommende år. Derudover er et af kriterierne for det nye system ”omkostningseffektiv institutionsdrift”. Det lyder nærmest som om, at der er flere om-prioriteringer (eller besparelser) på vej.

Det eneste punkt i forhold til det nye taxametersystem, hvor regeringen er konkrete i sit udspil, er at der skal laves et henvisningstaxameter til gymnasierne hver gang de henviser en elev til en erhvervsuddannelse.

De gymnasier, der henviser elever direkte til en erhvervsuddannelse, vil få et nyt tilskud. Det er et spændende tiltag. Samtidig er det med til at bakke op om, at der kan være unge, der har bedre af at vælge en ny uddannelse end at fortsætte på en vej, der ikke er den rigtige for dem.

En fare ved det nye henvisningstaxameter er, at gymnasierne ikke skal være en forlænget vejlednings-satellit, der vejleder til erhvervsuddannelserne. Vejledningen skal foregå i udskolingen inden ungdomsuddannelserne. Omvendt kan det nye henvisningstaxamater måske i større udstrækning end i dag bane vejen for at flere unge tidligere kommer på rette hylde.

Husk vejledningen før ungdomsuddannelserne
I regeringens udspil får de unges oplevelse af selve valgprocessen om at vælge ungdomsuddannelse en del ord med på vejen. Der er i det hele taget en forståelse for, at det for unge kan være svært at skulle træffe et valg, der kan opleves som værende definitivt og uoverskueligt.

Tidligere har flere rapporter peget på, at mange unge er pressede over deres valg. Blandt andet har EVA vist, at meget få unge har talt med en vejleder og ofte bruger forældrene som den primære sparringspartner. Regeringen har da også i deres udspil nævnt fokus på den videre vejledning i forhold til videregående uddannelse, men desværre overser de vigtigheden af vejledningen i grundskolen.

Som det er i dag, er det nemlig kun de elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate, der får individuel vejledning. Resten og flertallet af eleverne må nøjes med kollektiv og elektronisk vejledning foruden snakken hjemme omkring spisebordet. Når regeringen har som formål med udspillet, at der skal være mindre frafald, og valgprocessen skal være lettere for de unge, så mangler der et vigtigt fokus på selve vejledningen til ungdomsuddannelserne.

Der er alt i alt flere spændende takter i regeringens nye ungeudspil. Det er fornuftigt at se på, om taxametersystemet skal skrues sammen på en ny måde, der i højere grad sikrer, at vi uddanner rigtigt.

Spørgsmålet er dog, om de nye initiativer er nok. Når det til stadighed er hver sjette ung, der ikke får en ungdomsuddannelse, er det så nok at kigge på placeringen af uddannelserne og incitamenterne i økonomien – særligt når Løkkes regeringen har sparet massivt på uddannelse siden 2016. Sidste år blev der sparet mere end 1 mia. kr. på ungdomsuddannelserne i forhold til før besparelserne.

Uddannelse er det vigtigste infrastruktur vi har i Danmark, og spørgsmålet er om regeringens nye udspil vil være en genvej eller bare endnu en omkørsel.