Standardeleven findes ikke

0

 Sarah Gruszow Bærentzen

Sarah Gruszow Bærentzen

Af Sarah Gruszow Bærentzen, Formand for Danske Skoleelever

Næsten halvdelen af landets 8.-klasseselever føler et stort pres over at skulle vælge, hvad de skal efter grundskolen, viser tal fra en udgivet rapport fra Danmarks Evaluerings Institut (EVA). Det er i sig selv et stort problem, da unge mennesker ikke bør føle et så stort pres, i så ung en alder. Dette pres er størst hos de elever der ikke ved, hvad de vil, og alt for mange elever er derfor afhængige af, hvad deres forældre og venner siger og mener. Det resulterer derfor, desværre, alt for tit i at eleverne vælger STX´en, som for mange virker som det ”sikre” valg. Det er et kæmpe problem at mange elever lytter mere på andre, end dem selv.

Det er ikke bare et af livets største valg. Det er også det første store valg. Valget af ungdomsuddannelse har en markant indflydelse på, hvordan de næste mange år bliver. Personligt tænker jeg meget over, hvor jeg skal hen næste skoleår. Selvom jeg har sat mig grundigt ind i mit eget valg, så er det stadig ikke irrelevant at få kyndig vejledning af en voksen. En voksen der rent faktisk er uddannet og har tid til at tale tingene igennem med mig.

For ikke alle helte bær kapper. Det beviser UU-vejledere rundt omkring i landet, hver evig eneste dag, når de er med til at sikre elever en god fremtid. Tak for det – men vi er stadig ikke i mål. Her kommer elevernes ønskeliste til fremtidens vejledning.

Vi kan gøre noget her og nu
Jeg deler mine løsningsforslag op i flere dele, der skal nemlig handles på det lige nu. Det kan vejlederne gøre lokalt på skolerne, men det er altså op til politikerne at tage initiativ til de store løsninger.

Kære UU-vejledere, sæt hurtigst muligt et møde med elevrådet og afsøg, hvad elevernes ønsker er på jeres skole. I kan helt sikkert foretage simple tiltag for at løfte kvaliteten lokalt. Vi bør også i denne sammenhæng åbne skolen op og invitere mennesker med forskellige fagligheder fra forskellige virksomheder og erhverv ind til en time, så eleverne kan spørge dem om alt.

Jeg og Danske Skoleelever foreslår også, at I indfører ’Spørgekassen’, når I har UU-vejledningstimer, så eleverne får mulighed for at stille de svære spørgsmål eller de spørgsmål, de ikke når at få svar på. Altså en fysisk kasse til spørgsmål, som bliver besvaret efterfølgende.

Løsninger på den lange bane
De lidt større løsninger kræver, at politikerne kommer på banen. Der skal nemlig være tid til, at den enkelte elev kan få en grundig og individuel UU-vejledning. Det er ikke nok, at UU-vejledning kun er obligatorisk for elever, der bliver erklæret ikke-uddannelsesparate. Det skal også være muligt for uddannelsesparate at få en samtale med UU-vejlederen. Jeg er overbevist om, at mere og bedre UU-vejledning vil gøre, at flere elever føler sig trygge. Med den rette UU-vejledning ville jeg have følt mig mere sikker på mit valg. Og det ville nok have sparet mig for en del bekymringstanker.

Brobygningen bør vi også forlænge, så alle elever får 1-2 uger i 8. og 9. klasse. Tiden skal fordeles ligeligt på gymnasier og erhvervsuddannelser. For at tiden i brobygning giver bedst mening for eleverne, kan vi indføre minimumskrav til, hvad man skal opleve i et brobygningsforløb. Danske Skoleelever foreslår følgende minimumskrav: Eleverne deltager i mindst tre lektioner, eleverne deltager i frokostpause og øvrige frikvarterer sammen med uddannelsens elever.

Med disse løsninger får vi både færre bekymrede og stressede elever, men vi får også flere til at vælge erhvervsuddannelser. I dag vælger for mange nemlig det almene gymnasie på et uoplyst grundlag.

Jeg vil afslutningsvis igen takke jer, for jeres store engagement. Det betyder meget for eleverne.