UU DANMARK ønsker reform af ungevejledningen

0

Nærværende interview er bragt i og med venlig tilladelse fra Vejlederen /Danmarks Vejlederforenings medlemsblad)

Af TORBEN ELSIG-PEDERSEN, REDAKTØR, Vejlederen

Der er brug for et samlet vejledningssystem, hvor de unge kan henvende sig, mener næstformanden i UU Danmark Anders Ladegaard. Løsningen er en vejledningsreform, som samler UU-vejledningen, studievalg og eVejledningen.

Der er brug for et samlet vejledningssystem, hvor de unge kan henvende sig, mener næstformanden i UU DANMARK, Anders Ladegaard. Løsningen er en vejledningsreform, som samler UU-vejledningen, studievalg og eVejledningen.

Unge må shoppe rundt imellem UU-vejledningen, studievalg og eVejledning. Derfor er der behov for et nyt enstrenget vejledningssystem til erstatning af et fragmenteret vejledningstilbud.
Det mener næstformand i UU DANMARK Anders Ladegaard, der også er leder af UU Lillebælt.

_01.
Hvad er udfordringen for vejledningen lige nu?
»Vi har et opdelt og fragmenteret vejledningssystem. Det betyder, at de unge møder mange forskellige vejledere og forskellige vejledningscentre igennem deres skolegang og indtil de har fodfæste på arbejdsmarkedet. Elever i grundskolen og de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, skal vejledes af UU-centre, unge der er i gang med en ungdomsuddannelse
eller har gennemført en, herunder de 77.000 unge, der ikke bruger studenterhuen til at læse videre, hører under Studievalg og en stor gruppe har ikke et sted at gå hen, medmindre de er kunder i et jobcenter. Desuden har vi elektroniske løsninger til voksne og ressourcestærke unge. Vi har verdens
mest ambitiøse uddannelsespolitik, men en langt mindre ambitiøs vejledningspolitik, som ikke i tilstrækkelig grad kan understøtte de politiske målsætninger om bl.a. at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.«

_02.
Hvad er løsningen?
»I UU Danmark foreslår vi en vejledningsreform, hvor man samtænker UU-vejledningen, studievalg og eVejledningen.
Der er brug for ét samlet vejledningssystem. Samtidig er der brug for, at flere unge kan udfordres på deres valg gennem en personlig vejledning. Vi er tilhængere af elektronisk vejledning, men den er ikke et tilstrækkeligt tilbud til de unge, som vurderes uddannelsesparate. Vores bud er en synlig sektor-og institutionsuafhængig vejledning, der bringer unge videre uden om kontanthjælpssystemet og offentlige ydelser.«

_03.
Er jeres forslag om en reform visionært nok, for der mangler vel også en reform af voksenområdet?
»Det er nok korrekt, at hele voksenområdet blev glemt i den sidste vejledningsreform fra 2004. I UU har vi fokus på de unge, men hvis voksenområdet kan tænkes med ind i en samlet reform, vil vi se positivt på det.«

_04.
Hvad er problemet med elektronisk vejledning?
»Hvis man er 16 år og bor i Middelfart, får man måske ikke alle de nødvendige svar, hvis man ringer til eVejledning og bliver vejledt af en, der sidder Frederikshavn. For der er også lokale aspekter og muligheder, som skal med i vejledningen.
Desuden er det svært at få de unge til at bruge eVejledning. En brugerundersøgelse viser, at kun 0,3 procent af eleverne i 9. og 10. klasse selv mener, at de i meget høj grad er blevet hjulpet af eVejledning. Så selvom der politisk lægges op til at flere unge skal bruge eVejledning, så viser tallene at det ikke er hele løsningen.«

_05.
Hvad vil et nyt vejledningssystem løse af problemer?
»Vi ser gerne et sammenhængende vejledningssystem, som kan arbejde for, at alle unge får en kompetencegivende uddannelse, inden de fylder 30 år. Men det vil kræve, at vi også indfører
opsøgende vejledning over for de 18-30-årige. Succesen med aktivpligten for de 15-17-årige skal udbygges til det 30. år.
Før havde vi 10.000 15-17-årige som ikke var i gang med en uddannelse eller job, men med den opsøgende vejledning har vi fået det tal ned under 3.000 unge. Så det er ganske effektivt.«

_06.
Den politiske målsætning om at få flere unge i uddannelse er vel klar nok?
»Politikerne vil gerne have flere til at tage en erhvervsuddannelse, men problemet er, at man ikke har indrettet vejledningssystemet, så det kan understøtte de politiske målsætninger. I stedet har man i forbindelse med erhvervsskolereformen fjernet 154,8 mio. kr. fra UU-vejledningen. Nogle kommuner har fundet økonomisk råderum til lokalt at prioritere en personlig vejledning, men det er langt fra flertallet. Vil man udmønte de politiske målsætninger, må man også få vejledningssystemet til
at virke over hele landet. Det er en opgave for Folketinget.«

_07.
Hvad mangler for at opnå det politiske mål om, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse?
»Der mangler en erkendelse af, at personlig vejledning er nødvendig. Politisk har man fjernet den personlige vejledning fra de 80 procent, som er uddannelsesparate. De bliver ikke påvirket i deres valg, når de ikke får en personlig vejledning.
Hvordan forestiller man sig så, at den fagligt dygtige unge skal få den idé at starte på erhvervsuddannelse? Politisk har man skudt sig selv i foden ved at frasige sig muligheden for at på-
virke de unge gennem en direkte vejledning.«

_08.
Hvordan går det med at målrette vejledningen mod de 20 procent, der ikke er uddannelsesparate?
»For det første har man forregnet sig. Praksis viser, at 27 procent på landsplan vurderes ikke uddannelsesparate. Så vi står med en større opgave i UU, end der politisk var kalkuleret med. Desuden er vi udfordret på at give gruppevejledning til de 15-25-årige frem for individuel vejledning. De henvender sig aldrig i grupper og det giver ikke mening at sætte en vejjledningssøgende på en venteliste. Det kan godt være, at man rent teoretisk kunne se i et regneark, at det vil være billigere
at gennemføre gruppevejledning for den store gruppe af unge, men i praksis er der mange udfordringer forbundet med det.
Det er ikke nødvendigvis billigere, og vi står i en situation, hvor vi i princippet må bede unge vente på at få den vejledning, de har behov for, fordi de først skal vente på, at der er en gruppe, de kan være en del af.«

_09.
Hvad har de uddannelsesparate behov for?
»Hvis vi skal gøre en forskel i de unges uddannelsesvalg, må vi kunne tilbyde en personlig vejledning i stedet for at henvise til en hyldevare. Vejledning handler om motivation, afklaring og erkendelse, men det kræver at vi kan tilbyde den enkelte en relevant vejledning, når behovet opstår. Selvom en ung har gode karakterer og er vurderet uddannelsesparat, er det langt fra altid nok at kunne henvise til en gruppe eller til elektronisk vejledning. Vejledningen skal være dynamisk og kunne tilpasse
sig den unges behov. Vejlederne er klar, men politikerne må give os muligheden.«

_10.
Så de uddannelsesparate er ikke så klar som man skulle tro?
»Mange er i tvivl. En undersøgelse fra Center for ungdomsforskning viser, at en stor gruppe unge i midtergruppen er blandt de største tvivlere. Unge med et karaktergennemsnit mellem 3,5 og 6,5 – altså de uddannelsesparate unge – efterspørger i høj grad vejledning, fordi de er usikre, uafklarede
og ikke har det nødvendige overblik. Men i øjeblikket er de afskrevet fra at få en personlig vejledning. Det er en katastrofe.
Derfor mener vi, der er behov for en reform af vejledningen og det holder vi nu møder med politikerne omkring.«