Gode takter i gymnasieudspil

0
Mark Jensen, Formand UU DANMARK

Mark Jensen, Formand
UU DANMARK

UU vejledningen i grundskolen skal forberede eleverne til valget af en ungdomsuddannelse som gennemføres. Vi skal ikke satse på et udskillelsesforløb på de første tre måneder i et gymnasialt grundforløb; det er spild af ressourcer, spild af tid og stiller unge, der udskilles, i en dårlig situation.

I pressemeddelelsen i forbindelse med gymnasiereformens lancering den 6. april udtaler undervisningsminister Ellen Trane Nørby: ”Det er vigtigt, at unge udfordres på deres uddannelsesvalg. For nogle unge er det rigtige valg en erhvervsuddannelse eksempelvis med eux. For andre er det en hf eller en treårig gymnasial uddannelse med almen, merkantil eller teknisk profil. Den ene uddannelse er ikke bedre end den anden, men det er vigtigt, at flere unge havner på den rette hylde første gang og på uddan­nelser, hvor der reelt er et jobperspektiv, og hvor deres kompetencer og motivation også sikrer, at de færdiggør uddannelsen.”

Der er masser af gode toner og linjer i regeringens udspil, og jeg kan kun udtrykke håb om, at traditionen med et bredt forlig, med en fortsat bred politisk opbakning bag uddannelsespolitikken, lykkes.

Undervisningsministerens klare tale om, at alle uddannelser er lige, og at den ”ene uddannelse er ikke bedre end den anden” kan fuldt ud anerkendes herfra. Det er et vigtigt signal til de unge, og et vigtigt signal i en tid, hvor der, fra såvel et bredt politisk felt som fra stærke interesseorganisationer, er et ønske om, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen samtidig med, at der fortsat er et ønske om, at alle unge vælger og gennemfører en ungdomsuddannelse som indgang til arbejdslivet eller til fortsat uddannelse.

Potentiale aflæses ikke i tal
”Alle elever skal blive så dygtige de kan” var parolen i folkeskolereformen, og den samme sætning foreslås nu indført i gymnasiesektoren. Målet er klart: alle unge skal indfri deres potentiale. Det er til gavn for dem selv og til gavn for samfundet. Det er jeg helt enig i. I en uddannelsespolitisk og uddannelsesstrukturel kontekst er problemet imidlertid, at de unge mennesker ikke nødvendigvis indfrier deres potentiale på samme tid. Nogle rykker i 8. klasse, nogle i 10. klasse, nogle på grundforløbet på en erhvervsuddannelse, nogle på 1. hf, nogle i starten af deres eux og andre i 2.G på deres gymnasiale uddannelse. Og de vil rykke sig mange gange i løbet af deres uddannelses- og arbejdsliv. Hvis regeringen tror, at de kan styre og fastsætte denne udvikling i tid, så bliver de skuffede. Den menneskelige faktor er endnu ikke kommet under politisk kontrol, og det er vel heller ikke et mål?

I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen fremrykkede man den foreløbige uddannelsesparathedsvurdering til midten af 8. klasse. Her fylder karakterkravet 4 (i alle fag) kun en tredjedel. Eleverne vurderes også på motivation, selvstændighed, ansvarlighed, mødestabilitet, valgparathed, samarbejdsevne, respekt og tolerance (se faktaboks). Ministeriets egne målinger viser, at de personlige forudsætninger er hovedårsagen til, at unge vurderes ikke-uddannelsesparate. Det er et klart signal om, hvor vi skal udfordre og støtte de unge, og her er udsigten til en karakterbom ikke det rigtige middel.

Vil vi udfordre og støtte de unge i at blive så dygtige de kan, skal vi ramme dem på deres motivation og åbne verden for dem. ”Unge skal vælge en uddannelse, der matcher det de kan og gerne vil”, har undervisningsministeren udtalt mange gange de seneste dage. Enig, men vurderingen af, hvad de kan og vil, kan ikke være et tal. Det skal være en personlig helhedsvurdering, fordi den også rummer potentialet og ikke blot en ”objektiv” status.

Uddannelsesvalget handler også om signaler. Mange unge vil tolke et karakterkrav på 4 i dansk og matematik til gymnasiet i forhold til det nuværende krav om karakteren 2 til erhvervsuddannelserne som et vink med en vognstang om, at har du kvalifikationerne 4 i dansk/matematik, ja, så skal du da vælge gymnasiet, ikke fordi du har lyst, men fordi du opfylder kravene og kan!

Grundforløb på gymnasiale uddannelser? Kort eller som alle andre ungdomsuddannelser
”…den ene er ikke bedre end den anden” sagde undervisningsministeren og parallelitet mellem ungdomsuddannelserne i den forbindelse er godt. Det virker ikke fornuftigt, at forkorte grundforløbet for hurtigere at evaluere og stoppe de nye studenter efter de første tre måneder. Hvor skal de gå hen den 1. november?

Jeg håber ikke, at tanken er, at erhvervsskolerne er tænkt i rollen som ’opsamlingssted’. Det vil forstyrre den orden, der nu er kommet på erhvervsskolerne, hvor det løbende optag er droppet. Jeg er sikker på, at et sammenhængende forløb på eud har mindst lige så stor betydning for den kraftige reduktion i frafaldet på erhvervsskolerne, som gærdehøjden på karakteren 2.

Det korte grundforløb er også lanceret som et vejledningsforløb, hvor der kan være en udskillelse af dem der er gået i den forkerte uddannelse”. Som formand for UU DANMARK, må jeg spørge: hvorfor ikke bruge UU vejledningen i grundskolen til en mere sikker overgang? Det må da være at foretrække frem for et uddannelsesafbrud den 1. november!

Center for Ungdomsforskning (Cefu) har i undersøgelsen Unges Uddannelsesvalg fra 2015 peget på, at gruppen af elever, der karaktermæssigt ligger i midten (karakterer ml. 4,0 og 7,9) er den gruppe, som er mest i tvivl om, hvor vidt uddannelsesvalget skal være en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, men som samtidig er udenfor gruppen af ikke-uddannelsesparate og derfor udelukkende får kollektiv vejledning. Det er denne gruppe, og det er UU vejledningen i grundskolen, der skal fokuseres på – og ikke et kortere grundforløb, der sender studenter ud i ingenting den 1. november.

Vi skal styrke UU overgangsvejledningen i grundskolen og ikke lappe på forkerte valg i et nyt gymnasialt grundforløb.

Det mener Håndværksrådet
”Når man nu gerne vil udfordre de unge på deres uddannelsesvalg, så vil vi gerne foreslå, at man udbygger vejledningen i folkeskolen, så udfordringen på uddannelsesvalg og valg af ungdomsuddannelse også sker her. På den måde kan vi sikre, at langt flere unge mennesker vælger erhvervsuddannelsen eller eux’en direkte efter folkeskolen. Og det er det, både gymnasiet og erhvervsuddannelserne har brug for”, siger Heike Hoffmann, Håndværksrådet.

Grundforløbets længde er i udspillet sat til tre måneder i forhold til det nuværende på seks måneder. Det nuværende halve år er dog i praksis nærmere fire måneder. Begynder skoleåret den 15.8. og slutter det omkring den 15. december, er der tale om et halvårsmodul på omkring fire måneder; den tid der er brug for på en gymnasial uddannelse til intro og valg af studieretning. Mit råd vil være, at grundforløbet på et halvt år fastholdes.  Forskellen er så lille, og fordelen ved en parallelitet og sammenhæng med øvrige ungdomsuddannelsesmoduler så stor, at begrundelsen for en ændring er langt mindre end fordelen ved en fastholdelse af et forløb på et halvt år – eller de cirka fire måneder, der reelt er tale om.

Studieretninger
Regeringens udspil reducer de nuværende over 300 studieretninger til lige under de 50. Det forslag virker fornuftigt og langt mere overskueligt for elever og forældre, der i grundskolen skal tage stilling til gymnasievalget.

I den forbindelse skal jeg ikke undlade at bemærke, at det også vil lette den fælles kollektive UU vejledning, når de tre gymnasiale retninger, stx, hhx og htx, skal introduceres i grundskolens udslusningsforløb.

Gode takter
Der er således gode takter i regeringens gymnasieudspil. Så gode, at det burde være muligt at finde et bredt politisk forlig, hvis viljen til at bøje viljerne mod hinanden er til stede.

I debatten skal vi alle passe på ikke at fremstille erhvervsuddannelserne som en forfærdelig ungdomsuddannelse, hvis ikke gymnasiet er en mulighed. Erhvervsuddannelserne peger frem mod en godkendt kompetencegivende ungdomsuddannelse efter 2 – 5 år, med mulighed for videreuddannelse på akademi-, diplom- og masterniveau. Jeg oplever, at erhvervsskolerne har taget opgaven med at højne undervisningsmiljøet alvorligt, og allerede nu kan vi se, at frafaldet er mindsket betydeligt. Det er ikke kun på grund af gærdehøjden, men også på grund af et mere sammenhængende forløb, der har afløst det løbende optag, som skolerne opererede med før 2014.

Mon ikke vi med gode takter og en god tone får enderne til at mødes – det håber jeg.

Mark Jensen
UU DANMARK

 

Faktaboks

 – om overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse i dag

I DR1 på dagen for lancering af reformen satte intervieweren ændringen med kravet 4 i forhold til vurderingen ”egnet”, ”måske egnet” eller ”ikke egnet”. En vurdering der ikke har eksisteret de sidste mange år. Er der egentlig kendskab til den nuværende praksis hvor eleverne vurderes ”parat” eller ”ikke parat” til en ungdomsuddannelse?

Hvordan foregår overgangen egentlig i dag?

Elever erklæres ”uddannelsesparate” eller ”ikke uddannelsesparate” midt i 8. klasse i et samspil mellem skoleledelse, lærere og UU vejleder. Er gennemsnittet under 4, er eleven ”ikke uddannelsesparat” og så går skolen og UU vejlederen også ind og giver en vurdering på de personlige og sociale kompetencer:

Personlige:

  • Motivation for uddannelse og lyst til læring.
  • Selvstændighed, herunder at eleven tager initiativ i opgaveløsninger.
  • Ansvarlighed, herunder at eleven er forberedt til timerne.
  • Mødestabilitet, herunder rettidighed og lavt fravær.
  • Valgparat i forhold til det forestående valg af ungdomsuddannelse eller andet.

Sociale:

  • Samarbejdsevne, herunder at kunne løse opgaver sammen med andre, overholde fælles aftaler og bidrage positivt til fællesskabet.
  • Respekt, herunder at udvise forståelse for andre mennesker.
  • Tolerance, herunder at kunne samarbejde med mennesker, der er forskellige fra en selv.

Kan karakterniveau fastholdes frem til 9. klasse,  er man uden videre uddannelsesparat til at vælge gymnasiet. Der er således allerede et de facto krav om et gennemsnit på minimum 4 som optagelseskrav til gymnasiet i dag.

Ordningen i dag er velfungerende. UU ledere rundt om i landet meddeler, at de unge, der ikke opfylder kravet – de ”ikke uddannelsesparate” –  for langt størstedelens vedkommende heller ikke optages på gymnasierne i forbindelse med den optagelsesprøve/vurdering, de skal igennem som ”ikke parate”.