Som at vende en supertanker

0

studentTallene for dette års optagelse af grundskoleelevernes valg af ungdomsuddannelse viser, at næsten alle elever fortsætter på en ungdomsuddannelse efter afsluttet skole. De unges valgmønster viser imidlertid ikke den store ændring i forhold til det politiske mål om, at 25% af eleverne skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020, og at dette tal skal vokse til 30% i 2025.

Det må konstateres, at over 10 års national politisk målsætning, hvor der udelukkende har været fokuseret på 95% målsætningen om at unge frem mod 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er tung som en supertanker at vende; nu er det ikke længere en hvilken som helst ungdomsuddannelse, de unge skal vælge, men flere skal vælge en erhvervsungdomsuddannelse.

Med den seneste opgørelse fra 2014, der viser, at 93% gennemførte en ungdomsuddannelse må 95% målsætningen siges at være så godt som opfyldt, og der er derfor rum for, at der sættes nye politiske pejlemærker.

Med erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 er der med fire hovedindgange forsøgt lavet en forenkling af erhvervsuddannelsesområdet, samtidig med at muligheden for en erhvervsuddannelse med fag på gymnasialt niveau – EUX – er udbredt til flere uddannelsesretninger.

Uddannelsesvejledningen som Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har ansvaret for i grundskoleområdet, er reduceret markant i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen, og er nu fokuseret på den gruppe af unge, der er erklæret ”ikke uddannelsesparate”. Eleverne vurderes af skolens lærere på baggrund af om karaktergennemsnittet er under 4 og på de personlige- og sociale parametre. Gruppen ”ikke uddannelsesparate” findes midt i 8. klasse og består på landsplan af ca. 27% af eleverne. Denne gruppe får en tættere vejledning i form af en individuel eller en gruppebaseret vejledning.

Der er UU vejledning til alle elever i form af kollektive vejledningsarrangementer, der omfatter:

  • Indføring i ungdomsuddannelserne, indhold, struktur og muligheder samt dialog om elevernes forståelse heraf
  • Introduktion til at arbejde med digitale værktøjer blandt andet UddannelsesGuiden (ug.dk) og eVejledning
  • Vejledning om udfyldelse af uddannelsesplaner, optagelse.dk og processen frem mod tilmelding til ungdomsuddannelse
  • Orientering om hele uddannelsessystemet, herunder sammenhæng mellem uddannelser og job.

UU centrene har landet over udviklet og udbygget den kollektive vejledning med Skills konkurrencer i samarbejde med de lokale erhvervsskoler, ung til ung arrangementer, forældre på erhvervsskoler, og sammen med folkeskolen er der flere steder etableret samarbejder mellem skole, erhvervsliv og erhvervsskole. Der er lyttet til, at informationen om erhvervsuddannelserne skal fortælles på en anden måde end informationen om de gymnasiale uddannelser.

På baggrund af det store arbejde, der er udført i landets mange UU centre, er det selvfølgelig ærgerligt at konstatere, at valget i de unges uddannelsesmønster stort set ikke er ændret.

Center for Ungdomsforskning (Cefu) har i en undersøgelse om Unges Uddannelsesvalg fra 2015 peget på, at gruppen af elever, der karaktermæssigt ligger i midten (karakterer ml. 4,0 og 7,9) er den gruppe, som er mest i tvivl om hvor vidt uddannelsesvalget skal være en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, men det er samtidig elever uden for gruppen af ”ikke uddannelsesparate” og derfor udelukkende i gruppen af elever, der får kollektiv vejledning.

Der er mange bud på svar på, hvorfor dette års optagelse til ungdomsuddannelsernse ikke viser markante ændringer i forhold til tidligere års søgemønstre:

  • Erhvervsuddannelsesvalget forekommer langt mere uoverskueligt for mange end valget af en gymnasial uddannelse.
  • Erhvervsuddannelsesvalget forekommer som et mere endeligt valg end valget af en gymnasial retning.
  • En gymnasial uddannelse er en sammenhængende uddannelse på 3 år. Mange elever og forældre ser praktikpladsmanglen som et problem i forbindelse med valget af en erhvervsuddannelse. Dette på trods af, at der er oprettet praktikpladscentre og en udvidet adgang til skolepraktik.
  • Gymnasierne tilbyder et attraktivt ungdomsmiljø. Det skal der, som en del af erhvervsuddannelsesreformen, arbejdes for, at erhvervsskolerne også tilbyder.
  • Gymnasierne tilbyder deres ungdomsuddannelse lokalt. Unge skal ofte flytte sig over større afstande, hvis de vælger en erhvervsuddannelse.
  • Folkeskolerne skal i §7 emnefaget undervise i Uddannelse og Job. Dette fag afløste i 2014 emnefaget Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, der aldrig rigtigt fik fodfæste i folkeskolen. Spørgsmålet er, om Uddannelse og Job, der skal støtte valgprocessen op gennem hele skoleforløbet kommer på elevernes skema?
  • De gymnasiale uddannelser (Stx, Hhx og Htx) gør det godt! Elever der vælger disse uddannelser gennemfører dem også i stor stil.
  • Fra en indgang med minimum karakteren 2 i dansk og matematik, er der for mange af erhvervsuddannelserne større krav til optagelsen på hovedforløbene, og dermed store krav til eleverne på grundforløb 1 og 2. Kan eleverne ikke honorere optagelseskravene til hovedforløbene, er der derfor store krav til skolernes vejledning på grundforløbene. Ligeledes stiller kravene til hovedforløbene også informationskrav til UU vejledningen allerede i grundskolen.
  • Det er positivt og forventeligt, at der er en stigning i valget af EUX, da det merkantile område i forbindelse med reformen nu også er et EUX-tilbud. Stigningen burde være mere markant, men mange elever og forældre er usikre på indholdet af dette nye valgtilbud, og erfaringerne fra tidligere er, at det ofte er gennem en individuel samtale, at trygheden omkring valget af EUX skabes. Her er den ændrede vejledning helt sikkert en barriere for gruppen af elever med et karaktergennemsnit over 4.

Valget af 10. klasse er faldet, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at når en elev klart er erklæret uddannelsesparat, så er der ikke grund til at vente et ekstra år, inden ungdomsuddannelsen påbegyndes. Her virker parathedsvurderingen som et ”godkendt til ungdomsuddannelsesstempel.”

UU vejlederen har igen i år været kittet, der har fået optagelsessystemet til at hænge sammen. Lange ventetider, systemnedbrud og mangler har igen i år ikke forhindret, at lige knap 100.000 afgangselever fra 9. og 10. klasse nu er tilmeldt en ungdomsuddannelse. Mange ser frem til at påbegynde deres ungdomsuddannelse til august, og stort set alle elever er fortsat på den valgte ungdomsuddannelse ½ år efter, de har afsluttet grundskolen i juni.

Jeg er meget enig med Undervisningsminister Ellen Trane Nørby, der i forbindelse med offentliggørelsen af dette års optagelsestal udtaler ”vi skal også sørge for, at de unge vælger den rigtige uddannelse – både for dem selv og for samfundet. Og Danmark har brug for dygtige faglærte, som kan tage jobs og starte virksomheder inden for industri, byggeri, handel og service. Vi skal også være bedre til at vise de unge, at der er gode muligheder for videre uddannelse efter en erhvervsuddannelse.” UU vejlederne i landets 56 UU centre og jeg havde allerede i år gerne set frugten af det store arbejde der er gjort ude ved vejledningsfronten. Men at vende de unges søgemønstre er som at ændre kurs på en supertanker – det tagerr tid!

Mark Jensen
UU DANMARK

Ministeriets tal fra Optagelse.dk 2016

Unges Uddannelsesvalg i Tal, Cefu juni 2015:
De unge, som ligger karaktermæssigt i ’midten’ (med karakterer mellem 4.0-7,9), er mest i tvivl. For disse unge kan tvivlen hænge sammen med usikkerhed i forhold til, hvilket ungdomsuddannelsesspor de skal vælge, hhv. gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse.

Opmærksomhedspunkter

De elever, der er mest i tvivl om uddannelsesvalget, og som oplever det som et stort pres, kan, som det fremgår af ovenstående, også være elever, der er uddannelsesparate, og som qua den nye vejledningsreform ikke får tildelt særlig opmærksomhed i relation til vejledning. I forlængelse heraf kan det være væsentligt, at lærere og vejledere er opmærksomme på at identificere elever, som har behov for sparring og vejledning, der ligger udover den kollektive vejledning, der i udgangspunktet er den vejledning, der tildeles denne gruppe unge i forbindelse med valgprocessen (LBK nr. 995 af 12/09/2014).

http://www.cefu.dk/media/428720/rapport_unges_uddannelsesvalg_i_tal.pdf