Bedre samarbejde = bedre brobygning

0

Projekt fra Aarhus peger på, at unges udbytte af brobygningsforløb i høj grad er afhængig af mængden og kvaliteten af samarbejdet mellem de involverede voksne aktører. Vejledere, faglærere, skoler og uddannelsesinstitutioner skal mødes og lære at arbejde struktureret sammen, lyder det.

Brobygningsforløb på en ungdomsuddannelse er et godt redskab til afklaring for unge, der er uafklarede om valg af uddannelse. Her kan de få en virkelighedsnær oplevelse af det, at tage en erhvervsuddannelse. Men for at få det fulde udbytte af forløbene, er det nødvendigt med en høj grad af sammenhæng i samarbejdet mellem de aktører, der skaber rammerne om brobygningsforløbene. Det viser erfaringerne fra projekt ”Afklaring om valg af uddannelse via frivillig brobygning”, som UU Aarhus-Samsø gennem 2014 har gennemført på AARHUS TECH og Aarhus Business College i regi af det landsdækkende Satspuljeprojekt ’Unge på Tværs’.

Det primære formål med projektet var at undersøge, hvordan et tættere samarbejde mellem de forskellige aktører, der arbejder med uafklarede unge i 9. og 10. klasse før, under og efter overgangen til ungdomsuddannelse, kan hjælpe til at skabe bedre forløb og styrke uafklarede unges mod på videre uddannelse. I projektet gennemførte de involverede aktører i samarbejde en række frivillige brobygningsforløb på AARHUS TECH og Aarhus Business College. Eva Geer, koordinator i UU Aarhus-Samsø, fortæller hvordan de unge deltagere både opnåede at blive mere afklarede og få mere mod på at tage hul på en ungdomsuddannelse;

Eva Geer (koordinator i UU Aarhus-Samsø)

Eva Geer (koordinator i UU Aarhus-Samsø)

”Fællesskabet på det frivillige brobygningsforløb gav de unge lejlighed til at udveksle tanker om egne uddannelsesmuligheder og uddannelsessystemet med andre i samme situation, og det gav dem mere mod på det hele”, siger Geer og fortsætter:

Om kontaktvejleder-ordningen

 

Kontaktvejlederne modtager de såkaldte ’bekymringsmærker’, der afgives elektronisk fra ungdomsuddannelserne til UU, når de er bekymrede for, at en ung er i risiko for at afbryde sin
uddannelse (jf. Vejledningslovens § 12 c). Kontaktvejlederne samarbejder herefter med studievejlederne på studiestedet og den unge (samt forældrene, hvis den unge er under 18), og koordinerer eventuel inddragelse af relevante kommunale aktører.

… mødet med rollemodeller fra uddannelsesverdenen virkede meget motiverende på dem. Så generelt gav forløbet dem mere afklaring omkring deres uddannelsesvalg og hjalp til at gøre det, at starte på en ungdomsuddannelse, mere overkommeligt.

Parter tættere på hinanden

Helt tilbage fra da projektet blev defineret i slutningen af 2013 var det idéen ikke blot at udvikle et bedre koncept for frivillige brobygningsforløb, men også rent praktisk at knytte bånd mellem de forskellige aktører på området til brug på lang sigt. Lærere i grundskolen, de unges primære UU-vejledere, kontaktvejledere, faglærere og studievejledere blev således fra projektstart alle kørt i stilling for sammen at skabe grobund for bedre samarbejde fremover omkring brobygningsforløbene. Anders Skov, afdelingsleder i UU Aarhus-Samsø, fortæller:

Anders_Skov_250815_PL

Anders Skov (afdelingsleder i UU Aarhus-Samsø)

”Brobygningsforløb er oplagte arenaer for mødet mellem de aktører, der har med de unge at gøre før, under og efter overgangen til ungdomsuddannelse. De må derfor ikke betragtes som en isoleret aktivitet, men skal ses som en integreret del af samarbejdet om unges overgang til uddannelse. Der skal være et tæt og godt samspil mellem lærere fra grundskolen, UUs vejledere og faglærere og studievejledere på ungdomsuddannelserne skal spille godt sammen, for at det fungerer optimalt.”

Brugbar viden og erfaringer

Projektet er også blevet brugt til at skabe viden og erfaringer til brug i udviklingen af nye tiltag i UU Aarhus-Samsø, der skal bidrage til at øge sammenhængen, systematikken og samspillet i det tværprofessionelle samarbejde om unges overgang til uddannelse. Geer udtaler: ’Projektet har givet os en masse erfaringer med, hvordan vi skal gribe samarbejdet om de unges overgang til ungdomsuddannelse an. Det var ikke uden udfordringer, og vi er blevet en hel del klogere på, hvad vi skal blive bedre til fremover – og rent praktisk kender vi jo hinanden bedre nu, så det fremadrettet også vil være nemmere at mødes og justere på, hvordan vi bygger forløbene op’.

Inddragelse af kontaktvejledere

Et centralt element i projektet var den kontaktvejlederfunktion, som UU Aarhus-Samsø har udviklet og tilknyttet til hver indgang på erhvervsuddannelserne i Aarhus, samt VUC og Aarhus Akademi som de frafaldstruede unges indgang til det kommunale system.

På det indledende møde forud for forløbene medbragte kontaktvejlederne de unges uddannelsesplaner og gennemgik dem med studievejlederne[1]. Her blev de unges faglige, personlige og sociale kompetencer gennemgået, og undervejs på brobygningsforløbene fulgte kontaktvejlederne de unge og var i løbende dialog med dem. Til slut i forløbet lagde de en plan for deres videre forløb, enten i forhold til optagelse på studiet, eller i forhold til afklaring af andre muligheder.

De deltagende kontaktvejledere evaluerede løbende forløbet med de undervisere og studievejledere, der var med til at afvikle det, med henblik på at foretage de fornødne justeringer undervejs og derigennem kvalificere forløbene. Ved forløbets afslutning blev der foretaget en fælles evaluering. Geer fortæller:

”En af fordelene ved at kontaktvejlederne deltog i forløbet var, at de unge, der valgte at starte på uddannelsen, lærte kontaktvejlederen at kende allerede forud for studiestarten. Samtidig fik kontaktvejlederen mulighed for at få kendskab til eventuelle udfordringer, som ville kunne gøre det vanskeligt for den unge at gennemføre uddannelsen.”

God læring – også for de voksne

Omend forløbet generelt var en positiv og lærerig oplevelse for de unge, der deltog, erkender holdet bag projektet også, at det heller ikke var uden udfordringer. Blandt andet stod det hurtigt klart, at der skal bruges meget tid og energi på at afstemme forventninger og informere hinanden, når der er tale om aktører der ikke er vant til at samarbejde så tæt.

Og ikke mindst, fortæller Geer, blev det åbenlyst, at det er nødvendigt at have en person på grundskolerne med ansvar for at koordinere grundskolernes deltagelse i de erhvervsforberedende tilbud, herunder brobygningsforløbene, samt at forberede de unge på forløbet og samle op, når de vender tilbage.

Disse erfaringer har medvirket til, at UU Aarhus-Samsø efterfølgende har indgået en aftale med Pædagogisk Afdeling i Aarhus Kommune om at uddanne en ressourceperson på hver af byens folkeskoler. Ressourcepersonen skal facilitere samarbejdet med UU om emnet Uddannelse og Job og bl.a. understøtte processen omkring uddannelsesparathedsvurdering og den særlige skole- og vejledningsindsats for de ikke-uddannelsesparate. Ressourcepersonerne skal indgå i planlægningen og gennemførelsen af fremtidige brobygningsforløb og skal efter planen bl.a. bidrage til, at skolerne får orienteret sig mere mod erhvervsuddannelserne, får aftalt besøg af rollemodeller, besøgt uddannelserne, samt sikre at eventuelle frivillige/afklarende brobygningsforløb bliver for- og efterbehandlet. UU Aarhus-Samsø arbejder på at lave en lignende samarbejdsaftale med privatskolerne i Aarhus, således at ordningen når ud på samtlige 65 grundskoler i byen.

Obligatorisk erhvervsintroducerende dag                    

Projektet har desuden været med til at understrege værdien af, at de unge kommer ud og oplever virkeligheden på erhvervsuddannelserne. På den baggrund har man valgt, fra det kommende skoleår, at indføre en obligatorisk erhvervsintroducerende dag for alle elever på 8. årgang i Aarhus Kommune.

Anders Skov venter sig meget af de kommende tiltag og glæder sig over, at erfaringerne fra projektet har kunnet bruges til at kvalificere udviklingen af disse tiltag:

”Det er vigtigt, at vi får klædt de unge på til at vælge den rette ungdomsuddannelse i første forsøg og gør dem i stand til at gennemføre den. Med uddannelsen af ressourcepersonerne får vi skabt mulighed for at samarbejde på en ny og anderledes måde, hvor vi kommer tættere på hinanden, og hvor der bliver skabt et større fokus på den fælles opgave. De nye tiltag skal skabe større sammenhæng i samarbejdet mellem de aktører, der arbejder med de unge før, under og efter overgangen til ungdomsuddannelse og knytte dem tættere til hinanden. Jeg venter mig meget af samarbejdet mellem ressourcepersonerne, lærerne i grundskolen, vores kontaktvejledere og studievejlederne og faglærerne på ungdomsuddannelserne omkring de kommende brobygningsforløb og vores erhvervsintroducerende dage.”

[1] Det skal bemærkes, at drøftelse skete i henhold til reglerne for videregivelse af oplysninger, og at forældrene ved tilmeldingen gav tilladelse til dette.