En virkelighed i konstant forandring

0

Verden er i forandring og forandring kræver valg og valgkompetence hos den enkelte, sagde Mark Jensen, formand for UU DANMARK, i sin åbningstale på Region Syddanmarks årlige vejlederkonference på KUC i Kolding. 200 UU vejledere var samlet til en drøftelse af, hvordan professionalismen kan bevares i en virkelighed, hvor både profession og lovgivning er under konstant forandring.

En virkelighed i konstant forandring 2

Kære alle

Jeg har selv været med i spillet som vejleder siden 1993, hvor jeg blev skole- og ungdomsvejleder. Jeg kan bekræfte, at der er sket forandring siden dengang, men også en positiv professionalisering af vejledningen og vejledningens organisering efter UU centrenes dannelse i 2004.

Kendskabet og tilgangen til vores tre fokusområder UNGDOM – UDDANNELSE OG VEJLEDNING er professionaliseret, og jeg mener også, at vi er klar til at give vores del af svaret på de forandringer, vi som nation og Europæisk verdensdel står overfor.

Det vi oplever for tiden, er reformer og færre ressourcer til uddannelsessektoren. Jeg talte i denne uge med nogle fra et EUC-center, der beklagede sig over nedskæringer, vist nok i størrelsesordenen omkring de 3%. De stoppede op og sagde, at I vel i UU vejledningen også har været udsat for reduktioner – og jeg sagde, ja, sådan ca. 12% i perioden 2015 – 17 og for nogle centres vedkommende yderligere 3% i det kommende år.

Så begyndte vi at snakke om noget andet.

Den rystetur vi har været igennem – jeg skulle måske sige, er på vej igennem – kommer nu til ungdomsuddannelserne.

Vejledningsreformen – og vores opgaver omkring vejledning til erhvervsuddannelserne – er flot implementeret overalt. Reformen er ikke helt enkel med 4 EUD indgange og 4 EUX indgange. En ros til alle UU vejledere for et flot stykke arbejde. Det er mit klare indtryk fra dialog med UU centre og vejledere i Danmark, at den fremrykkede Parathedsvurdering ikke har stigmatiseret i det omfang, mange havde frygtet. Det ser også ud til, at trepartsforhandlingerne får ændret brobygningstvangen i 9. klasse for de Ikke-Uddannelsesparate. Måske til en ordning, der lægger brobygningsmuligheden ud til de enkelte UU centre. Danmark er lille, men med store forskelle, så en ordning med mulighed for lokal administration i de enkelte UU centre vil klart være at foretrække.

Når jeg kommer rundt i landet, kan jeg godt se, at der mange steder er færre vejledere. Dem der er, har dog mod på opgaven og er positive – og det er der også behov for. Der er brug for vejledning, og vi kan ofte gå hjem som UU vejledere med følelsen af at have gjort en forskel.

 

Nødvendigt med fleksible løsninger

Regeringens Ekspertgruppe har arbejdet siden foråret og vil komme med sine anbefalinger i det nye år – sikkert februar/marts. Gruppens fokusområde er de forberedende tilbud mellem skole og ungdomsuddannelse. Det er et mangfoldigt område, som vel kun vi i UU har overblik over. Alligevel mangler der tilbud, når vi står med unge. Fx tilbud til den gruppe unge, der ikke magter et fuldt skema på grund af psykisk skrøbelighed.

Hvor sagen ender, kan være svært at vurdere. Der kommer ikke flere midler, og det tror jeg heller ikke er nødvendigt, men ansvaret for den enkelte unges forløb skal placeres. Det taler Ekspertgruppen om. Og det kan bestemt være fornuftigt.

I ved jo, at UU centrene har de unges uddannelsesaktivitet registreret, og selv om 20 % eller godt 14.000 unge ikke har gennemført en ungdomsmuddannelse 7 år efter grundskolen, har de været i gang med meget – og meget forskelligt. Der kan være tale om arbejde, produktionsskole, grundforløb, VUC eller noget helt andet. Var det ikke en ide, at sætte alle de her aktiviteter i system og lade det ”tælle med” i en form for målrettet Modulopbygget Ungdomsuddannelse?

Gruppen af unge der ikke får en ungdomsuddannelse 7 år efter grundskolen er meget individuelle og skal vi videre, kræver det fleksible løsninger – fleksible uddannelsesmuligheder. Unge der går i gang med en erhvervsuddannelse inden for detail lære noget når de står i en butik, men en anden ung, der står i samme butik som ungarebjder/ ufaglært lære selvfølgelig også noget…. (fagligt, personligt og socialt). Det samme gælder unge, der er ½ eller et helt år på en Produktionsskole.

UU som tovholder

Der er i hvert fald brug for en sektor- og institutionsuafhængig instans til at navigere og vejlede usikre unge mellem de mange tilbud og muligheder på det uddannelsesmarked, vi allerede har – en vejleder der har fokus på den unge. Kunne vi – UU – ikke være tovholdere?

I kan høre, at vi ikke er bange for at spille os selv på banen.

Jeg synes, at vi arbejder os fremad, men det kan ikke skjules, at vi ikke har været helt inden i varmen på det sidste. Nogle kikker lidt skævt til os, fordi der de sidste 10 år har været et fald i søgningen til erhvervsuddannelserne – og det er jo helt forkert.

Lad mig slå fast, at der er blevet vejledt lige meget til erhvervsuddannelserne, som til de gymnasiale uddannelser i UU centrene siden 2004. Nu er situationen en anden. Der er sat politiske mål for, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse. 25 % direkte fra skolen i 2020 og 30 % i 2025. Mange af jer her på konferencen i UU Syddanmark repræsenterer centre og kommuner, der allerede er i mål – eller tæt på. Andre steder ser det helt anderledes ud, og nationalt er det 18 %, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

For mange unge, er der slet ikke tale om et valg, fordi få kan overskue erhvervsuddannelser, og færre videreuddannelsesmulighederne efter en erhvervsuddannelse. Denne store gruppe elever vandrer bare videre ind i en ungdomsuddannelse, der ligner den skole, de kender og videre sammen med alle de andre.

Skal valget for eleverne være lige mellem gymnasievejen og erhvervsuddannelsesvejen må vejledningen være skæv. Der skal bruges flere ressourcer på at folde erhvervsuddannelsesmuligheden ud, end på den gymnasiale mulighed. Antal uddannelsesmuligheder på erhvervsuddannelserne (108),kompleksitet og det, at erhvervsuddannelsen er noget helt andet end folkeskolen taler herfor – sammen med den nye politiske målsætning fra 2014.

UU centrenes opgave er reduceret til den kollektive vejledning for alle elever. Det er ærgerligt, for netop elever med karakterer mellem 4 og 7 efterlyser vejledning og er usikre på valget af ungdomsuddannelse, viser en Cefu-undersøgelse fra Hovedstadsområdet.

Vi skal ikke spille os af banen. UU skal på banen omkring den nye nationale EUD-målsætning. Både i UU DANMARK og i de langt over 50 UU centre landet over. Og vi er på banen!

Da 95 % målsætningen blev lanceret i 2006, var udgangspunktet, at kun 84 % dengang gennemførte mindst en ungdomsuddannelse. Mange tvivlede da også på, at vi ville komme i mål i 2015. Det gjorde vi heller ikke, men med 92% i 2015 er vi dog kommet et stykke – og næsten i mål. Det konkrete nationale måltal har været en katalysator for indsatsen med at få flere til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Jeg tror, vi skal se målsætningen om, at 25% skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter skolen i 2020 og 30% i 2025, som den samme katalysator for en samlet indsats for flere unge til erhvervsuddannelserne. Jeg synes ikke, vi skal se målene som urealistiske, men smøge ærmerne op.

UU skal på banen i forhold til den åbne skole, skolen i virkeligheden, karrierelæring og Uddannelse og Job (folkeskolens § 7 emnefag). Vi skal gøre det så godt, som vi kan. Stod det til mig, var den lokale UU vejleder på skolen omdrejningspunktet for netop denne indsats og garanten for, at der bliver undersøgt, prøvet og ”opdaget” (Skills, erhvervspraktik, brobygning, introduktionsforløb, virksomhedsbesøg etc.).

  • UU som garant for, at indtryk bearbejdes og at der sparres med en voksen, – for undervisning efterbehandles.
  • UU som garant for, at elever får indsigt i egne kompetencer og ”Hvem er jeg”.
  • UU som garant for, at eleverne kommer frem til en afklarende fase, hvor man forstår, hvad en kommende uddannelse er sammensat af og hvilket job den fører til, og at man kan se sig selv ind i denne uddannelse.

Vil det her ske uden en UU vejleder ? UU vejlederen er efter min bedste mening den bedste tovholder.

Valgkompetence er nødvendig i en virkelighed i konstant forandring

Vi lever i en virkelig i konstant forandring, derfor er indsigt og udsigt vigtig før et valg. Valgkompetence kan bruges til det første store valg af ungdomsuddannelse efter grundskolen, men det er en kompetence, der kan bruges mange andre steder på livets vej. Forandringer betyder, at der skal foretages valg – og forandringer vil vi møde.

Karrierelæring er der brug for livet igennem. Forandrer verden sig, skal der løbende foretages en kompetenceudvikling: Hvad enten du tager en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse og efterfølgende en videregående uddannelse, er du som ung ikke færdig med at uddanne dig. Du bliver nødt til at se frem til at skulle uddanne dig 4 – 6 gange mere i løbet af livet, for at kunne bestride job, der også udvikler sig. Alt dette inden du i en høj alder kan trække dig tilbage til pensionisttilværelse som 70 – 80 eller 90 årig.

Derfor er der brug for en synlig vejledningsinstans, som livet igennem kan bringe folk videre i deres karriereforløb. Hjælpe folk til at hjælpe sig selv uden de nødvendigvis skal blive klienter i et system.

Jussi Adler Olsen har netop udgivet krimien ”Selfies”. Nok en krimi med spænding og masser af mord, som slider på nerverne og som kun svært kan bindes sammen. Ud over en spændende kriminalhistorie, som bestemt er læsværdig, er der også en fortælling om en pigegruppe, der sidder fast i kontanthjælpssystemet, som de enten kender til fingerspidsen eller som de står fuldstændigt fremmed overfor.

Vi har et godt system og fint at kontanthjælpen er erstattet med uddannelseshjælp, men unge læser spillet. Er du uddannelsesparat får du 5.000 kr. men er du aktivitetsparat stiger beløbet til 10.000 kr. – hvad er du? Der skal være et system til unge, der har behov for økonomisk støtte, men lad os holde unge langt fra systemet så længe som muligt, med uddannelse og job på vej mod uddannelse – som vi gør i UU.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs gjorde med vejledningsreformen af 2003 op med 28 forskellige vejledningsordninger. Måske trænger vi også her til et serviceeftersyn. Ikke mindst af hensyn til borgerne, der unge – eller ældre –har svært ved at finde rundt i de forskellige vejledningsordninger og svært ved at se, om den man taler med er en del af en uddannelsesinstitutions rekruttering – eller om der tales med en sektor og institutionsuafhængig vejledning, der har fokus på netop den vejlednigssøgende.

Virkeligheden er i konstant forandring. Det kræver valg. Jeg er ikke i tvivl om, at der er – og fortsat bliver – brug for UU i fremtiden. Brug for netop vores professionalisme – og dejligt, at det netop er det, I har sat fokus på i dag med et spændende konferenceprogram.

God fornøjelse med dagen og også med hverdagen der begynder i morgen.

 

Mark Jensen

UU DANMARK