At skynde sig langsomt

0
Maria-Jorsal-UU-DK-billede500X500

Maria Jorsal, bestyrelsesmedlem i Danmarks Vejlederforening

Nogle unge skal vejledes til at skynde sig langsomt

af Maria Jorsal, bestyrelsesmedlem i Danmarks Vejlederforening

Det er en kendt sag, at vi vejledere til tider oplever pligtbekendtgørelsens 5 og 30 dages frister som et pres i vejledningsprocessen. De unge forventes at komme hurtigt i gang, og vi er myndighedspersonerne, som har ansvaret for, at det sker.  Pligtbekendtgørelsens positive effekt er, at flere unge er kommet væk fra sofaerne og i gang med uddannelse, men for nogle unge er det måske alligevel tid til, at vi trækker lidt i håndbremsen?

Det kræver mod at gå imod strømmen

De seneste års reformer i uddannelsessystemet – jeg nævner i flæng – folkeskolereformen, fremdriftsreformen, SU-reformen, vejledningsreformen, erhvervsskolereformen (og flere er på vej) handler om, at så mange unge som muligt kommer gennem systemet så hurtigt som muligt.

 Da jeg begyndte som UU-vejleder for mere end ti år siden, var det ikke en sjældenhed, at jeg mødte unge, som afviste at tage en uddannelse. Det var skoletrætte unge med enten personlige, faglige eller sociale udfordringer, der resulterede i massivt fravær.

Den gruppe unge findes stadig derude, men i dag møder jeg sjældent en ung, som ikke taler om at tage en ungdomsuddannelse. Alle vil have en uddannelse, ”for det skal man jo”. De unge, som har en oplevelse af, at de hidtil har fejlet i uddannelsessystemet, har en frygt for, at de vil ”ende som tabere”, hvis de ikke kommer hurtigt videre. Forældrene deler deres børns bekymring for, hvorvidt deres barn tabes i systemet, hvis de ikke går direkte videre.

Den uddannelsespolitiske retorik om uddannelsessystemet er med andre ord et budskab, som også de allermest udfordrede unge og deres forældre har taget til sig, og det rammer i visse tilfælde som en boomerang, når de unge forsøger at leve op til den norm. Det kan aflæses i statistikkerne om frafald på ungdomsdannelserne, og det giver dagligt nogle udfordringer rundt omkring på vejledningskontorerne. For hvordan vejleder vi unge, som dybest set ikke er motiverede, og pt. heller ikke har forudsætningerne for at påbegynde en ungdomsuddannelse, når de nu insisterer på, at det er det eneste rigtige valg?  Hvordan indgyder vi mod i de unge og deres forældre i forhold til at tænke i alternativer? For det kræver mod at være 15 år og gå imod strømmen, ved ikke at vælge den direkte vej ind i uddannelse.

 

Virksomhedspraktik giver motivation for uddannelse

Vi vejledere skal vise de unge, at der er andre veje til et meningsfuldt voksenliv end direkte i uddannelse. At arbejde, lave frivilligt arbejde, tage på højskole og ikke mindst være i længerevarende praktik kan også være vejen mod uddannelse.

Et af de effektfulde værktøjer i vejledningen er virksomhedspraktikken. Gennem LAB-lovens paragraf 75 b kan unge komme i virksomhedspraktik i op mod 26 uger. De UU centre, som arbejder tværsektorielt med jobcentrene om at skaffe virksomhedspraktik til de unge, har gode erfaringer (Erfaringer fra UU Åbenrå, UU DK nyhedsbrev marts 2014). I København har det blandt andet vist sig, at de unge som har været i virksomhedspraktik i langt højere grad er motiveret for at begynde uddannelse sammenlignet med unge i samme målgruppe, som ikke har været i praktik.

Virksomhedspraktikken giver mening i forhold til unge, som har brug for afklaring af fremtidigt uddannelsesvalg gennem et beskæftigelsesrettet tilbud. Den har vist sig at give særlig god mening i forhold til gruppen af unge med en broget skolehistorik, svag faglighed og skoletræthed. Disse unge har brug for succesoplevelser i et tilbud, der er uden skoleindhold. Det kan eksempelvis være unge, som ikke trives i et ungemiljø (hvorfor produktionsskole ikke er relevant), men som er motiverede for at prøve noget andet i faste rammer med voksenkontakt. Virksomhedspraktikken giver de unge en oplevelse af mestring af eget liv. De finder mening i og anvendelse af deres funktion, de inkluderes i et arbejdsfællesskab, de oplever sig selv som uundværlige i visse sammenhænge, og de fylder erfaringer på CV’et – alt sammen vigtige kompetencer, som styrker deres selvtillid og selvværd og øger deres muligheder for at gennemføre en uddannelse på sigt (Erfaringsopsamling Virksomhedspraktik, UU København 2012, Heidi Rosendahl og Christian Corlin).

 

Træk i håndbremsen

Lad os derfor trække i egen håndbremse med lovens alternativer til uddannelse in mente og hjælpe de unge til at vælge en anden vej. Giv de unge mulighed for fordybelse, at finde sin motivation, interesse og evner gennem en virksomhedspraktik. Og lad os anerkende dem for, at det er noget ganske særligt at have modet til at vælge sin helt egen vej.

Lad os stille krav til jobcentrene om at indgå i tæt samarbejde om at etablere praktikkerne og lad os i egne rækker tage diskussionen om, hvordan vi i vejledningen bliver endnu bedre til at tale alternativer til at gå direkte i uddannelse op, så de unge i målgruppen for virksomhedspraktik oplever det som et legitimt, meningsfuldt og nyttigt valg på linje med et konkret uddannelsesvalg.