Debat: Livsvalg, kald og karriere – og om at føle sig misforstået

0
Rie Thomsen foto Anne Mette Ehlers

Rie Thomsen

Af Rie Thomsen,Lektor, Research Cluster for Cognition, Management and Communication (COMAC), Institut for Ledelse og virksomhedsstrategi, Syddansk Universitet

Prøver at skrive denne klumme på Joe & the Juice. For dem som ikke kender stedet – så er der høj musik, fuld gang i juiceblenderne og unge mænd, som råber ens navn højt, når bestillingen er klar. Som i VIRKELIG HØJT for både blenderen og musikken skal overdøves. Jeg elsker deres avocado-sandwich og ingefærshots, kunne godt undvære larmen, men nogen gange må man jo tage det med. Egentlig er stedet måske ganske sigende for denne klumme, som handler om det, man som forsker og underviser i karrierevejledning – sikkert også som vejleder – må tage med. Jeg oplever ofte at blive misforstået i forhold til mit ærinde og det er karriereordet, men måske også vejledningsordet som bidrager til misforståelserne. Eller måske er det snarere ideen om, hvad vejledning og karriere er, som skaber balladen. Ballade har jeg nu altid godt kunnet li´, så den prøver jeg ikke at slippe af med, men klummen her handler om at uddybe ideerne bag vejledningen og karriere, som jeg ser dem fra mit skrivebord og i mit liv.

Karrierekompetence, livsoplysning, dannelse, livsmestring

For min skyld må folk vælge, hvad de vil. De må vælge uddannelse og arbejde, eller de må vælge at gå hjemme, passe deres nærmeste, få børn, gå i kloster, rejse. Ingen liv leves ens og det er heller ikke målet med livet – eller med vejledningen for den sags skyld. Men der er én ting, som jeg synes er væsentlig – og det er, at der, hvor man er eller ender i livet ikke er et resultat af, at det ikke kunne have været anderledes. At mulighederne var få, at de handlinger et menneske foretog sig overvejende var restriktive, en tilpasning til de (u)muligheder, som lå lige for. For mig er det essensen af vejledning – at bidrage til at ingen afskæres fra eller afskærer sig selv fra, den uddannelse, det job eller det liv man ønsker at leve pga. køn, etnicitet eller social baggrund. At vejledningen konstant bidrager til at åbne mulighederne op, at åbne verden op, at åbne for de mange forskellige liv som en opvækst i eller tilflytning til et velfærdssamfund giver mulighed for. Vejledning kan gøre noget sammen med hver enkelt, vejledning kan gøre noget med grupper og for grupper, men vejledningen og vejlederne har også en stemme i forhold til at tale for et åbent samfund, for åbenhed i forhold til livsformer, for åbenhed i forhold til livsmestring og livsvalg og måske helt særligt i forhold til at vise, hvordan livet hele tiden er i forandring og netop derfor ændres vores forhold til uddannelse og arbejde over tid.

Et lineært liv?

I øjeblikket sniger en lineær forestilling om livet sig ind overalt. Det lineære liv, som kan planlægges, forfølges, målrettes. Men det er en løgn – en livsløgn. Det lineære liv eksisterer kun i regneark, fremskrivninger og prognoser. De liv, som vi alle sammen lever hver dag, er dynamiske, til tider kaotiske og i konstant forandring og udvikling. Nogle gange nyder vi langsomheden i forandringerne, vi prøver måske for en periode ikke at udvikle os og at være så statiske som muligt. Omkring os forandrer verden sig, børn vokser op og giver hele familien nye livsroller. Konflikter i andre dele af verden får indflydelse på vores hverdag, når mennesker banker på vores dør. I denne dynamik befinder vejledningen sig med mulighed for at tilbyde sig som partner i overvejelser over uddannelse, job og liv. Den mulighed bør gælde alle unge, voksne og ældre. Det bør gælde danskere og dem som kommer hertil for at arbejde, studere eller opholde sig indtil verdens konflikter giver mulighed for noget andet. Vejledningen kan skabe aktiviteter, hvorigennem mennesker reflekterer over hvilke liv, de ønsker at leve samt hvilke muligheder, de har for at forfølge deres ønsker. Og det er her karriere kommer ind for mig. Karriere er en persons arbejde samt håndtering af livsbalancer. Arbejde kan være lønnet såvel som frivilligt, det kan være som ansat eller som selvstændig og over tid er det ofte en kombination af det hele. Dvs. at få job, familie og andre engagementer til at gå op gennem forskellige perioder i livet. At finde ud af, hvordan man kan udøve sin hobby, spille musik, fiske, male, drive et mindre landbrug eller holde brevduer og skaffe ressourcer til at gøre det. Overveje hvordan ens liv kan se ud efter afsoning af en fængselsstraf i forhold til uddannelse eller beskæftigelse. Overveje hvordan ens overgang fra aktivt arbejdsliv til ny seniortilværelse med mindre arbejde og mere af noget andet – som man måske ikke helt ved, hvad skal være eller er, hvis man pludselig står midt i det pga. sygdom eller nedskæringer. Alt det kalder jeg karriere, karrierevejledning og karrierekompetence, andre kalder det måske livsoplysning, dannelse og livsmestring. Det er klart at ordene har forskellige oprindelse og betydning, men målene er i nærheden af hinanden. At hjælpe mennesker til at leve de liv de ønsker at leve.

Så hvornår føler jeg mig misforstået? Når folk tror; at jeg arbejder med at få unge (og børn) hurtigst muligt gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet; når folk tror at karriere handler om at avancere, få mere ansvar eller tjene mere; når folk tror, at karrierevejledning handler om at lave flere produktive borgere i konkurrencestaten. Vejledning har potentiale til at åbne muligheder personligt og strukturelt, potentiale til at skabe rummelighed i forhold til forskellige livsvalg og potentiale til at være samtalepartner for mennesker hvis livsudvikling (re)-aktiverer overvejelser over job og/eller uddannelse. De potentialer må vi stå sammen om at forklare.