Merete Riisager, undervisningsminister

Af Merete Riisager (LA), Undervisningsminister

Endelig, vil mange nok mene – inklusiv mig selv – endelig, kom vi i mål med en aftale for hele det forberedende område. Det er et meget kompliceret område, som griber ind i vidt forskellige love, bekendtgørelser og områder, og der er aldrig lavet en samlet reform af hele området. Derfor har vi skullet stykke en masse forskellige ender sammen til en ny rød tråd.

Det mest håndgribelige i aftalen er, at vi samler seks eksisterende tilbud til en ny forberedende grunduddannelse. Den uddannelse skal være en sikker havn for de unge, som ikke er kommet godt videre efter grundskolen, og som har brug for lidt ekstra for at blive rustet til en ungdomsuddannelse eller et job. Der er ikke nogen grund til, at de unge først prøver en produktionsskole, så kommer videre på kombineret ungdomsuddannelse, hvor de også skal følge ordblindeundervisning, og så måske derefter får en læreplads, der hjælper dem ind på en erhvervsuddannelse. Vi skal gøre det enkelt for den unge. De har ofte udfordringer nok i forvejen til, at vi kan forlange, at de finder rundt i den jungle af et system, der er vokset frem.

Noget af det fra aftalen, som måske ikke har fået så meget fokus, er, at der nu er bred opbakning til, at kommunerne får det entydige ansvar for alle børn og unge – lige fra de starter i daginstitution, til de er godt i gang med en ungdomsuddannelse eller et arbejde. Det bliver blandt andet jer UU-vejledere, der kommer til at forvalte en stor del af det ansvar. Årsagen til, at ansvarsfordelingen overhovedet er en del af aftalen er, at vi skal undgå, at de unge bliver kastet fra den ene til anden, uden at nogen tager ansvar. For eksempel skal vi undgå, at en ung over 18 år opfordres af kommunen til at starte på en ungdomsuddannelse, så vedkommende kan få SU fra staten, på trods af UU-vejlederen godt er klar over, at den start med stor sandsynlighed ender med et nederlag. Her gælder det om, at kommunerne skal se en fordel i at tænke langsigtet. Fokus skal ikke være på, hvorvidt pengene kommer fra kommunekassen eller statskassen. Det skal være, at flere unge skal hjælpes til at blive chauffør i eget liv.

En mere overskuelig uddannelsesmulighed, som både tilbyder støtte til ordblindhed, gode rammer for værkstedsundervisning og opkvalificering i dansk og matematik, eller hvad de unge nu har behov for, er grundlaget for en mere enkel vej frem for målgruppen. Vejledningen og kontakten til for eksempel kommunens jobcenter spiller også en stor rolle i den dagligdag. Her er nogle kommuner allerede langt fremme. De har formået at lave et setup, hvor den unge uden uddannelse eller job ikke falder mellem to stole, eller for eksempel ikke oplever at skulle sidde over for flere forskellige sagsbehandlere og vejledere og genfortælle deres historie og ønsker om fremtiden igen og igen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at de ansatte – vejledere såvel som sagsbehandlere – kun ønsker det bedste for de unge og gør alt, hvad de kan, for at hjælpe. Men systemet har ikke altid været en hjælp og lukker nogle gange dørene i stedet for at åbne dem. Med aftalen ønsker vi at fjerne unødvendige forhindringer i systemet. Fremover skal kommunen arbejde på, at den unge får én uddannelsesplan, som hele den kommunale indsats i forhold til den unge skal støtte op om. Kommunerne bestemmer selv, hvordan det lokalt giver mening at sikre det arbejde. Om det er at lave en kommunal ungeindsats med UU-center og jobcenter kombineret, eller om der er andre løsninger, der passer bedre. Og så skal de unge, der har mest brug for det, have en fast kontaktperson, som kan give dem tryghed og ro til at finde sine egne ben til at komme fremad i livet igen.

Politisk og i samfundet er der ofte mere fokus, når vi laver en folkeskolereform eller gymnasiereform. Det er sandsynligvis, fordi flere af os kender folkeskolen og gymnasiet indefra, fordi vi selv har gået der. Men det er vigtigt at slå fast, at den aftale, vi nu har indgået, er mindst ligeså vigtig. Det handler om de unge, som ofte har dårlige kort på hånden. Det handler om en bred række medarbejdere, der nu får andre rammer for deres arbejde. Og det handler om kommuner, der måske skal tilrettelægge indsatsen på en ny måde.

Verden er ikke gjort med den aftale af papir, som alle Folketingets partier bakker op om. Det er først nu, arbejdet for alvor går i gang. Det er nu, aftalen skal ud og leve, og forandringerne skal skabes. Og her hjælper snuptagsløsninger ikke. Det kræver et kæmpe stykke arbejde – blandt andet for jer. Derfor vil jeg også gerne benytte lejligheden til på forhånd at sige tak for indsatsen. Jeg ser frem til at følge og være med i arbejdet.