Debat: Der skal være en second opinion

0
Marianne Jelved

Marianne Jelved

Af Marianne Jelved MF for RV

Vi har forhandlet gymnasiereform i halvanden måned. Nu er vi endelig på plads med den. Kravene til uddannelsesparathedsvurderingen til gymnasiet er strammet (UPV).

Karaktergennemsnittet af standpunktskaraktererne skal være 5 i 8. klasse. Det skal bekræftes i 9. kl. Er folkeskolens afgangseksamen (sådan hedder det fremover) mellem 3 og 5, så vælger den unge selv enten at gå i gymnasiet eller tænke sig om igen. Er karakteren mellem 2 og 3, så skal den unge til en vejledende samtale, men vælger selv, fordi en bestået afgangseksamen giver den unge ret til at vælge en ungdomsuddannelse. Det er det politiske kompromis.

Det siger sig selv, at et eksamensgennemsnit på 2 som platform til en gymnasieuddannelse kræver sin mand M/K. Derfor er det en individuel vurdering, eftersom standpunktskaraktererne har ligget stabilt i 8. og 9. klasse. Nu skal alle erindre sig, at UPV ikke kun er karaktergennemsnit. Det er også et spørgsmål om modenhed og motivation for at sige det enkelt. Det er kort sagt en helhedsvurdering.

Det er en helhedsvurdering

Er vi gode nok til at foretage den helhedsvurdering? Jeg går ud fra, at det ikke kun beror på én lærers vurdering af en elev, men at det er flere professionelle, der er sammen om det. UPV´en kommer til at spille en større rolle fremover. Og vi bør alle bidrage til at kvalificere den. Og det gælder i forhold til hele bredden af ungdomsuddannelser. EUD skal langt bedre ind i vejledningen, end det er mit indtryk, at de er i dag i de unges og forældrenes bevidsthed. Og måske også i folkeskolens medarbejderes bevidsthed. Ja, det har vi hørt før. Men blot et lille lærestykke.

Jonathan i 9. klasse i maj har fået at vide af sin skole, at han ikke er uddannelsesparat. Han vil kun en ting. Han vil være elektriker. Han ringer til mig og er dybt ked af det. Han kan ikke en gang trøstes af et forslag om at komme på efterskole. Så jeg foreslår ham at tage ind på Teknisk Skole. Det skal siges, at Jonathans skolegang ikke har været en ubetinget succes. Han er en social dreng, men ikke udpræget flittig. Således skulle han ikke have afleveret blækregning i sin skoletid. Han havde jo regnet opgaverne, hvorfor så aflevere dem i en bestemt form, forklarer hans far. 

Motivationen trumfer alle de voksnes forbehold

Jonathan tager på Teknisk Skole, får en opgave med 100 spørgsmål. De 98 er rigtige, og han retter selv en af de to forkerte. Han bliver optaget. Grundforløbets indhold klarer han på halv tid. Han får hurtigt en praktikplads i et stort lokalt firma. Kort før sin 20 års fødselsdag er han færdiguddannet som elektriker.  Mindre end et halvt år efter har han startet egen virksomhed og har fået en ældre erfaren murer med sig. Og det går stadig godt for den lille virksomhed et år efter starten.

Her er der i særdeleshed tale om motivation og modenhed, men jeg finder det stadig betænkeligt, at en skole kan gå så galt i byen med en UPV til et ungt menneske, der bare er målrettet mod en erhvervsuddannelse. Og det dokumenterer, at det er vigtigt, ja afgørende, at der er en mulighed for en  second opinion på uddannelsesstederne. Uanset hvilket slags uddannelsessted.