Håndholdte forløb fastholder

0
Birgitta Jacobsen, projektleder og UU vejleder

Birgitta Jacobsen, projektleder og UU vejleder

Unge, der får et uddannelsespålæg af et jobcenter, kan ofte være i risikozonen for ikke at gennemføre den uddannelse, de herefter vælger. Men håndholdte forløb for de unge og mere struktureret samarbejde blandt de voksne aktører kan være en god vej til en mere afklaret og motiveret start på uddannelsesforløbet. Det viser projekterfaringer fra UU Aabenraa.

Udsatte unge, der henvises til uddannelse af Jobcentret, kan få svært ved at gennemføre den erhvervsuddannelse, de påbegynder. Både erfaringer og undersøgelser viser, at de unge, der pålægges uddannelse, i større eller mindre grad mistet motivationen og troen på, at de også kan leve op til det, deres ”normale” kammerater lykkes med uddannelsesmæssigt. Mister de motivationen og troen på, at uddannelse også er for dem, er det samtidig ofte også sådan, at de mister føling med egne kompetencer og faglige præferencer. Et uddannelsespålæg fra et jobcenter kan have en positiv effekt som igangsættende værktøj for gruppen af unge, men undersøgelser viser, at uddannelsespålægget først for alvor virker, når det kvalificeres med indhold og vejledning og den unge ikke bare bliver bedt om at vælge i blinde.

Som del af paraplyprojektet ”Unge på Tværs” satte UU Aabenraa sig derfor i 2014 for, at undersøge, hvorvidt en række håndholdte vejlednings- og brobygningsforløb udviklet og afholdt i samarbejde mellem det lokale UU, jobcenter og de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner kunne kvalificere de unges valg af uddannelse og give dem ny tro på egne evner og muligheder.

Projektleder og UU vejleder Birgitta Jakobsen fortæller, at tanken bag projektets udformning fra start var, at frafald for de unge ofte skyldes, at de har valgt uddannelse ud fra pligten til at vælge mere end ud fra en velovervejet afvejning af egne muligheder, evner og motivation, og at det i for høj grad tages for givet fra systemets side, at de vælger en uddannelsesvej, de også i praksis kan gennemføre; ”Egentlig ligger det i uddannelsespålægget, at man forventer, de unge klarer sig selv og udfylder deres pålæg. Men det sker ofte ikke. Så vores tanke var, at vi, med en mere struktureret, tværinstitutionel og håndholdt indsats kunne hjælpe dem til at foretage et mere kvalificeret uddannelsesvalg og med mentorstøtte, fastholde dem i deres uddannelsesvalg”.

unge_i_koekken

I projektet kom over tredive elever i et brobygningsforløb på besøg på tre lokale uddannelsesinstitutioner. Her fik de mulighed for at se og tale med elever på skolerne, prøve kræfter med de forskellige fag og snakke med mentorer, undervisere og vejledere undervejs i forløbet.

Nærhed gav åbenhed og forståelse
Birgitta Jakobsen fortæller hvordan holdet bag projektet hurtigt erfarede, at det unge fik en masse gavn af de håndholdte forløb og nærheden til både de andre unge i samme situation og de professionelle voksne omkring dem. ”Vi kunne hurtigt se, hvor bekymrede mange af de unge var over at skulle træffe nyt uddannelsesvalg. De gør jo egentlig hvad de skal, men lidt i blinde. Det er jo unge, der ofte har dårlige erfaringer med uddannelse og typisk har flere afbrudte forløb bag sig – så de er måske i praksis knap så uddannelsesparate, som det prædikat, de har fået sat på sig”. Jakobsen fortsætter med at fortælle, hvordan det ofte gjorde en afgørende forskel, at de voksne havde mulighed for at opleve i praksis og tale med de unge om deres reel kvalifikationer, som de unge ofte selv er i stand til at se og udnytte; ”Inden projektet startede regnede vi nok med, at vi ville få et hold unge i projektet, der var mere uddannelsesparate. Men da vi lærte dem at kende og så deres problematikker, fik vi et andet billede. Vi kunne se, at de ofte havde behov for at blive bekræftet i deres evner og overvejelser, helt basale ting, som et systemet ikke nødvendigvis ser, hvis ikke der er tid til den type nærhed, vores projekt gav mulighed for.” Hun fortsætter; ”På den måde kunne vi give de unge tilbagemeldinger, mens vi eksempelvis oplevede dem lave mad, svejse eller noget helt tredje og sige til dem, hey, du er da god til at lave forloren hare! Og de var rigtig ofte meget overraskede over, at vi overhovedet kunne sige noget positivt til dem.

Stærke resultater
Jakobsen peger på, at projektet har givet en række positive resultater efterfølgende. Blandt de 33 unge, der var gennem projektet, gik hver 3. umiddelbart på EUD herefter. Men måske mere vigtigt har det været et væsentligt resultat for holdet bag projektet, at de har været i stand til også at spotte de unge, der måske skulle noget andet før en egentlig ungdomsuddannelse, fortæller Jakobsen; ”Vi har jo endnu ikke, af gode grunde, kunnet se, hvordan projektet har påvirket fastholdelsesraten. Men en meget positiv ting er, at vores tid og nærhed med de unge gav os mulighed for indse, at flere af dem faktisk skulle noget andet – VUC eksempelvis, for at blive klar, og andre skulle i virksomhedspraktik. Det nytter ikke for alle med mere skole.” Siger Jakobsen og fortsætter; Vi synes på den måde, vi fik alle til at flytte sig i en retning, der var positiv for netop dem. De unge sætter jo naturligt nok sig selv op imod et normaltitetsbegreb og ser sig selv i forhold til, hvad de tror, der forventes af dem. Men det er jo ikke nødvendigvis det gængse, der er den rigtige vej for den enkelte, og der kunne vi hjælpe dem med at få øjnene op for nogle alternative veje. De her unge har helt klart brug for en ekstra indsats for at komme ordentligt fra start og gennemføre en uddannelse, der er rigtig for dem, så de undgår at zappe fra det ene til det andet. De undgår omvalg, flere nederlag og et lavere selvværd, – så det er jo positivt.

Styrket samarbejde blandt aktører
Samarbejdet blandt de medvirkende aktører i projektet er gennem projektet blevet styrket markant. Jakobsen fortæller hvordan det nu er mere naturligt, lige at give et kald til den ene eller den anden, lige at følge op på en elev eller lige at forhøre om muligheder eller andet; ”Tingene er blevet nemmere og vi føler os faktisk alle mere forpligtede over for arbejdet med de unge. Vi har en ny forståelse for at se mere overordnet og tværinstitutionelt på de unges problemer og muligheder og finde løsninger på ny måder. Jeg kan eksempelvis se, at vores jobcenter, nu kigger langt mere i retning af ungdomsuddannelsesmulighederne, når de kigger på paletten af løsninger for borgere. Før købte de måske forløb hos andre private aktører – men nu kender de mere til uddannelsesinstitutionerne og bruger dem mere, for de har set de muligheder, der ligger derude. ”