Debat: ”Du skal da på gymnasiet, ik?”

0

Af Mai Mercado, Politisk ordfører for Konservative

Mai Mercado, Politisk ordfører for Konservative

Mai Mercado, Politisk ordfører for Konservative

En undersøgelse lavet af Danske Erhvervsskoler viser, at 57% af de unge bruger deres forældre, nærmere bestemt deres mor, som studievejleder, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Det må der laves om på.

Som forældre kan man vejlede de unge følelsesmæssigt, men selvom mødre vil det bedste for deres børn, så er de ikke kvalificerede til at vejlede dem om alle de uddannelsesmuligheder, der findes. Derfor er det på tide at anerkende de vejledere der har viden inden for de uddannelsesretninger som unge tilbydes. Vejledere der ikke er præget af en subjektiv holdning, men som har en faglig tilgang til de unges valg.

Den subjektive holdning får de unge nemlig i høj grad med sig hjemmefra. En undersøgelse lavet af Momentum viser, at mange mødre har en bestemt holdning til, hvilken uddannelse deres børn bør tage. ”Du skal da på gymnasiet, ikke?”. Sådan sagde min egen mor selv til mig og det var den vejledning jeg fik. Og noget tyder på at forældrenes holdninger smitter af på børnene.

Kun seks procent af forældrene ser for sig at deres børn tager en erhvervsuddannelse, mens langt flere ser deres børn gå efter den røde hue. Forældrenes drømme om den røde hue er efter min mening et udtryk for en skæv samfundsholdning. En samfundsholdning hvor man favoriserer gymnasiet og ser ned på erhvervsskolerne. Dette er for mig at se, en samfundsholdning der skal ændres. Erhvervsskolerne skal derfor gøres attraktive, så vi i fremtiden kan styrke erhvervslivet, med målrettede unge.

Første skridt på vejen var at gøre vejledningen bedre. Det er vi godt på vej med, og meget er sket siden min egen mangelfulde vejledning i 90’erne. Det næste skridt på vejen er at styrke fagligheden. Dette er blandt andet sket med erhvervsskolereformen, der betyder at man fra august 2015 skal havde et karaktergennemsnit på 2 i dansk og matematik. Men der skal flere tiltag til for at styrke fagligheden.

Man bør i langt højere grad lave eliteforløb, som man har det i gymnasier. Med eliteforløb stiger fagligheden, og man udfordre selv de dygtigste elever. På denne måde undgår man ligeledes, at de dygtige elever per automatik vælger gymnasierne. Skills er en rigtig god måde lade eleverne konkurrere på kompetencer, men der kan godt gøres mere i hverdagen for at gøre eleverne mere ambitiøse og dygtigere på deres fag.

Det næste skridt på vejen er at skabe et godt studiemiljø, som man ser det på gymnasier. Et studiemiljø hvor man sammen med sin klasse blandt andet er på introture og diverse ryste-sammen arrangementer. Et studiemiljø hvor sociale arrangementer skaber grobund for læring og dermed styrker fagligheden.

Det sidst skridt på vejen er at få finheden og prestigen ud af gymnasierne. Det kan ikke være rigtigt, at man på erhvervsuddannelser ikke er berettiget til at fejre sin uddannelse mens man ser gymnasierne fare rundt i pyntede lastvogne. Det kan ikke være rigtigt, at man kun med en bestemt farve hue kan fejre sin uddannelse på denne måde. Jeg er stærkt imod uddannelsessnobberi, og jeg mener, at langt flere skal have mulighed for at fejre deres uddannelse. Prestigen og finheden skal ud af gymnasiet – tilbage skal bogligheden stå. Gymnasiet skal ikke være den oplagte og lette løsning, når man står over for sit uddannelsesvalg. Gymnasierne skal være for de målrettede og boglige. Derfor ønsker vi desuden et karaktergennemsnit på 4, for at komme ind på gymnasierne.

I fremtiden vil det være ønskværdigt om mødrene trækker sig lidt tilbage og lader UU-vejlederne gøre deres job. Det job de netop er uddannede til. Vejledning skal i fremtiden have et stort fokus paletten af ungdomsuddannelser, så man i fremtiden styrker erhvervslivet med faglærte unge. Sidst men ikke mindst skal den generelle samfundsholdning ændres, så mødre ikke i fremtiden udelukkende råder deres børn til gymnasiet.