De unge havde rykket sig både fordi de havde haft mulighed for at opleve sig selv i anderledes og mere trygge rammer end den normale skolegang og ikke mindst fordi de havde haft mulighed for at indgå i anerkendende og konstruktiv dialog omkring deres egen selvforståelse med både vejledere og ligesindede unge.
Charlotte Have
Og selvforståelsen er for projektleder Charlotte Have et nøgleord for arbejdet med de unge. Hun beretter, hvordan projektet fra begyndelsen havde et bevidst narrativt fokus på de unges selvforståelse og de ofte meget negative ”historier”, de havde om sig selv;
”Setup´et viste sig at være utroligt vigtigt. Det var gruppebaseret med to vejledere til grupper på 6-8 elever, hvilket gav os god tid til grundig udveksling. Og så var hele forløbet narrativt forunderet, med fokus på hvilke historier vi går og fortæller om os selv, og om vi spænder ben for os selv med de historier og om vi måske kan fortælle os selv noget andet”.
Charlotte Have fortæller også hvordan holdet bag projektet undervejs afprøvede forskellige initiativer i forhold til målgruppen og forsøgte at lære så meget som muligt om de problematikker, de unge selv gav udtryk for;
Vi havde jo alle fra start forskellige formodninger om at hvis sådan, så sådan. Men det var nødvendigt for os høre det fra de unge selv, så vi kunne være sikre på at imødegå deres egentlige behov og potentialer . Og mest af alt endte vi med at opleve, at de, der før havde haft meget svært ved at indgå i grupper, blev langt mere trygge ved det, fordi vi gav dem en slags øvebane, hvor de kunne se, at tingene slet ikke er så farlige, som de af og til ser ud i skolen. Og her blev det muligt for os at få problematikker som lavt selvværd og manglende tro på egne evner på bordet.”
Udvikling af fagfolk
En anden væsentlig målsætning med projekt ” At træde i de bedste fodspor” var at klæde de professionelle voksne omkring de unge bedre på til at skabe gode overgange, blandt andet gennem kompetenceudvikling af omkring 40 vejledere, lærere og ledere fra produktions- og erhvervsskolerne. Og ifølge Have var en af de store øjenåbnere den gevinst, der var ved at mødes med andre fagfolk og diskutere problematikker fra forskellige synsvinkler;
”Der var så meget naturlig videndeling, og vi stod jo med mange af de samme udfordringer. Og så kunne vi sammen diskutere resultaterne af en række interviewforløb, hvor vi havde spurgt de unge om, hvad der virker for dem. Det arbejdede vi med for at se, hvad vi kunne gå ud og gøre lidt anderledes på vores respektive arbejdspladser.”
Og en af de ting, der blev talt meget om, var et gennemgående behov for mere klarhed fra de forskellige voksne aktører omkring de unge, et behov flere af de unge uafhængigt af hinanden havde peget på;
”Vi var enige om, at der var et stort behov for mere dialog på tværs af de forskellige instanser, for det er jo selvsagt bøvlet for de her unge, der i forvejen har nok at bøvle med, at finde ud af hvilken retning, de skal gå, når A peger mod vest og B mod øst. Så i høj grad handler det til syvende og sidst om bedre organisering. Vi skal selvfølgelig ikke bruge alle ressourcerne på at tale lårene af hinanden de voksne imellem, men der er meget at vinde for alle, hvis vi bruger noget af vores tid og kræfter på at sætte tingene bedre i system.”
Gode resultater
Have peger på, at projektet ved udgangen er kommet tæt på mange af flere af de oprindelige målsætninger. Selvom blandt andet temadagen med udveksling mellem de voksne aktører også havde problematiske elementer, så mener hun, at man er kommet frem til en række retningslinjer for bedre forløb til målgruppen af mere ”skrøbelige” elever på produktionsskolerne;
”Vi er kommet godt i hus i forhold til vores indledende forventninger, synes jeg. Det er i hvert fald en indsats, man kan arbejde videre med, også uden for vores lokale regi. Jeg tror eksempelvis, man med held ville kunne bruge vores forløb på ungdomsuddannelserne, eventuelt som supplement til mentorforløb, for at mindske frafald. Vi kan alt andet lige se, at de voksne arbejder bedre sammen nu og at mange af de unge klarer sig betydeligt bedre end før.”
Abonnér på feed
4. november 2015
Gruppeforløb øger robusthed
0by uudanmark • Nyhedsarkiv, Se også, Seneste, Udvikling, UU projekter
Elever på produktionsskolerne, der døjer med følelser som lavt selvværd eller isolation, bærer ofte også på et selvbillede af faglig utilstrækkelighed, der gør dem skrøbelige i forhold til frafald i deres videre uddannelsesforløb. Projekterfaringer peger på, at gruppebaserede forløb, hvor de unge kan dele ærlige og positive praksisoplevelser med ligesindede, skaber robusthed og styrker dem i forhold til valg og gennemførelse af deres videre uddannelse.
Det nationale paraplyprojekt ”Unge På Tværs” igangsatte i 2014 elleve lokalt forankrede delprojekter, der på hver sin måde skulle udvikle nye og bedre metoder til vejledning af unge i risikozonen for ikke at kunne indgå i det ordinære uddannelsessystem. Med lokal forankring i Favrskov Kommune, beliggende i det midtjyske mellem Randers og Aarhus, satte projektet ”At træde i de bedste fodspor” sig for at undersøge, hvordan vejledningsforløb for produktionsskoleelever bedre kan skrues sammen, så de i højere grad understøtter udviklingen af unges personlige og sociale kompetencer.
Narrativt fokus
Med udgangspunkt i en kombination af konkrete aktiviteter, samtaler og vejledningsforløb både på og uden for produktionsskolen, var det fra start projektets målsætning, først at gøre sig klogere på de unges behov og uudviklede potentialer. Projektet skulle på den baggrund, og på baggrund af en række interviews med en gruppe af andre unge med overgang til eller frafald fra erhvervsuddannelse, udvikle bedre praksis for vejledningsforløb til målgruppen. Ved projektets afslutning stod det klart, at mange af de unge deltagere i høj grad havde opnået en større grad af afklarethed og selvforståelse og at der var masser af god erfaring at tage fra i forhold til at skabe bedre fremtidig praksis.
De unge sagde…
”Man får en forståelse for sig selv, og når man har lært noget om sig selv, så kan man lige pludselig gøre noget ved det”
”Jeg er blevet en pige med mere indhold”.
”Min mor kan også se det…,.min familie kan også, de har også sagt det”.
De unge havde rykket sig både fordi de havde haft mulighed for at opleve sig selv i anderledes og mere trygge rammer end den normale skolegang og ikke mindst fordi de havde haft mulighed for at indgå i anerkendende og konstruktiv dialog omkring deres egen selvforståelse med både vejledere og ligesindede unge.
Charlotte Have
Og selvforståelsen er for projektleder Charlotte Have et nøgleord for arbejdet med de unge. Hun beretter, hvordan projektet fra begyndelsen havde et bevidst narrativt fokus på de unges selvforståelse og de ofte meget negative ”historier”, de havde om sig selv;
”Setup´et viste sig at være utroligt vigtigt. Det var gruppebaseret med to vejledere til grupper på 6-8 elever, hvilket gav os god tid til grundig udveksling. Og så var hele forløbet narrativt forunderet, med fokus på hvilke historier vi går og fortæller om os selv, og om vi spænder ben for os selv med de historier og om vi måske kan fortælle os selv noget andet”.
Charlotte Have fortæller også hvordan holdet bag projektet undervejs afprøvede forskellige initiativer i forhold til målgruppen og forsøgte at lære så meget som muligt om de problematikker, de unge selv gav udtryk for;
Vi havde jo alle fra start forskellige formodninger om at hvis sådan, så sådan. Men det var nødvendigt for os høre det fra de unge selv, så vi kunne være sikre på at imødegå deres egentlige behov og potentialer . Og mest af alt endte vi med at opleve, at de, der før havde haft meget svært ved at indgå i grupper, blev langt mere trygge ved det, fordi vi gav dem en slags øvebane, hvor de kunne se, at tingene slet ikke er så farlige, som de af og til ser ud i skolen. Og her blev det muligt for os at få problematikker som lavt selvværd og manglende tro på egne evner på bordet.”
Udvikling af fagfolk
En anden væsentlig målsætning med projekt ” At træde i de bedste fodspor” var at klæde de professionelle voksne omkring de unge bedre på til at skabe gode overgange, blandt andet gennem kompetenceudvikling af omkring 40 vejledere, lærere og ledere fra produktions- og erhvervsskolerne. Og ifølge Have var en af de store øjenåbnere den gevinst, der var ved at mødes med andre fagfolk og diskutere problematikker fra forskellige synsvinkler;
”Der var så meget naturlig videndeling, og vi stod jo med mange af de samme udfordringer. Og så kunne vi sammen diskutere resultaterne af en række interviewforløb, hvor vi havde spurgt de unge om, hvad der virker for dem. Det arbejdede vi med for at se, hvad vi kunne gå ud og gøre lidt anderledes på vores respektive arbejdspladser.”
Og en af de ting, der blev talt meget om, var et gennemgående behov for mere klarhed fra de forskellige voksne aktører omkring de unge, et behov flere af de unge uafhængigt af hinanden havde peget på;
”Vi var enige om, at der var et stort behov for mere dialog på tværs af de forskellige instanser, for det er jo selvsagt bøvlet for de her unge, der i forvejen har nok at bøvle med, at finde ud af hvilken retning, de skal gå, når A peger mod vest og B mod øst. Så i høj grad handler det til syvende og sidst om bedre organisering. Vi skal selvfølgelig ikke bruge alle ressourcerne på at tale lårene af hinanden de voksne imellem, men der er meget at vinde for alle, hvis vi bruger noget af vores tid og kræfter på at sætte tingene bedre i system.”
Gode resultater
Have peger på, at projektet ved udgangen er kommet tæt på mange af flere af de oprindelige målsætninger. Selvom blandt andet temadagen med udveksling mellem de voksne aktører også havde problematiske elementer, så mener hun, at man er kommet frem til en række retningslinjer for bedre forløb til målgruppen af mere ”skrøbelige” elever på produktionsskolerne;
”Vi er kommet godt i hus i forhold til vores indledende forventninger, synes jeg. Det er i hvert fald en indsats, man kan arbejde videre med, også uden for vores lokale regi. Jeg tror eksempelvis, man med held ville kunne bruge vores forløb på ungdomsuddannelserne, eventuelt som supplement til mentorforløb, for at mindske frafald. Vi kan alt andet lige se, at de voksne arbejder bedre sammen nu og at mange af de unge klarer sig betydeligt bedre end før.”