Der er desværre ikke flere ledige pladser på arrangementet
| 1) Flygtninge og indvandrere
· Integrationsforløb på produktionsskolen · Uddannelsesvejledning i modtageklasser
|
| 2) Kollektiv vejledning – hvordan er det gået i det fælles projekt?
· Kollektiv vejledning for ”dovnies” – når du ikke gider lave plancher, kompetencekort og uddelingskopier!10 jeg selv kan li´,- øvelser, der fungerer lige fra baglommen · Styrkelse af refleksion i den kollektive vejledning – før og nu. |
| 1) Uddannelse og job
· Læring i netværk: Hvordan kvalificerer vi sammenhængen mellem Uddannelse og job og den kollektive vejledning? · Virksomheden i Skolen
|
| 3) 15-30 årige
· ”Brug for Alle” – Herningmodellen i et UU-perspektiv Tværsektorieltsamarbejde · Uddannelsesplanen til produktionsskolen |
| 2) Specialvejledning
· Overgangs vejledning af udskolingselever i specialklasser · Projekt: ”Fremme af unges mentale sundhed – i gang med erhvervsuddannelse” |
| 4) 10. klasse
· Optagelse.dk – Fælles ansvar – Fælles projekt · 10.klasse – en ny chance. |
v. Bo Klindt Poulsen
Hvad sker der, når vejledere og lærere ændrer fokus fra valg til læring i arbejdet med unges karrierevalgsprocesser? Hvordan kan karrierelæring være en del af unges dannelsesprocesser? Hvordan kan en karrierelæringstilgang være med til at sikre og udvikle UU’s faglighed i fremtiden? Bo Klindt Poulsen vil i sit oplæg forsøge at besvare disse tre spørgsmål og forbinde erfaringer og viden fra en række forskningsprojekter med overvejelser over UU’s muligheder i fremtidens vejledningslandskab. Bo Klindt Poulsen er adjunkt i vejledning ved VIA University College og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet med et projekt om samarbejdet mellem grundskole og UU. Desuden leder han VIA’s forskningsprogram i karrierevejledning. Han er optaget af karrierelæring og karrierevejledning i et socialt retfærdighedsperspektiv og er sammen med Rie Thomsen og Rita Buhl medforfatter til bogen Udsyn i Udskolingen, som udkommer i august 2016 og omhandler karrierelæring i udskolingen.
v. Maj-Britt Larsen, UU-vejleder, UUV Køge Bugt
November 2015 afholdte vi det første af foreløbigt 3 vejledningsforløb for nytilkomne flygtninge mellem 18 og 25 år.
Det er Greve Jobcenter, der visiterer til forløbene, som er såkaldt indtægtsdækket virksomhed for UUV Køge Bugt.
Samarbejdet med jobcentret og selve forløbene har været oplevet konstruktivt og positivt.
Workshoppen vil give et bud på hvorfor og hermed udbrede baggrund og formål samt form og indhold.
v. Lotte Engholm og Christina Celeste Nielsen, UU-vejledere, UUV Køge Bugt
I den kollektive vejledning skal vi informere om uddannelsessystemet, ug.dk og eVejledningen. Ligeledes skal vi facilitere progression og differentiering samt elevernes refleksion over egne kompetencer og potentialer – alt sammen inden for en politisk ramme med fokus på gennemførelse og flere i EUD.
Workshoppen byder på overvejelser om og diskussion af, hvordan vejledningen kan støtte og udfordre eleverne i klassekonteksten?
v. Søren Krabbe, UU-vejleder, UU-Roskilde/Lejre
I Roskilde har man arbejdet med EGU, siden loven trådte i kraft i 1993 og gjort sig mange erfaringer i arbejdet omkring unge i EGU.
Ca. 80% af de unge i Roskilde/Lejre opnår selvforsørgelse efter endt uddannelse. Hvad gør vi rigtigt?
Workshoppen vil tage udgangspunkt i egne erfaringer omkring samarbejdet med Jobcenteret og andre interessenter samt lokale virksomheder. Herudover vil der også blive set på målgruppevurderingen, som nøglen til et succesfuldt forløb. Workshopdeltagerne opfordres til at byde ind med erfaringer og ideer.
v. Pernille Steenberg, UU-vejleder, UUV Køge Bugt
Unge krydser Grænser er 3-ugers vejledningsforløb for 15-29-årige, der har afbrudt eller aldrig påbegyndt ungdomsuddannelse.
Størstedelen af deltagerne er henvist fra jobcentrene, udarbejder en uddannelsesplan og begynder uddannelse, på trods af at de ved forløbets begyndelse ikke kan se sig selv i uddannelse.
Workshoppen vil besvare og diskutere spørgsmål som: Hvad er vejledernes rolle i dette? Hvilke metoder og pædagogiske tilgange benyttes? Hvad kræves der af de unge, og hvad siger de selv?
v. Philip Larsen og Annie Hedevang, UU-vejledere, UU-Roskilde/Lejre
Med udgangspunkt i egen praksis vil vi i denne workshop komme med input til og lægge op til diskussion af Uddannelse og Job: Hvilket potentiale indeholder Uddannelse og job? Hvordan kan vi som vejledere rammesætte de unges fælles refleksion og sikre, at de bliver klædt godt på til at træffe valg i en senmoderne kontekst? Hvilke aktiviteter kan give mening?
v. Mark Jensen, UU-centerleder, UUV Køge Bugt, Formand for UU Danmark.
Mark Jensen uddyber UU DANMARKs fokusområder for fremtidens vejledning (og indskyder her, at UU-centrenes situation i Region Sjælland ikke helt ligner den øvrige UU-verden): Et mere enstrenget vejledningssystem, en ”oprydning” og en meriterende organisering af de små uddannelser og unge arbejds- og uddannelsesrettede aktiviteter, profilering og udbygning af den opsøgende vejledning samt Uddannelse og Job med UU-vejlederen som koordinator på den enkelte skole – fra samtale til proces … Herefter vil der være dialog om UU-centrene i fremtidens vejledningsbillede.
v. Ole Pedersen, UU-vejleder, UUV Køge Bugt
Deltager du i denne workshop, vil du opleve eksempler, erfaringer og ideer til gruppevejledning.
Workshoppen er funderet i mange års praksis fra jobcenter-samarbejde, vejledningskurser og forløb for unge samt ikke mindst den primære UU-vejledning.
v. Helle Foersom, UU-vejleder, UU Lolland-Falster
Workshoppen henvender sig til dig, der til daglig arbejder med udfordrede elever, der i grundskolen har være ekskluderet fra det almindelige skole- og årgangsfællesskab.
Du vil blive præsenteret for konkrete praksiseksempler på bevidst og målrettet arbejde med den eksemplariske udskoling. Ligeledes vil der blive lagt op til dialog om karriereperspektiver, samarbejde og ansvar.
v. Mia Rosenørn, Udviklingskonsulent, Greve Kommune
I 2013 kickstartede UUV i fællesskab med Greve Kommune et Frivilligt Mentorkorps for unge mellem 15 og 29 år. I spidsen stod Mia Rosenørn, der har 10 års erfaring med mentoring, nationalt og internationalt.
Med baggrund i erfaringerne fra Greve undersøger workshoppen, hvad ingredienserne i et mentorkorps er, og hvad der sker, når mentoring inviterer frivilligheden indenfor.
v. Anne Bay Riisager, Kampagneleder, Det Blå Danmark
Det Blå Danmark består af rederier, shippingvirksomheder og fx skibsmæglere, havne og servicevirksomheder.
Der er cirka 100.000 personer direkte og indirekte beskæftiget i Det Blå Danmark, og maritime virksomheder står for cirka en fjerdedel af Danmarks samlede eksport.
Workshoppen byder på en introduktion til Det Blå Danmark og et møde med studerende fra branchen, der fortæller deres historie om det at vælge en maritim uddannelsesvej.
v. Gitte Vind, Teamleder, og Jan Boye Friis. Projektvejleder, UU Nordvestsjælland
Klar til Start er et unikt samarbejde mellem højtspecialiseret pædagogisk personale og butikskæden Fakta.
Målgruppen er unge med autisme spektrum forstyrrelser, der gives mulighed for uddannelse og efterfølgende ansættelse i Fakta.
Kom og hør om hyldeforkanter, space, kassationer, arbejdsintensitet, samarbejde – og hvordan du og dine unge bliver Klar til Start her i regionen.
v. Claus Rosenkrands Olsen, Uddannelsespolitisk chef, Dansk Erhverv.
”Omtrent samtidig med, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) rundede sin 10 års fødselsdag, ramte søgetallene fra grundskolen til erhvervsuddannelserne endnu en gang et historisk lavpunkt.” Skriver Claus Rosenkrands Olsen i en artikel bragt på uudanmark.dk. Med udgangspunkt heri vil workshoppen uddybe den hypotese, at når de unge fravælger erhvervsuddannelserne, er svaret ikke bare mere vejledning, men måske en ændret opfattelse af hvad vejledning er – nemlig mere og andet end samtalen med en vejleder.
Hør hvorfor og giv dit besyv med eller udfordre hypotesens forståelse af UU-vejledningen
v. Karina Meinecke, UU-vejleder, UU København
Fremtidens Valg og Vejledning er et regionsstøttet projekt, der over 3 år har gennemført forsøg på ca. tyve skoler i Region Hovedstaden og været fulgt af Center for Ungdomsforskning.
Forsøgene er foregået i skolernes 8. klasser med det mål at udvikle nye vejledningsmetoder og tværfaglige læringsforløb. Fokus har været på styrkelse af elevernes valgkompetencer i udskolingen, bl.a. gennem øget samarbejde mellem skoler, vejledning, ungdomsuddannelser og virksomheder.
Workshoppen vil præsentere projektets erfaringer med virksomhedssamarbejde
v/Lasse Bærentsen og Stine Pilsmark Kaldahl, UU-vejledere, UU Lillebælt
I workshoppen skal du ud på gulvet og afprøve vejledningsaktiviteten Lommeregneren. Hensigten er, at du får indsigt i en praktisk karrierelæringsøvelse, der rummer aktiv udfoldelse og humor og udfordrer deltagerne.
v/Bo Klindt Poulsen, Adjunkt og Programkoordinator, VIA University College, Ph.d.-stud. ved Syddansk Universitet
Workshoppen vil give mulighed for en grundigere diskussion af Bos oplæg om karrierelæring og UU’s muligheder i fremtidens vejledningslandskab.
Herudover vil Bo uddybe de aktuelle resultater af forsknings- og udviklingsprojektet Udsyn i Udskolingen om karrierelæring i udskolingen.
v. Tobias Hamann
Tobias Hamann blev landskendt, da han vandt DR’s Den Store Bagedyst. Siden har han kunnet tilføje titler som tv-vært, forfatter og chocolatier til cv’et. At fremtiden skulle se sådan ud, var ikke en del af en uddannelsesplan. Tobias er student fra Silkeborg Gymnasium og begyndte at læse på Aarhus Universitet, men færdiggjorde ikke østeuropastudierne. I stedet har han cyklet fra Silkeborg til Tyrkiet, spillet fodbold og trommer og i 2011 bloggede han på en alt-betalt-jordomrejse, hvorefter han skrev fra bl.a. Ukraine og Kirgisistan som freelance-journalist for Jyllands Postens rejsesektion Explorer. Tobias Hamann vil afrunde UURS-konferencen med en ærlig fortælling om rejser, kager og karriere. Uden opskrift tager livet form.
v. Louise Yung Nielsen
Konteksten for dette oplæg er de unge og de digitale arenaer, hvorpå de unge ofte lever et liv, der er enten komplet uforståeligt eller helt usynligt for de ældre generationer. Oplægget vil med udgangspunkt i casen modeblog handle om, hvordan modeblogs sætter kroppe og identiteter på spil i ungdomslivet gennem fremvisningen af forbrug og livsstilselementer. Herudover vil oplægget handle om det nye digitale arbejdsmarked, som modebloggen er en del af, og hvor de sociale medier er udgangspunktet for arbejdet.
Louise Yung Nielsen er ekstern lektor ved Københavns Universitet og ph.d. fra Center for Ungdomsforskning. Hun har forsket i unge og sociale medier, særligt hvordan kroppen bliver til på modebloggen. Louise er endvidere interesseret i det nye digitale arbejdsmarked, der er opstået i forlængelse af de sociale medier.
Abonnér på feed
28. september 2017
En motiverende udskoling
0by uudanmark • Nyhedsarkiv, Se også, Seneste, Seneste Nyheder
Fælles udspil fra Danske Skoleelever og UU DANMARK
Danske Skoleelever
Danmarks bedst uddannede generation er hovedambitionen bag den række reformer, som gennem de seneste år er blevet rullet ud i folkeskolen, ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser, vejledningscentrene og Jobcentrene.
Der er enighed og fuld opbakning til både gamle og nye målsætninger.
Men der er behov for at justere på de mange initiativer og skabe sammenhæng og mening – både for de unge mennesker, deres forældre og de professionelle.
Vi ser 7 centrale fokuspunkter på vej mod en bedre udskoling:
1) Fra fire planer til én plan
Der er gode hensigter med både elevplanen, uddannelsesplanen, handleplanen for de ikke uddannelsesparate og studievalgsportfolien. Men 4 planer, der mere eller mindre handler om det samme, er 3 for mange. Vi ønsker én udskolingsplan, som er den røde tråd igennem udskolingen og videre over i ungdomsuddannelsessystemet. Udskolingsplanen skal være det værktøj, som binder samarbejdet mellem den unge, hjemmet, skolen, UU og ungdomsuddannelserne sammen.
2) Fra vurdering til evaluering
Mange elever, som vurderes ”ikke uddannelsesparat” oplever det som en dom, selv om det ikke er hensigten med vurderingen. Det er demotiverende for den enkelte unge, og for mange unge øger uddannelsesparathedsvurderingen elevernes bevidsthed om, hvad de ikke kan. Næsten 80% af de elever som vurderes ikke uddannelsesparate til gymnasiale uddannelser falder på netop motivationen. Vi ønsker derfor at vende vurderingen til en evaluering med fokus på motivation, hvor vi ser på den unges ressourcer og ønsker. Der skal være tale om en løbende og konstruktiv feedback, hvor de 5 motivationsorienteringer er en fast del:
3) Sammenhæng og mening er fundamentet for motivation
Åben skole, virksomhedssamarbejde, erhvervspraktik, introduktionskurser, brobygning, kollektiv vejledning, individuel vejledning for nogle, projektopgave, 3 runder af parathedsvurdering, det timeløse emnefag uddannelse og job og afgangseksamen, er blot nogle af de aktiviteter som foregår i udskolingen. Det er alle gode elementer, men de skal sættes rigtigt sammen, timingen skal være rigtig, og elementerne skal forberedes og efterbehandles. Vi ønsker, at der udarbejdes nationale minimumskrav til aktiviteterne i udskolingen, herunder en klar ansvarsfordeling og ressourcer hertil. Vi ser desuden et behov for, at alle elever som minimum oplever en erhvervspraktikuge.
4) Fokus på praktisk læring og praktiske færdigheder
I øjeblikket er udkast til lov om ændring af vejledningsloven udsendt til høring: der skal indføres en praksisfaglig dimension i uddannelsesparathedsvurderingen. Den praksisfaglige dimension tænkes som et tværgående perspektiv, der kan supplere den vurdering, som bygger på de faglige, personlige og sociale forudsætninger. Vi ser tilføjelsen som både nødvendig og positiv. Men vi foreslår, at vurderingen af elevernes praksisfærdigheder vægtes ligestillet med de øvrige færdigheder: elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger. Vi anser det også for afgørende, at tiltaget modsvares af flere praksisfaglige aktiviteter i undervisningen.
5) Karrierelæring ind i skolen
Karrierelæringsprincipperne: opleve, ordne, fokusere og forstå skal danne det teoretiske grundlag for alle udskolingsaktiviteter. Karrierelæring og karrierekompetencer skal være omdrejningspunktet i det tværsektorielle arbejde, begreberne skal implementeres i både vejledningen, de intensive læringsforløb, det timeløse §7 emnefag Uddannelse og Job og den almindelige undervisning. Uddannelsesvalg er ofte elevernes første store valg. Deres valgparathed skal understøttes af karrierelæringsprincipperne. UU vejlederen skal ses som den ressourceperson, der har fagprofessionelle kompetencer til at understøtte processen, Uddannelse og Job, samt inddragelse af erhvervsliv og virksomheder under den åbne skole i fagene.
6) Alle skal have ret til personlig vejledning
Alle elever og deres forældre har ret til personlig, institutionsuafhængig og professionel uddannelsesvejledning. Alle elever og forældre har behov for vejledning i overgangen, men de har ikke de samme behov. Derfor skal indsatsen fortsat være målrettet og differentieret, men alle elever og deres forældre skal have krav på mindst ét møde med en uddannelsesvejleder. Desuden skal uddannelsesevalueringen være et fælles anliggende hvor skole, UU, elev og forældre mødes om evalueringen og udskolingsplanen.
7) UU vejledningen skal fastholdes som organisation og tværsektoriel katalysator for de unge
UU har siden starten i 2004 udviklet sig til en central tværfaglig samarbejdspartner for elever, skoleledelse og lærere, det ønsker vi fastholdt og udviklet i en fremtidig organisering. Der er ingen tvivl om, at der skal arbejdes for et endnu tættere samarbejde omkring den forebyggende indsats for de unge med de største udfordringer. Vi ser arbejdet som et velorganiseret og tæt samarbejde mellem forskellige fagligheder og ønsker derfor alle nuværende organisationer opretholdt, inklusiv UU centrene. Den kommunale ungeindsats skal have bund i høj professionsfaglighed, inklusive vejledningsfagligheden. Høj faglighed kræver faglige miljøer og en tydelig ledelse. Udsatte unge er typisk udsat for stor omskiftelighed: ’forældreskift,’ bopælsskift, skoleskift, etc. og har behov for stabilitet i forhold til at kunne træffe valg om uddannelse og i overgangen til ungdomsuddannelse eller job. Det kræver entydig og genkendelig organisation: de unge kender UU. Den kommunale ungeindsats bør være funderet i og som fælles front til den unge tilbyde institutions- og sektoruafhængige tilbud.
Regeringen og folketingets partier har fokus på de 6% under 25 år, der ikke er i arbejde og som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i gang med en sådan. Vi er enige i dette fokus, men vi vil opfordre til, at det nuværende samarbejde omkring bl.a. UU der sikre en udvikling hvor 94% er i et godt forløb fastholdes.
UU DANMARK & Danske Skoleelever