Aftale om EUD mangler blik for de unges usikkerhed

0

Bragt i Poltiken Skoleliv 27 november 2018.

De mange reformer, som de seneste fem år er lavet på uddannelsesområdet, har uden undtagelse været lavet på samfundets præmisser. De unge skal blive så dygtige, de kan, de skal vælge de uddannelser, som samfundet dikterer, de skal hurtigere igennem uddannelsessystemet, de skal ud på arbejdsmarkedet i en fart, og de skal blive der længere end generationerne før dem.

De unge har taget budskabet til sig, og de ser uddannelse som vejen til et lykkeligt liv. Det har ikke været uden konsekvenser for de unge.

Den netop indgåede aftale om erhvervsuddannelserne er ingen undtagelse. Initiativerne i aftalen handler om, hvad der kan få de unge til at ændre adfærd i uddannelsesvalget. Der er ikke ét ord om, at 44 procent af de unge i 8. klasse er stressede og pressede over uddannelsesvalget. Heller ikke ét ord om at de store teknologiske landvindinger med robotteknologi og automatisering ændrer arbejdsmarkedet i et tempo, som vi aldrig har set før. Eller at uddannelsesparat ikke er det samme som valgparat.

»Unge ‘flygter’ ind i gymnasiet«
Det er fremragende, at erhvervsskolerne kan se et økonomisk lys for enden af tunnelen. Det er fremragende, at de stolte danske håndværkstraditioner bliver synlige i udskolingen, og de nye valgfag understøtter på fremragende vis ønsket om en bedre og mere varieret skoledag. Det er til stor gavn for elevernes læring, motivation og dannelse. Det ændrer bare ikke ved det faktum, at usikkerheden blandt de unge og deres forældre om uddannelsesvalget bare vokser og vokser.

I den politiske aftale omtaler man det faktum, at flere og flere unge tilvælger gymnasiet, som »automatvalget«. Det er noget vrøvl. Der er tale om et strategisk valg, som udspringer af usikkerheden om fremtiden.

Pres og usikkerhed fylder så meget hos de unge i udskolingen, at de ‘flygter’ ind i de gymnasiale uddannelser og på den måde køber sig tid til at blive valgparate

Anders Ladegaard, formand for UU DANMARK

Pointen er, at hvis vi skal få flere unge til at vælge en faglært uddannelse – og det skal vi – så skal vi lytte til dem og tage deres usikkerhed alvorligt. Når vi som mennesker bliver usikre, så vælger vi det, vi er trygge ved, og det, som holder mange muligheder åbne. For de fleste 15-årige i Danmark er det de gymnasiale uddannelser.

Pointen underbygges af, at 13 procent af de unge, som har gennemført en treårig gymnasial uddannelse, og 23 procent af de, som har gennemført HF efterfølgende, går i gang med en erhvervsuddannelse. Det er altså ikke et spørgsmål om, at de unge ikke kender til erhvervsuddannelserne, eller at de unge ikke ser erhvervsuddannelserne som vejen til et lykkeligt liv.

Det er et spørgsmål om, at pres og usikkerhed fylder så meget hos de unge i udskolingen, at de ‘flygter’ ind i de gymnasiale uddannelser og på den måde køber sig tid til at blive valgparate.

Balance mellem samfundets behov og de unges behov
Skal vi vende den udvikling er vi nødt til at have reformer og politiske aftaler, som også bliver lavet på de unges præmisser. Samfundets behov og de unges behov er ikke modsætninger, men begge behov skal balanceres, når vi ønsker at skabe forandringer.

Aftalen om erhvervsuddannelserne møder de unges behov med følgende formulering: »Det er ikke aftalepartiernes hensigt, at der skal ske en svækkelse af den professionelle vejledning«.