Startskuddet til tusindvis af praktikpladser

0

Af Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Mie Dalskov Pihl

Startskuddet til tusindvis af praktikpladser

Med den nye trepartsaftale går vi forhåbentlig lysere tider i møde på erhvervsuddannelserne. Aftalen indeholder nogle vigtige initiativer om at skaffe flere praktikpladser, få virksomhederne til at tage større ansvar for unges uddannelse, og få flere til at efteruddanne sig.

Igennem de seneste par år er det blevet klart, at manglen på praktikpladser ikke kun kan tilskrives krisen. Siden foråret 2013 er beskæftigelsen steget med over 100.000 personer, men i samme periode er manglen på praktikpladser kun vokset. De seneste tal viser, at næsten 13.000 unge i maj måned 2016 manglede en praktikplads i en virksomhed. En stor del klarer sig med skolepraktik og kan således fortsætte deres uddannelse, men cirka 2.000 står helt uden praktikplads.

Behov for serviceeftersyn af vekseluddannelsessystemet
Hele pointen med det danske vekseluddannelsessystem på erhvervsskolerne er, at en stor del af uddannelsen foregår i rigtige virksomheder, så arbejdsgange, jargon og kulturen på arbejdspladsen bliver en del af uddannelsen. Vi ved nemlig, at dén opskrift virker. Danske faglærte har en markant bedre overgang til arbejdsmarkedet end i mange andre lande, netop fordi det praktiske element fylder så meget. Men når praktikpladsmanglen er så enorm, må man spørge sig selv, om systemet er ved at falde fra hinanden. I hvert fald kalder statistikkerne på et serviceeftersyn.

I AE har vi igennem en årrække kortlagt, hvor gode forskellige virksomheder har været til at tage lærlinge. I private virksomheder, der selv har faglært personale, er det blot 3 ud af 10 virksomheder, der har lærlinge. Dermed tager mere end 70 procent af de virksomheder, som skal bruge den faglærte arbejdskraft, ikke selv del i ansvaret med at uddanne fremtidens faglærte. Vi kan se tydelige variationer: De små virksomheder tager forholdsvis flere lærlinge end de store virksomheder, og de jyske virksomheder tager flere end deres sjællandske artsfæller. Begge dele er odiøst.

Gevinst for at tage uddannelsesansvar
Man skulle forvente, at de store virksomheder med HR-afdelinger og i det hele taget mange afdelinger har langt bedre muligheder for at tage lærlinge ind end den lille håndværksmester med 3 mand i alt. Alligevel er det det omvendte, vi ser. Man skulle også tro, at de storkøbenhavnske virksomheder, som krisen er gået mere nænsomt henover, tog flere lærlinge end de jyske, som har været hårdere ramt. Men det er heller ikke tilfældet. Kort og godt ser vi, at mange tusinde virksomheder ikke tager del i uddannelsesansvaret, og der har æret systematisk variation.

Den trepartsaftale, der blev indgået i august, indeholder flere elementer, der netop skal forsøge at afbøde, at virksomhederne løber fra deres uddannelsesansvar. Det bliver dyrere for de virksomheder, der ikke tager lærlinge, og samtidig er der en økonomisk gevinst til dem, der gør. Dertil ligger det i aftalen, at der skal skaffes 8.000-10.000 ekstra praktikpladser hvert år frem imod 2025. Det vil komme de flere tusinde unge, som står helt uden praktikplads eller må nøjes med skolepraktik, til gode.

Trepartsaftalen kan være en win-win-win
Udover det gedigne eftersyn af selve erhvervsskolemodellen med såvel pisk som gulerod er der også et andet meget vigtigt element i aftalen. Man vil forbedre muligheden for, at voksne ufaglærte kan opkvalificere sig inden for uddannelser, hvor der er mangel på arbejdskraft. I AE har vi beregnet, at der hen imod 2025 vil komme til at mangle 70.000 faglærte, mens der vil være overskud af personer uden uddannelse. Hvis flere opkvalificerer sig, vil det betyde millioner i såvel statskassen som til de ufaglærte, der med en uddannelse i bagagen står langt stærkere på arbejdsmarkedet.

Med trepartsaftalen har der lydt et vigtigt og tiltrængt startskud. Såfremt det lykkes at få virksomhederne til at tage større ansvar; at skaffe de mange praktikpladser, og at få flere ufaglærte til at opkvalificere sig, er det ren win-win-win for de unge, for de voksne ufaglærte og ikke mindst for dansk økonomi.