Alle unge er uddannelsesparate

0


Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet

Af Mattias Tesfaye, medlem af folketinget, Socialdemokratiet 
Vores uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse er grundlæggende god. Men den har et problem. Hvert eneste år oplever mange unge at blive erklæret ikke-uddannelsesparat. Jo mere jeg tænker over denne betegnelse, jo dummere virker den. I stedet for at samfundet spørger om de unge er parate til uddannelse, burde vi i stedet spørge hvilke uddannelsestilbud de er parate til.

Alle unge bør have et relevant tilbud efter 9. klassen. Nogle vil i 10. klasse, andre på produktionsskole og atter andre vælger et af de andre tilbud i den efterhånden meget knopskudte skov af forberedende tilbud til unge, der ikke umiddelbart er klar til hverken gymnasie eller erhvervsuddannelse. Det drejer sig blandt andet om Erhvervs Grunduddannelsen, den Koordinerede Ungdomsuddannelse, almen voksenundervisning, ordblindeundervisning, Træningsskolens Arbejdsmarkeds Uddannelser, Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse og en række andre særlige tilbud, der kan svinge fra kommune til kommune.

Om kort tid kommer ”ekspertudvalget om bedre veje til ungdomsuddannelse” med deres anbefalinger til et mere sammenhængende tilbud til blandt andet de unge vi i dag erklærer ikke-uddannelsesparate. Jeg tror som sagt vi skal starte med at ændre selve filosofien bag uddannelsesparathedsvurderingen, så vi i stedet som samfund stiller os det spørgsmål: hvordan sikrer vi, at der er relevante tilbud parat til alle unge?

Socialdemokratiet har derudover ikke lagt sig endeligt fast på vores prioriteter i disse forhandlinger. Vi mødes for tiden med en lang række interesseorganisationer, vi læser evalueringer og rapporter og vi besøger forskellige skoler og snakker med de unge, det hele drejer sig om. Indtil videre kan vi dog godt slå følgende fast:

–       Vi skal have mere sammenhæng i de forskellige tilbud, så de unge ikke har oplevelsen af hele tiden at skulle starte med nye vejledere, institutioner og uddannelsesplaner.

–       Vi skal have en mere gennemtænkt økonomisk struktur bag de mange forløb, så både stat og kommuner ikke tilskyndes til kassetænkning, men henviser de unge til de forløb, der pædagogisk giver mest mening.

–       Der skal være en mere tydelig progression i de forberedende forløb, så de unge i højere grad ved, hvad deres hverdag hjælper dem i retning af.

–       Vi skal værne om alle de gode erfaringer, der allerede i dag eksisterer blandt ansatte i de forberedende tilbud. Vi behøver altså ikke at opfinde den dybe tallerken igen. Resultatet af forhandlingerne skal snarere være end sammentænkning af de eksisterende tilbud end en total nytænkning fra bunden.

–       En praksisnær pædagogik i tæt kontakt med erhvervslivet bør være et af omdrejningspunkterne for de nye mere sammenhængende forløb til unge.

Endelig skal vi altid huske på, at de politiske diskussioner aldrig må blive til en kamp mellem institutioner og politiske særinteresser. Det må og skal være de unge, der er i centrum. Vi skylder derfor dem, at de politiske beslutninger altid kan begrundes sagligt og gerne med solide undersøgelser i ryggen.

Vi ser i Socialdemokratiet frem til forårets diskussioner og håber, at vejlederne i Danmark fortsætter som en aktiv og konstruktiv del af diskussionen.