Kollektive karrierelæringsforløb…

0

Kollektive karrierelæringsforløb støtter unge i deres uddannelsesvalgproces

af Ph.d.-studerende Tilde Mette Juul og lektor Mette Pless, Center for Ungdomsforskning

Unge efterspørger mere uddannelsesvejledning, men de oplever at erfaringsbaserede aktiviteter er særligt givende. I den forbindelse kan kollektive karrierelæringsaktiviteter støtte og udfordre de unge i deres uddannelsesvalgproces.

mette_pless

Mette Pless, lektor Center for Ungdomsforskning

Informationsseancer om uddannelsesmuligheder viser sig at ofte at have en begrænset værdi i relation til unges uddannelsesvalg. Selvom mange udskolingselever kan huske, at vejlederen har fortalt om de forskellige muligheder for valg af ungdomsuddannelse, bliver disse informationer ikke altid til viden, der knyttes til deres egen valgproces. Særligt elever med lavere karakterer, synes at have vanskeligt ved at overskue paletten af muligheder (Juul & Pless 2015). Dette hænger bl.a. sammen med at eleverne ikke har konkrete erfaringer, som de kan koble informationerne til. Samtidig er der heller ikke nogen garanti for at elever, som angiver at de kender til de forskellige ungdomsuddannelser, reelt ved hvad uddannelserne indebærer. Derfor er det relevant at arbejde med at udvikle kollektive erfaringsbaserede vejledningsaktiviteter.

tilde-mette-juul


Tilde Mette Juul, Ph.d.-studerende

Fra afklaring til valgkompetence

I gennem de seneste to et halvt år har fire UU-centre og 19 skoler i Region Hovedstaden arbejdet med at udvikle tre forskellige kollektive vejledningsaktiviteter for elever i udskolingen (Region Hovedstaden 2016). Alle tre aktiviteter har været klassebaserede, og dermed målrettet den brede ungegruppe. Vejledningsaktiviteterne er inspireret af nyere tænkning om karrierelæring (se fx Law & Watts 2003, Thomsen 2014). I takt med at karriereveje og livsløb i stigende grad præget af uforudsigelighed, omskiftelighed og usikkerhed (Savickas 2012), understreges det i dette perspektiv, at det bliver stadigt vanskeligere at planlægge sit uddannelses- og karrierevalg. Det stiller krav til de unge om at kunne være fleksible i relation til uddannelsesvalget og løbende kunne justere og omdefinere fremtidsperspektiver (Hutters & Lundby 2014), og understreger vigtigheden af at udvikle elevernes karrierekompetencer, der her forstås som ”elevernes håndtering af og forståelse for deres forløb og overgange i uddannelsessystemet ved hjælp af viden om dem selv, fag, uddannelser, arbejdsmarked og samfundet” (Katznelson & Lundby

2015). Karrierelæring derimod, er den proces, der foregår for at kunne tilegne sig disse kompetencer. Med karrierelæring forskydes fokus fra vejledning rettet primært mod en afklaring af det forestående valg til i højere grad at styrke elevernes generelle valgkompetence og afprøvning af egne (faglige) kompetencer og interesser.

Karriereundervisning; virksomhedsforløb og uddannelsessamarbejde

På skolerne i Region Hovedstaden er der blevet arbejdet med at udvikle to vejledningsaktiviteter, som kan betegnes som karriereundervisning; virksomhedsforløb og uddannelsessamarbejde. Fokus i disse aktiviteter har været at knytte folkeskolens fag og curriculum til besøg eller forlagt undervisning på ungdomsuddannelser eller virksomheder. Forløb af denne art kan understøtte koblingen mellem vejledningsaktiviteter og de øvrige aktiviteter i skolen og kan i forlængelse heraf bidrage til at integrere faget ’Uddannelse og Job’ i skolens almenundervisning, ligesom der er oplagte muligheder for at knytte uddannelsessamarbejdet til folkeskolereformens intentioner om åben skole.

En tredje vejledningsaktivitet, der er blevet afprøvet, er gruppevejledning, som kan karakteriseres som karrierevejledning. Her har der været lagt vægt på, at den enkelte elev, i samvær med andre elever, får mulighed for at forholde sig til sig selv og øver sig i at træffe beslutninger og tilrettelægge sit eget liv.

Følgeforskningen, som har fulgt 17 forsøg på ni forskellige skoler, har vist at de forskellige aktiviteter har potentialer til at støtte de unge i deres uddannelsesvalgproces (Pless, Juul & Katznelson 2016).

En kobling mellem virksomhedsforløb og folkeskolens fag kan være med til at styrke elevernes oplevelse af, at det de bruger i skolen kan bruges fremadrettet i en arbejdsmæssig sammenhæng, ligesom eleverne får indblik i, hvad et arbejdsliv mere konkret indebærer, og kan således bidrage til at udfordre og kvalificere elevernes ofte vage og stereotype forestillinger om arbejdsmarked og arbejdsliv.

Uddannelsessamarbejde skaber gode muligheder for at understøtte elevernes valgkompetencer, særligt karrierekompetenceperspektiverne: mulighedsbevidsthed, overgangskompetence og selvindsigt (Se Law & Watts 2003). Desuden kan uddannelsessamarbejde bidrage til elevernes karrierelæring i form af en fokusering på de unges valgovervejelser med afsæt i erfaringerne fra uddannelsesbesøg. Elevernes udbytte – og oplevelse af relevans – af forløbene har dog tæt sammenhæng med forløbenes didaktiske rammesætning, og lærernes opmærksomhed på at uddannelsessamarbejdet har et klart læringsorienteret sigte, og at elevernes refleksioner før, under og efter forløbet understøttes.

Gruppevejledning: øget selvindsigt og refleksion

Gruppevejledning kan som vejledningsaktivitet bidrage til elevernes karrierelæring gennem en øget selvindsigt og refleksion over egne styrker, svagheder og interesser i relation til uddannelsesvalget. Samtidig kan gruppevejledningen skabe et trygt og fælles refleksionsrum, hvor de unge kan dele tvivl og usikkerhed knyttet til den aktuelle valgsituation. Dette kan både bidrage til en afdramatisering af valget og bredere: til de unges evne til at håndtere den usikkerhed, der uvægerligt vil være en del af valgprocesser.

På mange af skolerne har eleverne deltaget i flere forskellige vejledningsaktiviteter og det viser sig at karriereundervisningsaktiviteter og karrierevejledning (fx gruppevejledning) kan spille godt sammen, da eleverne kan bruge deres erfaringer fra undervisningen til refleksion over deres egne valg og tilrettelæggelse af tilværelsen, herunder skolearbejdet, i vejledningen.

Ledelsesopbakning er vigtigt

For at vejledningsaktiviteterne bliver vellykkede er der en række didaktiske og praktiske forhold, der bør overvejelses (læs mere i projektets resume: Juul, Pless og Katznelson 2016), men et overordnet opmærksomhedspunkt er, at ledelsesopbakning er vigtig. Dels for at sikre at lærerne får rammerne til at lave fagligt kvalificerede forløb og dels for at vejledningsaktiviteterne bliver forankrede i organisationen og ikke er afhængigt af den enkelte lærer. Derudover er det væsentligt, at de deltagende parter (lærere, undervisere og virksomhedsmedarbejdere) har et tæt samarbejde i planlægningen og gennemførelsen af aktiviteterne.