Debat: Når studenterhuen trykker

0
Mette Sun Nygaard

Mette Sun Nygaard

Læs kommentaren på b.dk: www.b.dk/kommentarer/Naar…


 

Af Mette Sun, Nygaard, Ungdoms- og uddannelsesvejleder
7. august 2015, 22:30

Når det er svært at ændre på unges uddannelsesmønster, skyldes det den traditionelle opfattelse af, hvad en god uddannelse er kombineret med et dårligt alment kendskab til uddannelsessystemet. Derfor kan opgaven ikke løses ad politisk vej alene, ligesom den ikke kun kan løses vejledningsfagligt.

Det er i hvert fald ikke studenterhuen, der trykker. Den bemærkning har du sikkert hørt mange gange før. Du har sikkert også selv brugt den, som en lettere nedladende måde at fortælle noget om, hvor klog en anden virker. Det er også et udtryk, der meget præcist fortæller om hvilke værdier, vi forbinder med en bestemt uddannelse. En studenterhue er et symbol på, at du er klog. Og hvem vil ikke gerne være det?

Den traditionelle opfattelse af ungdomsuddannelserne er måske forklaringen på, hvorfor unge i hobetal vandrer mod gymnasiet, mens stadigt færre finder vej til de erhvervsfaglige uddannelser. Vi har i Danmark stærk tradition for, at næste generation skal være bedre uddannet eller i hvert fald opretholde et uddannelsesniveau, der svarer til den forrige generations. Derfor vil mange forældre råde deres børn til at søge det højest mulige uddannelsesniveau. I de fleste forældres bevidsthed er studentereksamen det, der giver mulighed for et højt uddannelsesniveau.

Det er et mønster, der kan spores flere generationer tilbage. Min morfar var landmand, og min mormor var hjemmegående. Deres fem børn – heriblandt min mor – fik alle boglige uddannelser som henholdsvis lærer, pædagog og tandlæge. Især det sidste var der stor tilfredshed med. Min onkel var, så vidt jeg ved, den første i familien til at få en studentereksamen og efterfølgende tage en akademisk uddannelse.

Siden mine forældres ungdom har uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet gennemgået store forandringer. Derfor er universitetet og især det almene gymnasium ikke længere for de få, men for de mange. I dag er det hovedreglen, at unge tager en studentereksamen – denne sommer sad der en studenterhue på syv ud af ti af alle, der afsluttede ungdomsuddannelser. Det skaber bekymring hos erhvervslivets interesseorganisationer.

CHEFANALYTIKER MIE DALSKOV PIHL fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udtaler i et interview i Berlingske (mandag 6/7-15) et ønske om, at det bliver pensum for elever i folkeskolen at tage stilling til værdien af deres uddannelse. Marianne Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, vurderer, at der er et vejledningsproblem i folkeskolen, fordi alt for mange folkeskoleelever og deres forældre ikke bliver gjort opmærksom på erhvervsskolernes eksistens og de muligheder, der er i de erhvervsfaglige uddannelser (Berlingske, mandag 20/7-15). Hun fremfører endvidere, at EUD-reformen, (EUD er en fællesbetegnelse for de erhvervsfaglige uddannelser), gerne skulle medføre, at uddannelsesvejledningen af folkeskoleelever bliver kraftigt opprioriteret og professionaliseret.

Det er mine kollegaer og jeg selv, der som UU-vejledere er garanter for den professionelle vejledning, der efterspørges. Centrene for Ungdommens Uddannelsesvejledning – i daglig tale UU-vejledningen – blev oprettet i 2004, som et styringsredskab til at kvalificere vejledningen til ungdomsuddannelserne. Ikke mindst som et vigtigt led i at nå målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Så langt så godt. I landets UU Centre arbejder vi professionelt med at kvalificere elevernes uddannelsesvalg, så disse valg bliver til størst mulig gavn for både de unge, DJØF og Dansk Industri. Det er vores mål, som vi er forpligtet til at arbejde for.

Der kan siges meget godt om EUD-reformen. Blandt andet den nye EUX-uddannelse (forkortelsen betyder at uddannelsen er en kombination af EUD og gymnasiet), der gør det muligt at kombinere en erhvervsfaglig og en gymnasial uddannelse. EUD10 er en særlig 10. klasse, som forbereder specifikt til de erhvervsfaglige uddannelser. Men at påstå, at EUD-reformen vil medføre »at uddannelsesvejledningen af folkeskoleeleverne bliver kraftigt opprioriteret og professionaliseret« som Marianne Dissing skriver, er at fejlfortolke den nye præmis for vejledning i folkeskolen.

Intentionen med EUD-reformen er at øge kvaliteten på de erhvervsfaglige uddannelser. Det har medført et karakterkrav på 2 i dansk og matematik. Det er dejligt konkret og »lean«. Men med et karakterkrav er der reelt ikke brug for professionel vejledning. I hvert fald ikke for flertallet af eleverne i de ældste klasser. De elever, der har 2 i dansk og matematik og ønsker en erhvervsfaglig uddannelse, opfylder det formelle adgangskrav, og derfor har de ikke længere brug for vejledning.

Jeg forudser, at det bliver det samme, når forhandlingerne om reformer i gymnasiet genoptages. Det ender formentlig med et adgangskrav på 4 eller 7. Derefter er uddannelsesvejledning i grundskolen nærmest helt overflødig og kan for flertallet af eleverne reduceres til en ren administrativ opgave – har du det krævede gennemsnit eller ej? Men det er netop flertallet, som skal udfordres på deres uddannelsesvalg, hvis vi skal lytte til erhvervslivets interesseorganisationer og forsøge at ændre det nuværende uddannelsesmønster.

NÅR DET ER SVÆRT at ændre på unges uddannelsesmønster, skyldes det den traditionelle opfattelse af, hvad en god uddannelse er kombineret med et dårligt alment kendskab til uddannelsessystemet. Derfor kan opgaven ikke løses ad politisk vej alene, ligesom den ikke kun kan løses vejledningsfagligt. Det handler ikke om at tale de gymnasiale uddannelser ned, men om at tale de erhvervsfaglige uddannelser op.

Vi har altså brug for en samfundsdebat om værdier og uddannelse. Vi skal bearbejde den fastlåste opfattelse af uddannelsessystemet som et hierarki, hvor det alene handler om at kravle så langt op som muligt. Københavns Tekniske Skole bruger betegnelsen »skilled hands only« eller frit oversat »kun for kloge hænder.« På det moderne arbejdsmarked er der brug for både kloge hænder og kloge hoveder. Det er i sidste ende det, der skaber mest værdi – for den enkelte og for samfundet.