Hils din mor og far og sig vi mangler faglærte

0
Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

af Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Siden krisen er der i Danmark forsvundet tusindvis af ufaglærte arbejdspladser og de kommer ikke tilbage. Samtidig viser nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at vi i Danmark kommer til at mangle omkring 70.000 med en faglært uddannelse i 2025. Vi kommer også til at mangle folk med korte og mellemlange videregående uddannelser. Modsat er der udsigt til, at vi vil have et overskud af ufaglærte, dvs. dem, der kun har en grundskoleuddannelse med sig, men vi vil også have et overskud af personer, der kun har en gymnasial uddannelse.

Mangel på arbejdskraft med de rette kvalifikationer kan få stor betydning for hele samfundsøkonomien, da det blandt andet begrænser virksomhedernes vækst. Samtidig går det også udover erhvervslivets muligheder for at omstille sig til ny teknologi.

Et godt afsæt for stabilt arbejdsliv
Der tegner sig således dystre skyer over vores samfundsøkonomi, hvis vi ikke øger uddannelsesindsatsen og det er især på det faglærte område. Der er blandt andet behov for en erkendelse af, at det at få en faglært uddannelse i Danmark er et rigtigt godt afsæt for et stabilt arbejdsliv, der også giver bonus i baglommen. Det er ikke kun advokater, dataloger og ingeniører Danmark har brug for. Det er faktisk i langt højere grad blandt snedkere, murere og SOSU-assistenter, at man vil se mangel på arbejdskraft.

Når man ser på den samfundsøkonomiske investering det er at give unge mennesker en uddannelse, så er der milliongevinster af alle de erhvervskompetencegivende uddannelser, dvs. fra erhvervsuddannelserne til universitetsuddannelserne. Dykker man ned i tallene, så kan man faktisk finde flere erhvervsuddannelser, der på livsindkomsten matcher lange videregående uddannelser. Samtidig ved vi, at erhvervsuddannelserne er de eneste uddannelser, der er en overskudsforretning fra den dag, man står med uddannelsesbeviset i hånden.

Fremtidens arbejdsmarked viser, at det kun vil gøre erhvervsuddannelserne til en endnu bedre forretning – både for den enkelte, men også for samfundet.

En erhvervsuddannelse kan stå alene

Det handler ikke kun om, at vi skal klæde flere unge bedre på til at tage en erhvervsuddannelse. Det handler også om, at vi skal have vendt mønsteret med, at næsten 4 ud af 5 elever i en afgangsklasse vælger den gymnasiale vej. De nyligt offentliggjorte tal for de unges førstevalg viser endnu ingen vending, og vi kan derfor kun håbe på, at tallene fremover bliver bedre end de seneste års tal, der har vist at blot 18 procent af eleverne har erhvervsuddannelserne som deres foretrukne valg efter grundskolen.

Hvis vi skal være med til at sikre vækst og velstand i samfundet de kommende år, så er det afgørende at vi får vendt flere unges blik mod erhvervsuddannelserne. Det er gode uddannelser. De giver et godt solidt arbejdsliv, og der er mulighed for at læse videre, hvis man har mod på mere efterfølgende. Omvendt glemmer mange, – og måske især forældregenerationen, at en gymnasial uddannelse ikke i sig selv giver adgang til arbejdsmarkedet. Måske er det ikke det rigtige for så mange unge, som i dag vælger studenterhuen frem for svendebrevet, at vælge en ungdomsuddannelse, der kræver, at der skal læses 2, 3, 4 eller 7 år mere. Studenterhuen i sig selv har ikke nogen værdi på arbejdsmarkedet. Den kan ikke stå alene. Det kan en erhvervsuddannelse, og det er der måske nogle forældre, og unge, der overser.