Forældrekampagnen er ikke et quick fix

0

– men et nødvendigt spark til debatten

Kira Gilling Hansen

Af Kira Gilling Hansen,  projektleder i Den regionale ungeenhed – og initiativtager til forældrekampagnen ”Dit barns fremtid”

Vi har læst afdelingsleder Mette Sun Nygaards indlæg (UU Posten, december 2016, red), som naturligvis kalder på et grundigt svar. Både fordi vi gerne vil uddybe baggrunden for og de foreløbige resultater af forældrekampagnen Dit barns fremtid. Men også fordi det lader til, at vi er meget enige om det vigtigste: At vi har brug for flere faglærte – men at der ikke findes quick fixes til at få flere unge ind på erhvervsuddannelserne. Og at politiske reformer og vejleding ikke klarer opgaven alene, men at vi skal skabe en ny samfundsdebat og nye værdier, hvor vi taler erhvervsuddannelserne op. Det mener vi, kampagnen gør – uden at tale andre uddannelser ned.

Forstyrre forældres forældede viden
Forældrekampagnen har vi taget udgangspunkt i et børneunivers for at fange forældres opmærksomhed. Det har også krævet lidt kant, hvilket et par af videoerne har haft. Men kampagnens budskab er ikke at nedgøre akademiske fag. Hvilket vi også understreger på kampagnesitet, hvor alle videoer fører hen. Kampagnen tager blot udgangspunkt i, at mange forældre har en forældet eller forkert viden om erhvervsuddannelserne, og hvad de kan føre til. Og denne opfattelse vil kampagnevideoer og kampagnesite gerne pille ved. Da vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra forældre, vælger vi at tro, at vi er lykkedes med at fange forældrenes opmærksomhed og på den måde er med til at starte en ny dialog, der inddrager erhvervsuddannelserne.

At vi overhovedet har valgt et børneunivers, skyldes i øvrigt, at vi gerne vil overraske og forstyrre forældrene lidt. Der er noget, der ikke hænger sammen i det her univers, fordi det er yngre børn, der taler om uddannelse og videreuddannelsesmuligheder, og de siger tilmed ord, som ikke er alderssvarende.

Det bryder med danske traditioner og en grundfortælling om, at vi ikke skal forsøge at påvirke vores børn i forhold til et uddannelsesvalg. Uddannelse skal træffes ud fra interesser – og ikke efter samfundets behov. Vi er meget enige i, at interesser skal være styrende, men vi ser ikke et modsætningsforhold i at inddrage et samfundsperspektiv i uddannelsessnakken.

Hvilke virkemidler man skal bruge i sin kommunikation, og hvor meget man skal gå til “kant”, vil der altid være mange forskellige meninger om. Men set fra vores stol, har kampagnen været en succes i forhold til at tiltrække opmærksomhed. Samlet er der leveret 7,4 millioner visninger på tværs af alle medier i 2016 – udover et stort antal organiske visninger af film på YouTube. Kommunikationen har givet et lille puf til forældrene, men der skal reelle værktøjer i spil for at ændre deres holdninger og adfærd. Det er bl.a. her, hvor brobygning og uddannelsesvejledning spiller en meget vigtig rolle. Uddannelsesvejledernes direkte kontakt til de unge og deres forældre er det allervigtigste kontaktpunkt, og her hvor uddannelsesvejlederes uundværlige indsats kan bidrage til den holdnings- og adfærdsændring, som vi ønsker finder sted. Derfor er vi meget enige i, at uddannelsesvejledning er uhyre vigtigt og ikke bør nedprioriteres.   

Aflive myter
Mette Sun Nygaard stiller i sit indlæg også spørgsmålstegn ved, hvorfor forældrekampagnen har så stort fokus på videreuddannelsesmulighederne på erhvervsuddannelserne. Hun mener, fokus bør være på håndelag og håndværk.  Igen ser vi ikke en modsætning i at fortælle om de mange gode jobmuligheder, der ligger i at tage en erhvervsuddannelse – og samtidig fortælle, at der også er rigtig gode muligheder for at videreuddanne sig. For ligesom prognoser viser, at vi har brug for flere faglærte, viser prognoser også, at mange får brug for at efter- og videreuddanne sig. Et fokus på videreuddannelsesmuligheder skal være med til at aflive myter om, at man KUN får en praktisk uddannelse, som man ikke kan læse videre med, hvis man vælger en EUD eller EUX.

I dybdegående interviews med mødre (foretaget af People Research) viste det sig, at mødre havde rigtig mange bekymringer omkring erhvervsuddannelserne, da hovedparten troede, at en erhvervsuddannelse ville begrænse deres barns muligheder for videreuddannelse. Netop bekymringen om at blive låst og ikke kunne videreuddanne sig, gentog sig i alle interviews, og derfor er videreuddannelsesmuligheder så vigtig en del af forældrekampagnen.

Vejledning er central for valg af erhvervsuddannelse
På kampagnesitet gør vi meget ud af at opfordre forældre til at besøge erhvervsskolerne, tage kontakt til UU-vejledere og vejledere ude på erhvervsskolerne, så de kan få uddybet deres viden og blive klædt endnu bedre på til at se både de nuværende og fremtidige muligheder, der ligger i en erhvervsuddannelse. For den vejledning, der allerede foregår rundt omkring, er, og vil også i fremtiden være helt central for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Vi er meget bevidste om, at kampagnen ikke er en opskrift på, hvordan vi på meget kort tid ændrer holdninger, som har mange års forspring. Men fordi der allerede er en ny samfundsdebat i gang, som især er drevet af politikere, fagbevægelse og brancheforeninger, understøtter kampagnen debattens budskaber.
Samtidig er det en vigtig pointe, at kampagnen kommer direkte ind i forældrenes stuer via TV, Facebook og digital annoncering, fordi forældrene ikke pr. automatik søger viden om erhvervsuddannelserne. Vejledningsreformen har givet forældre et større ansvar i forhold til de unges uddannelsesvalg. Et ansvar, de gerne vil tage på sig, men som de ikke føler sig godt nok klædt på til.

Forældre skal ikke erstatte den professionelle vejledning, men de kan ikke tale om uddannelser, de intet kender til. Derfor ser vi en vigtig opgave i at klæde forældrene bedre på – og vise dem muligheder fremfor begrænsninger.

Vi er altså enige med Mette Sun Nygaard i, at vi alle har en vigtig opgave i forhold til at formidle viden om, at erhvervsuddannelserne åbner mange døre og muligheder. Vi er derimod ikke enige i, at erhvervsuddannelserne ikke kan konkurrere med såkaldt boglige uddannelser, for det mener vi, at uddannelserne har potentiale for. En skarp skelnen og italesættelse af uddannelser som enten boglige eller praktiske er dog ikke med til at tale erhvervsuddannelserne op, men hvis vi tilføjer ord som kreativitet, entreprenørskab, udland, innovation og samtidig har fokus på, at der er tale om produktive fag, tror vi, at vi nærer debatten i en positiv retning.

På kampagnesitet www.ditbarnsfremtid.dk har vi desuden flere af de film og cases, som Mette Sun Nygaard efterlyser, hvor unge kan spejle sig i andre unge, ligesom vi også producerer artikler til diverse aviser og fagblade, hvor vi inddrager rollemodeller, der fortæller, hvordan de bruger deres uddannelse til at komme i praktik i udlandet, blive redningshelikoptermekaniker i USA mv.        

Erhvervsuddannede har i mange år været med til at realisere vilde opfindelser, højgastronomisk kogekunst, store byggeprojekter, produceret møbler, energivenlige klimaanlæg, teknisk design, vindmøller og broer og teknologi for fuld udblæsning. Disse gode historier er måske fortalt, men de er ikke blevet integreret i de samtaler, som foregår mellem forældre og børn. Kampagnen gør forsøget.