UUDK projekt – nu også i Østrig

0

logo4bFor kort tid siden fik vi en henvendelse fra en østrigsk forsker fra Austrian Institute for Research on Vocational Training, som på vegne af det østrigske uddannelsesministerium er ved at udarbejde en forskningsrapport med henblik på at samle ‘best practices’ fra andre europæiske lande.

Forskeren havde fundet frem til UU DANMARKs projekt “Unge på tværs” og dermed også fundet frem til vores projektleder, Regina Lamscheck-Nielsen, og spurgte til god praksis i Danmark i overgangen fra grundskole til eud for udsatte unge.

pb101857

Ilse Fogtman. Foto: Regina Lamscheck-Nielsen

pb101864

Online interview med Stefanie Stadlober. Foto: Regina Lamscheck-Nielsen.

Vi henviste til UU Aarhus Samsøs bidrag til “Unge på tværs”, og foranstaltede med god hjælp fra UU Aarhus Samsø et webinterview mellem den østrigske forsker og Ilse Fogtman, som arbejder i Virksomhedsskolemodellen – et forlagt værksted ved navn BYGGEPLADSEN under Aarhus Produktionsskole.

Det er virkelig opmuntrende, at det store arbejde, som er lagt i “Unge på tværs” fortsat lever og kan bidrage også internationalt.

Tak til Ilse Fogtman, Marie Thodberg og Regina Lamscheck-Nielsen.

Læs mere om “Unge på tværs” her.