Den stærke fortælling om professionel vejledning

0

Hvad er de særlige kendetegn for den professionelle uddannelsesvejledning, og hvordan kan vi beskrive vejlederens DNA og professionsidentitet? Disse spørgsmål optog de knap 100 deltagere på tværs af UU, Studievalg og eVejledning, der d. 11. september 2018 var samlet på Comwell Kellers Park til en fælles professionsdag.

Trods sin relativt unge alder, har det professionelle vejledningsfelt oplevet ikke så få reformer og ændringer siden 2004, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning, Studievalg og den nationale uddannelsesguide, ug.dk, blev dannet.

Før 2004 var vejledning til gavn for den enkelte. Med vejledningsreformen skulle vejledning være til størst muligt gavn for den enkelte OG for samfundet. Og så er det ellers gået stærkt.  Fra 2006 skulle vi have verdens bedste folkeskole, verdens bedste ungdomsuddannelser, verdens bedste videregående uddannelser, og det skulle vejledning bidrage til. Derfor skulle vejledningen professionaliseres gennem etablering af diplomuddannelse og masteruddannelse i vejledning.” 

Anders Ladegaard, formand for UU DANMARK, indledte dagen med et rids af vejledningens historie. Status i dag er, at vejledningen langt hen ad vejen er lykkedes med sin opgave.

Aldrig før har så mange under 25 år gennemført en ungdomsuddannelse som de gør i dag. Optaget til erhvervsuddannelserne ser ud til at være vendt den rigtige vej. Vi har høj vækst og lav ledighed. 60% målsætningen er for længst realiseret, og vi var tæt på at realisere 95% målsætningen, som ingen troede på i 2006.”

Men Anders Ladegaard pegede også på, at vi i dag står i den situation, at rigtig mange unge bliver vurderet ikke-uddannelsesparate, og 46% af de unge er stressede over uddannelsesvalget. Samtidig med at vejledningsområdet er under omorganisering.

”Derfor er tiden måske inde til at stoppe op og få en snak på landsplan og på tværs af vejledningsenhederne om, hvad er vejledning overhovedet for en størrelse og hvad er det vejledningen kan.”

Hent Anders Ladegaards slides. 

Repositionering af vejledning
For at igangsætte denne diskussion, har UU DANMARK og DPU sammen lavet et udspil til en professionsbeskrivelse. Rie Thomsen, lektor ved DPU, var med på en video fra Norge, hvor hun som leder af faggruppen for karrierelæring og karrierekompetence arbejder for Kompetence Norge med udarbejdelsen af et Nationalt rammeværk for kvalitet i karrierevejledning i alle sektorer.

Rie gennemgik professionsbeskrivelsen, som er blevet til i en situation, hvor den professionelle vejledning oplever nedskæringer.

”Det er væsentligt at vejlederne og vejledningen er tydelige omkring, hvad det er for et bidrag, vi yder til samfundet som sådan.”

 Professionsbeskrivelsen tager sit afsæt i vejledningens fagfelt og den forskning, vi har omkring vejledning, sagde Rie Thomsen, der fortsatte med at udfolde professionsbeskrivelsen.

”Vejledning skal hjælpe mennesker med at se sig selv i en større sammenhæng. At opdage, at de muligheder man ser for sig selv, faktisk er formet af det liv, man har levet indtil nu, og de sammenhænge, man har indgået i. Men det giver også en forpligtelse for vejledning, at man skal være et sted, hvor man forsøger at arbejde med social retfærdighed i forhold til at skabe lige muligheder og lige adgang for alle i forhold til deltagelse i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Netop den sociale dimension i vejledning står ret stærkt i resten af Europa. Derfor har UU DANMARK også igangsat et nationalt indholds- og rammearbejde om fremtidens professionelle vejledning, bl.a. i form af et fælles mødeforum for de vejledningsfaglige aktører og en tænketank, og som professionsdagen er en del af.

Se video med Rie Thomsen

”Det handler om at synliggøre professionen for os selv, og for dem, der finansierer den”  sagde Anders Ladegaard inden han gav ordet videre til Klaus Majgaard, tidligere kommunaldirektør og forsker i XXX og nu forstander på Askov Højskole, der med et særdeles inspirerende og udfordrende oplæg om, hvad professionsidentitet er for en størrelse og hvilke vilkår den lever under.

Ifølge Klaus har uddannelsesvejledningen status altid været noget man har diskuteret, og lige nu er der et særligt opbrud i forhold til at vejledning skal tænkes ind i en samlet kommunal ungeindsats. Uddannelsesvejledning er altså noget, man hele tiden skal forhandle grænserne for.

En af forklaringer på dette er, at vejledning ligger i et krydsfelt mellem store institutionelle systemer, der har forskellige dagsordner og logikker. På den ene side uddannelsesområdet med et dannelsesideal, der peger på, hvad der er værd at stræbe efter, og på den anden side et beskæftigelsesområde, hvor det handler om at løse et specifikt problem: at hjælpe borgeren med hurtigst muligt at komme i arbejde eller uddannelse. I det krydsfelt er vejledningens opgave at hjælpe borgeren med at blive afklaret omkring, hvad vedkommende ønsker sig.

Vejledning eksisterer i et mellemrum, ikke kun mellem organisationer, men også værdier. Der er et værdisammenstød mellem forskellige professionelle tilgange. UUs plads har været styrket af den uafhængige organisatoriske selvstændighed. Men de organisatoriske grænser er under opløsning, og derfor bliver det nødvendigt at lave indholdsmæssige definitioner.”

Professionsidentitet i tre spændingsfelter
Spørgsmålet bliver ifølge Klaus Majgaard, hvilke muligheder man har, når man under sådanne vilkår, skal fastholde en professionsidentitet.

”Ethvert forsøg på at opretholde en professionsidentitet vil skulle håndtere nogle spændingsfelter. Det kan være spændingsfeltet mellem forskellige forståelser af, hvad vejledning er, der kan være noget om forholdet mellem vejledningspraksis og politik, og endelig et spændingsfelt i det tværgående samarbejde med andre professioner og fag.”

Skal man finde en professionsidentitet, må man finde nogle balancer, der kan håndtere spændingsfelterne. At fastholde en identitet i disse spændingsfelter er psykologisk krævende, og vil kræve af den enkelte at forsøge at holde spændingerne i ro ved at lave rationaliseringer og en vis grad af fortrængning. Desuden vil det kræve af vejledningsfællesskabet, at det kan skabe stærke formidlende fortællinger om den værdi, der skabes gennem vejledning, som er åbne nok til at kunne inkludere mange og måske modsatrettede synspunkter, men præcis nok til at give mening i praksis.

Hent Klaus Majgaards slide

 

Godt udfordret af Klaus Majgaard med begreber som funktionel, kritisk og eksistentiel vejledning på den ene side og grænser, prototyper og relationer på den anden side skulle deltagerne i tre workshops forholde sig til ’vejledning som et curlinghold’, ’vejledning som tankpasser eller inspirator’ og ’vejledning som sten i skoen’. Hjulpet på vej af kaospilot og grafisk facilitator Nanna Frank fik deltagerne rig mulighed for at komme med deres indspark til en stærk fortælling om vejledning, der kan tåle modfortællinger og være med til repositionere vejledning i et politisk og praktisk felt.