2016 bragte os ikke nærmere målet…

0

Jakob Sølvhøj

– om uddannelse til alle unge

af Jakob Sølvhøj, undervisningsordfører for Enhedslisten i folketinget.

På folketingets sidste mødedag i 2016 blev der behandlet flere lovforslag, der ændrer på vilkårene for unges mulighed for at blive optaget på og gennemføre en ungdomsuddannelse. To lovforslag udmøntede langt om længe den gymnasiereform, der blev aftalt før sommerferien, og et tredje er første skridt i udmøntningen af aftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter med den lange titel ”Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser”. Enhedslisten kunne ikke støtte de to første. Det tredje stemte vi for, fordi det forhåbentlig kan bidrage til at øge antallet af praktikpladser på erhvervsuddannelserne, men det var uden begejstring, fordi trepartsaftalen desværre kun kradser i overfladen af praktikpladsproblemet.

I et år, hvor der i folketinget blev åbnet for ændringer af ungdomsuddannelserne, kunne man have håbet, at der for alvor blev taget hånd om det problem, at alt for mange unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Sådan gik det desværre ikke. Med gymnasiereformen bliver det vanskeligere for unge at blive optaget på en gymnasial uddannelse. De nye optagelseskrav udmærker sig mildest talt ikke ved deres gennemskuelighed, og mon ikke de indviklede bestemmelser vil bringe mange flere unge og deres forældre i tvivl om, hvilke krav der egentlig stilles til de unge. Der vil blive ekstra arbejde til UU vejlederne, men til gengæld ikke tilført yderligere ressourcer til at løse opgaven. Det er der ellers hårdt brug for allerede i dag, hvor de massive nedskæringer, der blev indført på UU vejledningen i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen, gør det vanskeligt for vejlederne at løse deres opgave tilfredsstillende.

På trods af, at gymnasiereformen lukker gymnasievejen for mange unge, åbnes der ikke tilsvarende for bedre muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er ganske vist forligspartiernes udtalte intention, at det øgede karakterkrav til gymnasierne skal skubbe en større gruppe unge over mod erhvervsuddannelserne, men jeg tvivler stærkt på, at det vil ske. Til gengæld er jeg svært bekymret for, at karakterkravenes øgede hierarkisering af ungdomsuddannelserne vil være med til at devaluere erhvervsuddannelserne i de unges øjne og dermed afholde endnu flere fra at søge den vej. I folkeskolen vil de ændrede regler for uddannelsesparathedsvurdering bidrage til et øget karakterræs, og det er helt urimeligt, at mange unge nu skal bibringes den opfattelse, at de ikke har bestået folkeskolen. Det er et uhørt brud med dansk skoletradition.

Er gymnasiereformen ikke til gavn for optaget på erhvervsuddannelserne, kunne man have håbet på, at trepartsaftalen for alvor havde rykket på mulighederne for at gennemføre en erhvervsuddannelse.  Forhåbentlig fører den til en forøgelse af praktikpladsantallet, men min vurdering er, at det bliver marginalt. Der er ikke noget i aftalen – og den efterfølgende udmøntning i lovgivning – der blot sandsynliggør, at den overordnede målsætning om yderligere 8-10.000 praktikpladser vil kunne indfries. Målsætningen kommer tilsyneladende ud af det blå. De nye økonomiske incitamenter er slet ikke store nok. Idéen om at belønne og straffe arbejdsgivere, der henholdsvis bidrager og ikke bidrager til at løfte uddannelsesopgaven, er som udgangspunkt udmærket, men de aftalte beløbsstørrelser vil næppe påvirke arbejdsgivernes adfærd væsentligt. Vi skal op i helt anden størrelsesorden, hvor det nærmest bliver dyrere ikke at tage lærlinge, før det for alvor vil batte noget.

Ud over de nævnte lovændringer var det også regeringens plan at offentliggøre anbefalingerne fra ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse inden årets udgang. Alligevel har vi stadig til gode at se gruppens rapport. Vi skal angiveligt vente i spænding til en gang i midten af februar, før sløret bliver løftet for anbefalingerne, så vi rammer nok foråret 2017, før regeringen lægger sine bud frem. Jeg vil undlade at spå om indholdet, men blot udtrykke en forhåbning om, at vi får et udspil, der for alvor tager fat om problemerne. Der er brug for en massiv støtte til de unge, der i dag ikke får gennemført en ungdomsuddannelse. En støtte der tager sit udgangspunkt i de unges forudsætninger, og som ikke bare forholder sig til de faglige mål, men også de personlige og sociale udfordringer, som mange af disse unge har.

Forhåbentlig kommer vi ikke til at opleve en indskrænkning af de forberedende uddannelsestilbud i retning af én model. Der er brug for en vifte af tilbud, fordi de unges udfordringer meget langt fra er de samme. Til gengæld vil det være rigtig godt, hvis der kan etableres en fælles organisatorisk ramme om samarbejdet mellem de forberedende uddannelsestilbud, så disse ikke overlades til en kommunal finansiering og styring, men får en statslig forankring. Kommunal kassetænkning på uddannelsesområdet har vi fået mere end nok af.

2016 bragte os ikke nærmere på målet om uddannelse til alle unge. Lad os håbe på noget bedre i 2017.