UU DANMARK er overflyttet til KL, som Enhed for uddannelses- og erhvervsvejledning i kommunerne (EUK).
Du kan læse mere her: UU DANMARK bliver ny enhed i KL.
Denne hjemmeside opdateres derfor ikke længere, og du kan derfor heller ikke længere tilmelde dig UU DANMARKs nyhedsbrev.
Al henvendelse vedr. UU DANMARK eller Enhed for uddannelses- og erhvervsvejledning i kommunerne skal ske til Pia Vigh.
På Odder Gymnasium nedtoner vi fokus på karaktererne og arbejder i et træningsrum, hvor det er tilladt at fejle i læreprocessen.
Vi skaber et både trygt og udfordrende læringsrum for eleverne og sætter fokus på det ”at lære for at lære” i fællesskab i klassen og som individ. Vi prioriterer tid til formativ evaluering, hvor læreren som læringsvejleder giver professionel sparring, så eleven bliver aktiv i egen læreproces og får et growth-mindset som styrker motivationen og evnen til at kunne tilegne sig ny viden.
Konkret arbejder vi med karakterfrie klasser i et forsøg på at imødekomme det stigende fokus på præstation og performance, vi ser hos både elever og i samfundet generelt. I det karakterfri miljø fokuserer vi på, at den enkelte elev får redskaber til at opnå vedholdenhed, når det er udfordrende og robusthed til at blive mere og mere selvstændig i processen med at lære.
Workshopholdere er Heidi Andersen og Camilla Jürgensen, gymnasielærere. Lars Bluhme, rektor. Evt. en tidligere elev på linjen.
#21st_century_skills:
#problemløsning #innovation #videnskonstruktion #kompetent_kommunikation #selvevaluering
LEAPS står for Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science. Formålet med LEAPS er at give elever i grundskolen de bedste forudsætninger for at tilegne sig ny viden og blive så dygtige, som de kan, samt styrke elevernes kompetencer inden for naturfag.
Dette sker gennem projektbaseret læring, hvor eleverne fordyber sig i engagerende problemstillinger, der trækker tråde til det omkringliggende samfund – lokalt, såvel som nationalt og globalt.
I LEAPS-workshoppen kan du få viden om Herfølge Skoles omstillingsproces til en fælles læringsstrategi, skolens mål og motivation ift. at gå ind i samarbejdet med Kata-fonden, og hvad det konkret betyder for lærernes undervisning og elevernes læring.
I workshoppen møder du Maja Larsen, pæd.leder/souschef på Herfølge Skole, samt Mia Schack Larsen, projektleder for Kata fonden.
#21st_century_skills:
#problemløsning #innovation #videnskonstruktion #kompetent_kommunikation #selvevaluering #It
De sidste 2 år har Campus Køge, herunder Køge Handelsskole, ZBC SOSU, EUC Sjælland arbejdet sammen om at højne trivsel og mindske frafald af især de sårbare unge på erhvervsuddannelsernes grundforløb 1. Projektet har været støtte af midler fra Region Sjælland. Det har været et mål at skabe fællesskaber mellem eleverne og dermed bidrage til den gode trivsel, der kan sikre at flere fastholdes i deres uddannelse.
Projektet omhandler derfor et fokus på den eller de elever der ikke trives, men også om hvordan man får mere fokus på trivsel i klassen, i form af klasserumsledelse.
I workshoppen vil vi give eksempler på de værktøjer vi har benyttet os af, og går sammen bag om de overvejelser vi gjorde os i forbindelse med at vælge de rigtige tilgange og teorier til Regionsprojektets unge på GF1 forløbene.
Forvent en aktiv og tankevækkende workshop, hvor du bliver involveret i nogle af de elementer vi har brugt i regionsprojektet og de efterfølgende vejledninger på unge de.
Workshop ved vejleder Ole Pedersen og konst. afdelingsleder Anne Vibe Andreasen, UUV Køge Bugt
#21st_century_skills:
#problemløsning #videnskonstruktion #kompetent_kommunikation #selvevaluering #læring
Ingen af os ved hvad der venter på fremtidens arbejdsmarked for nutidens unge, men vi har en idé om hvor det bærer hen. I Microsoft Education bruger vi meget tid på, at prøve at finde ud af hvilke kompetencer der fremadrettet bliver vigtigst for de børn og unge vi har i skolen idag – ikke kun inden for teknologi og kunstig intelligens, men også indenfor det 21. århundredes kompetencer og socio-emotionelle kompetencer. I min workshop ser vi nærmere på hvordan vi bedst kan forberede eleverne på en ukendt fremtid.
Katja Borregaard er Modern Classroom Solutions Specialist hos Microsoft Education, Danmark. Før hun startede i Microsoft sidste sommer, var hun matematik- og historielærer i 10 år og havde de seneste år stor interesse for problembaseret og undersøgende undervisning, samt læring med teknologi og spil.
#21st_century_skills:
#problemløsning #innovation #videnskonstruktion #kompetent_kommunikation #selvevaluering #It
Der er desværre ikke flere ledige pladser på arrangementet
1) Flygtninge og indvandrere
· Integrationsforløb på produktionsskolen · Uddannelsesvejledning i modtageklasser
|
2) Kollektiv vejledning – hvordan er det gået i det fælles projekt?
· Kollektiv vejledning for ”dovnies” – når du ikke gider lave plancher, kompetencekort og uddelingskopier!10 jeg selv kan li´,- øvelser, der fungerer lige fra baglommen · Styrkelse af refleksion i den kollektive vejledning – før og nu. |
1) Uddannelse og job
· Læring i netværk: Hvordan kvalificerer vi sammenhængen mellem Uddannelse og job og den kollektive vejledning? · Virksomheden i Skolen
|
3) 15-30 årige
· ”Brug for Alle” – Herningmodellen i et UU-perspektiv Tværsektorieltsamarbejde · Uddannelsesplanen til produktionsskolen |
2) Specialvejledning
· Overgangs vejledning af udskolingselever i specialklasser · Projekt: ”Fremme af unges mentale sundhed – i gang med erhvervsuddannelse” |
4) 10. klasse
· Optagelse.dk – Fælles ansvar – Fælles projekt · 10.klasse – en ny chance. |
v. Bo Klindt Poulsen
Hvad sker der, når vejledere og lærere ændrer fokus fra valg til læring i arbejdet med unges karrierevalgsprocesser? Hvordan kan karrierelæring være en del af unges dannelsesprocesser? Hvordan kan en karrierelæringstilgang være med til at sikre og udvikle UU’s faglighed i fremtiden? Bo Klindt Poulsen vil i sit oplæg forsøge at besvare disse tre spørgsmål og forbinde erfaringer og viden fra en række forskningsprojekter med overvejelser over UU’s muligheder i fremtidens vejledningslandskab. Bo Klindt Poulsen er adjunkt i vejledning ved VIA University College og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet med et projekt om samarbejdet mellem grundskole og UU. Desuden leder han VIA’s forskningsprogram i karrierevejledning. Han er optaget af karrierelæring og karrierevejledning i et socialt retfærdighedsperspektiv og er sammen med Rie Thomsen og Rita Buhl medforfatter til bogen Udsyn i Udskolingen, som udkommer i august 2016 og omhandler karrierelæring i udskolingen.
v. Louise Yung Nielsen
Konteksten for dette oplæg er de unge og de digitale arenaer, hvorpå de unge ofte lever et liv, der er enten komplet uforståeligt eller helt usynligt for de ældre generationer. Oplægget vil med udgangspunkt i casen modeblog handle om, hvordan modeblogs sætter kroppe og identiteter på spil i ungdomslivet gennem fremvisningen af forbrug og livsstilselementer. Herudover vil oplægget handle om det nye digitale arbejdsmarked, som modebloggen er en del af, og hvor de sociale medier er udgangspunktet for arbejdet.
Louise Yung Nielsen er ekstern lektor ved Københavns Universitet og ph.d. fra Center for Ungdomsforskning. Hun har forsket i unge og sociale medier, særligt hvordan kroppen bliver til på modebloggen. Louise er endvidere interesseret i det nye digitale arbejdsmarked, der er opstået i forlængelse af de sociale medier.
v. Maj-Britt Larsen, UU-vejleder, UUV Køge Bugt
November 2015 afholdte vi det første af foreløbigt 3 vejledningsforløb for nytilkomne flygtninge mellem 18 og 25 år.
Det er Greve Jobcenter, der visiterer til forløbene, som er såkaldt indtægtsdækket virksomhed for UUV Køge Bugt.
Samarbejdet med jobcentret og selve forløbene har været oplevet konstruktivt og positivt.
Workshoppen vil give et bud på hvorfor og hermed udbrede baggrund og formål samt form og indhold.
v. Lotte Engholm og Christina Celeste Nielsen, UU-vejledere, UUV Køge Bugt
I den kollektive vejledning skal vi informere om uddannelsessystemet, ug.dk og eVejledningen. Ligeledes skal vi facilitere progression og differentiering samt elevernes refleksion over egne kompetencer og potentialer – alt sammen inden for en politisk ramme med fokus på gennemførelse og flere i EUD.
Workshoppen byder på overvejelser om og diskussion af, hvordan vejledningen kan støtte og udfordre eleverne i klassekonteksten?
v. Søren Krabbe, UU-vejleder, UU-Roskilde/Lejre
I Roskilde har man arbejdet med EGU, siden loven trådte i kraft i 1993 og gjort sig mange erfaringer i arbejdet omkring unge i EGU.
Ca. 80% af de unge i Roskilde/Lejre opnår selvforsørgelse efter endt uddannelse. Hvad gør vi rigtigt?
Workshoppen vil tage udgangspunkt i egne erfaringer omkring samarbejdet med Jobcenteret og andre interessenter samt lokale virksomheder. Herudover vil der også blive set på målgruppevurderingen, som nøglen til et succesfuldt forløb. Workshopdeltagerne opfordres til at byde ind med erfaringer og ideer.
v. Pernille Steenberg, UU-vejleder, UUV Køge Bugt
Unge krydser Grænser er 3-ugers vejledningsforløb for 15-29-årige, der har afbrudt eller aldrig påbegyndt ungdomsuddannelse.
Størstedelen af deltagerne er henvist fra jobcentrene, udarbejder en uddannelsesplan og begynder uddannelse, på trods af at de ved forløbets begyndelse ikke kan se sig selv i uddannelse.
Workshoppen vil besvare og diskutere spørgsmål som: Hvad er vejledernes rolle i dette? Hvilke metoder og pædagogiske tilgange benyttes? Hvad kræves der af de unge, og hvad siger de selv?
v. Ole Pedersen, UU-vejleder, UUV Køge Bugt
Deltager du i denne workshop, vil du opleve eksempler, erfaringer og ideer til gruppevejledning.
Workshoppen er funderet i mange års praksis fra jobcenter-samarbejde, vejledningskurser og forløb for unge samt ikke mindst den primære UU-vejledning.
v. Philip Larsen og Annie Hedevang, UU-vejledere, UU-Roskilde/Lejre
Med udgangspunkt i egen praksis vil vi i denne workshop komme med input til og lægge op til diskussion af Uddannelse og Job: Hvilket potentiale indeholder Uddannelse og job? Hvordan kan vi som vejledere rammesætte de unges fælles refleksion og sikre, at de bliver klædt godt på til at træffe valg i en senmoderne kontekst? Hvilke aktiviteter kan give mening?
v. Mark Jensen, UU-centerleder, UUV Køge Bugt, Formand for UU Danmark.
Mark Jensen uddyber UU DANMARKs fokusområder for fremtidens vejledning (og indskyder her, at UU-centrenes situation i Region Sjælland ikke helt ligner den øvrige UU-verden): Et mere enstrenget vejledningssystem, en ”oprydning” og en meriterende organisering af de små uddannelser og unge arbejds- og uddannelsesrettede aktiviteter, profilering og udbygning af den opsøgende vejledning samt Uddannelse og Job med UU-vejlederen som koordinator på den enkelte skole – fra samtale til proces … Herefter vil der være dialog om UU-centrene i fremtidens vejledningsbillede.
v. Helle Foersom, UU-vejleder, UU Lolland-Falster
Workshoppen henvender sig til dig, der til daglig arbejder med udfordrede elever, der i grundskolen har være ekskluderet fra det almindelige skole- og årgangsfællesskab.
Du vil blive præsenteret for konkrete praksiseksempler på bevidst og målrettet arbejde med den eksemplariske udskoling. Ligeledes vil der blive lagt op til dialog om karriereperspektiver, samarbejde og ansvar.
v. Mia Rosenørn, Udviklingskonsulent, Greve Kommune
I 2013 kickstartede UUV i fællesskab med Greve Kommune et Frivilligt Mentorkorps for unge mellem 15 og 29 år. I spidsen stod Mia Rosenørn, der har 10 års erfaring med mentoring, nationalt og internationalt.
Med baggrund i erfaringerne fra Greve undersøger workshoppen, hvad ingredienserne i et mentorkorps er, og hvad der sker, når mentoring inviterer frivilligheden indenfor.
v. Anne Bay Riisager, Kampagneleder, Det Blå Danmark
Det Blå Danmark består af rederier, shippingvirksomheder og fx skibsmæglere, havne og servicevirksomheder.
Der er cirka 100.000 personer direkte og indirekte beskæftiget i Det Blå Danmark, og maritime virksomheder står for cirka en fjerdedel af Danmarks samlede eksport.
Workshoppen byder på en introduktion til Det Blå Danmark og et møde med studerende fra branchen, der fortæller deres historie om det at vælge en maritim uddannelsesvej.
v. Gitte Vind, Teamleder, og Jan Boye Friis. Projektvejleder, UU Nordvestsjælland
Klar til Start er et unikt samarbejde mellem højtspecialiseret pædagogisk personale og butikskæden Fakta.
Målgruppen er unge med autisme spektrum forstyrrelser, der gives mulighed for uddannelse og efterfølgende ansættelse i Fakta.
Kom og hør om hyldeforkanter, space, kassationer, arbejdsintensitet, samarbejde – og hvordan du og dine unge bliver Klar til Start her i regionen.
v. Claus Rosenkrands Olsen, Uddannelsespolitisk chef, Dansk Erhverv.
”Omtrent samtidig med, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) rundede sin 10 års fødselsdag, ramte søgetallene fra grundskolen til erhvervsuddannelserne endnu en gang et historisk lavpunkt.” Skriver Claus Rosenkrands Olsen i en artikel bragt på uudanmark.dk. Med udgangspunkt heri vil workshoppen uddybe den hypotese, at når de unge fravælger erhvervsuddannelserne, er svaret ikke bare mere vejledning, men måske en ændret opfattelse af hvad vejledning er – nemlig mere og andet end samtalen med en vejleder.
Hør hvorfor og giv dit besyv med eller udfordre hypotesens forståelse af UU-vejledningen
v. Karina Meinecke, UU-vejleder, UU København
Fremtidens Valg og Vejledning er et regionsstøttet projekt, der over 3 år har gennemført forsøg på ca. tyve skoler i Region Hovedstaden og været fulgt af Center for Ungdomsforskning.
Forsøgene er foregået i skolernes 8. klasser med det mål at udvikle nye vejledningsmetoder og tværfaglige læringsforløb. Fokus har været på styrkelse af elevernes valgkompetencer i udskolingen, bl.a. gennem øget samarbejde mellem skoler, vejledning, ungdomsuddannelser og virksomheder.
Workshoppen vil præsentere projektets erfaringer med virksomhedssamarbejde
v/Bo Klindt Poulsen, Adjunkt og Programkoordinator, VIA University College, Ph.d.-stud. ved Syddansk Universitet
Workshoppen vil give mulighed for en grundigere diskussion af Bos oplæg om karrierelæring og UU’s muligheder i fremtidens vejledningslandskab.
Herudover vil Bo uddybe de aktuelle resultater af forsknings- og udviklingsprojektet Udsyn i Udskolingen om karrierelæring i udskolingen.
v/Lasse Bærentsen og Stine Pilsmark Kaldahl, UU-vejledere, UU Lillebælt
I workshoppen skal du ud på gulvet og afprøve vejledningsaktiviteten Lommeregneren. Hensigten er, at du får indsigt i en praktisk karrierelæringsøvelse, der rummer aktiv udfoldelse og humor og udfordrer deltagerne.
v. Tobias Hamann
Tobias Hamann blev landskendt, da han vandt DR’s Den Store Bagedyst. Siden har han kunnet tilføje titler som tv-vært, forfatter og chocolatier til cv’et. At fremtiden skulle se sådan ud, var ikke en del af en uddannelsesplan. Tobias er student fra Silkeborg Gymnasium og begyndte at læse på Aarhus Universitet, men færdiggjorde ikke østeuropastudierne. I stedet har han cyklet fra Silkeborg til Tyrkiet, spillet fodbold og trommer og i 2011 bloggede han på en alt-betalt-jordomrejse, hvorefter han skrev fra bl.a. Ukraine og Kirgisistan som freelance-journalist for Jyllands Postens rejsesektion Explorer. Tobias Hamann vil afrunde UURS-konferencen med en ærlig fortælling om rejser, kager og karriere. Uden opskrift tager livet form.
2. juli 2015
Debat: Erhvervsuddannelser – valg og virkelighed
0by uudanmark • Artikler og debat, Nyhedsarkiv, Se også, Seneste, Udvikling
Af Faglærer og vejleder Hans Rosbjerg, Herning
Hans Rosbjerg, Faglærer og vejleder Herning
Uddannelsesdebatten kører. I øjeblikket drejer det sig om erhvervsuddannelsesreform, adgangskrav, frafald, manglen på praktikpladser, image og den øgede gymnasiefrekvens.
Det er efterhånden normen, at man tager en gymnasial uddannelse, hvis man er bogligt dygtig eller usikker på, hvad man vil. Det kan jeg godt acceptere, da en gymnasial uddannelse giver nogle brede almene kompetencer, som vi alle har brug for – også i erhvervsuddannelserne. De faglige krav er stigende og ændrer sig hele tiden i takt med den teknologiske udvikling.
Derimod er jeg dybt uenig med den opfattelse, at de faglige uddannelser ikke giver udfordringer og muligheder nok, eller er rettet mod de ”ikke gymnasieegnede” og ikke skaber ”hele mennesker”. Hvis ikke vi har nogle dygtige elektrikere, VVS´er, tømrer, struktører, smede, industriteknikere, IT-supportere, SOSU´er, kontorfunktionærer, landmænd, m.fl., så ville det se helt anderledes ud – også kulturelt.
Det er selvfølgelig ikke nødvendigt, at have en gymnasial uddannelse for at tage en erhvervs-uddannelse, men når omkring 75% af en ungdomsårgang vælger en studentereksamen, er det en nødvendighed også at rekruttere blandt studenterne, hvis vi fremover skal dække virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft.
Vi har i allerhøjeste grad har brug for, at erhvervsuddannelserne styrkes, så vi også fremover får dygtige faglærte, der kan få dagligdagen til at fungere. Vil man læse videre eller være selvstændig, er det for øvrigt også en rigtig god kombination – der er nemlig mere og mere brug for personer, der har en høj grad af teoretisk viden, som også er forankret i praktisk kunnen og erfaring.
Kort sagt – kendskab til både Blicher og Blücher.
Selvom tilgangen direkte fra grundskolen er faldet markant gennem de senere år, så er det blevet opvejet gennem en øget tilgang af andre grupper, fx studenter og ufaglærte. Specielt de ufaglærte har gennem en RKV (Real Kompetence Vurdering) fået annerkendt og godskrevet deres faglige kompetencer og er derved blevet opkvalificeret med en relevant faglig uddannelse.
Elevprofiler
For at sætte dette i perspektiv, vil jeg gerne komme med min og mine kollegers vurdering af de elever, vi typisk møder på grundforløbet, og lidt forenklet vil jeg dele dem op i tre grupper:
Den praktiske indgang til læring er vigtigt, og når den kombineres med relevant teori, får vi motiverede elever, som igen er indlæringsparate. Det er en gruppe, som vi altid har haft, og som vi har stor pædagogisk erfaring med. De vokser med opgaven, og mange møder vi senere i uddannelsesforløbet som dygtige og ansvarlige personer med engagement og faglig stolthed. – Ja, nogle ender med at starte egen virksomhed.
Siden 1990´erne er der sket en markant ændring af elevprofilerne. Den første gruppe er blevet væsentlig mindre, medens den sidste gruppe er blevet meget større. Med den nye kontanthjælps-reform, kan jeg frygte, at vi får endnu flere gruppe C elever.
I dag bliver mange af de bogligt dygtige elever vejledt til en gymnasial uddannelse og de svage bliver vejledt til en erhvervsuddannelse, da de er ”gode til at bruge deres hænder” (hvem vurderer for øvrigt det?).
Her synes jeg, at mange falder i den klassiske opfattelse (fordom), at hvis man er bogligt svag, så er man pr. definition praktisk dygtig. Vores erfaring er, at de bogligt svage elever generelt også er praktisk svage, hvorimod de praktisk dygtige/motiverede elever ingen problemer har med at tilegne sig teoretisk viden.
Teoretisk viden og praktisk kunnen hænger sammen. Det er her, erhvervsskolerne har deres styrke. Vi kan koble teorien på elevernes praktiske opgaver og erfaringer, hvorimod de gymnasiale uddannelser i højere grad gør det modsatte ved at koble praktiske forsøg på teorien. Specielt drengene har brug for en pædagogik, hvor boglig indlæring kombineres med praktisk indlæring. Nogle har også brug for tid til at blive ældre.
Ungdomsuddannelserne er også en del af en modningsproces og det er naturligt, at man som 16-årig er uafklaret – derfor vælger mange at fortsætte nogle år endnu – fx med en gymnasial uddannelse. En anden mulighed ville være, at der oprettes nogle flere og mere erhvervsrettede 10. klasser, som både kan modne og opkvalificere.
Såvel de nye som de ”gamle” jobs kræver andre og højere kvalifikationer, – dvs. at almene fag er vigtige. De er nødvendige forudsætninger inden for næsten alle fagområder. Dertil kommer også et stigende krav til kulturforståelse og tværfagligt samarbejde samt kvalifikationer som ansvarlighed, selvstændighed, selvledelse, samarbejdsevne og omstillingsevne.
Medarbejderen skal være en del af firmaet, kunne klare forskellige funktioner på et højt fagligt, teknologisk niveau, samt deltage aktiv i løsningen af forskellige arbejdsopgaver og problemer.
Vi hører ofte i debatten, at de teoretiske krav i erhvervsuddannelserne er blevet for store, og det er årsagen til det øgede frafald og til, at mange ikke kan gennemføre en erhvervsuddannelse med et tilfredsstillende resultat. Det er korrekt, at kravene er steget, men uddannelsesinstitutionernes primære opgave er at give såvel almene som faglige kvalifikationer, så man er i stand til at løse de opgaver, som virksomhederne, jobbet og kunderne nu engang kræver. Som det er nu, er det virksomhederne frit for at tage elever i lære, som er fagligt svage, men vi ser desværre, at denne gruppe stadig står bagest i køen, så snakken om, at alle problemer bliver løst ved at fjerne fx dansk, engelsk eller matematik i uddannelsen, holder ikke stik.
Med hensyn til den gruppe af elever, som er beskrevet under gruppe C, så er vi nødt til at erkende problemet og tilbyde jobfunktioner, som er målrettet disse elever, – dvs. at arbejdsmarkedet skal have et socialt ansvar i form af arbejdsfunktioner, som disse personer kan klare. – Inklusion.
Samstemmende lyder det også fra DI, LO, uddannelsesforskere m. fl., at erhvervsuddannelserne ikke skal ”rette op på sociale og faglige problemer”, men derimod tilbyde unge en uddannelse på et niveau, som både tiltrækker de fagligt stærke unge, men som også matcher de stigende krav, der er på arbejdsmarkedet.
Niveau- og trindelte erhvervsuddannelser
Som svar på ovennævnte tror jeg, at der skal være forskellige indgangsveje og forskellige afslutningsniveauer på erhvervsuddannelserne, så der tages udgangspunkt i de enkelte elevers ressourcer, evner og ønsker. Uanset om man har folkeskolens afgangsprøve, en studentereksamen eller erhvervserfaring, bør man optages og afslutte på et niveau, der svarer til ens forudsætninger.
Jeg synes, man i gennemførelsesdebatten glemmer det faktum, at en erhvervsuddannelse er en vekseluddannelse. Praktikken i virksomheden udgør den største del af uddannelsesforløbet, mellem 2/3 og 3/4 af tiden. Hvad hjælper det, at en elev netop består grundforløbet, måske efter ”forlænget spilletid”, hvis virksomhederne ikke vil tage over og hjælper til med at gøre uddannelsen færdig?
Erhvervsstrukturen/arbejdsmarkedet er dynamisk og under kraftig forandring. Nye jobområder, nye jobfunktioner, nye jobkombinationer og nye jobspecialer opstår.
Dette gør, at nogle virksomheder kan have svært ved at opfylde de brede faglige krav der stilles i en uddannelse. Derfor kan et uddannelsesforløb, som er sammensat af flere virksomhedsophold, være løsningen. Imellem disse virksomhedsophold skal eleven på skole.
Herved kan eleven sammensætte sit uddannelsesforløb med forskellige virksomheder og afslutte på forskellige niveauer. Samtidig binder virksomhederne sig kun for en kortere periode, hvilket forhåbentligt vil øge interessen for at tage elever.
Vi har i allerhøjeste grad brug for elever, der både er bogligt og praktisk stærke, da teknisk viden, kommunikation, tværfagligt samarbejde og selvledelse i dag er en nødvendighed.
Paradoksproblemet
På nogle erhvervsuddannelser er det let at finde praktikplads, på andre er der stor mangel på praktikpladser. På nogle uddannelser, specielt inden for produktionserhverv (fx industritekniker), har vi ofte ledige pladser, samtidig med, at der er elever, der søger praktikplads, – men her er problemet, at elevernes faglige niveau og kompetencer ikke matcher virksomhedernes krav og forventninger. Medierne fokuserer ensidig på manglen af praktikpladser og ikke på årsagerne til, at virksomheder enten fravælger at tage elever eller ikke lever op til deres forpligtigelser.
Set fra erhvervsskolerne og virksomhederne er det derfor et problem, at alt for mange unge vælger en gymnasial uddannelse frem for en faglig uddannelse. Målsætning, at 95% af de unge skal have en kompetencegivende ungdomsuddannelse er fin, men fordelingen er helt skæv og har desværre den selvforstærkende effekt, at mange dygtige elever fravælger de tekniske skoler, hvilket er uheldigt. Vi har i allerhøjeste grad brug for elever, der både er bogligt og praktisk stærke.
For mig at se ligger problemets kerne i, at mange unge (forældre inkl.) er meget snævre i deres uddannelsesvalg eller søger uddannelser på drømmejobområder, hvor mulighederne for arbejde er begrænset.
De mangler konkret viden om, hvilke uddannelsesmuligheder der er inden for andre fagområder, og det betyder reelt, at de fravælger fagområder eller uddannelser, de ikke kender. De ved ikke, hvad de vil være, men de ved, hvad de ikke vil være.
Det er naturligt at fravælge uddannelser, man ikke kender i sin begrebsverden eller måske kun kender ud fra fordomme, men både valg og fravalg af uddannelse bør ske ud fra et reelt kendskab til krav, indhold og muligheder, og derfor bør blikket rettes mod såvel undervisningen som vejledningen i grundskolen, der bør være mere praksisnær.
Her har jeg på fornemmelse, at gymnasieegnede elever kun vejledes til en gymnasial uddannelse. Man burde i stedet konfrontere/udfordre eleverne og forældrene, når de nævner, at de vil fortsætte på en gymnasial uddannelse – spørge ind til hvad de gerne vil, og om de har overvejet andre uddannelsesveje til målet.
Jeg kunne derfor godt tænke mig at se nogle flere mønsterbrydere fra den ”akademiske højslette”, som brød med traditionen og valgte deres uddannelse og karrierevej via en erhvervsuddannelse.
Alle er stort set enige om, at flere elever fra grundskolen bør vælge en erhvervsuddannelse, men det kræver, at UU (ungdommens uddannelsesvejledning) flytter fokus fra de 20% af eleverne, som vejledningen primært er rettet i mod, til de øvrige 80%. Begrundelsen for at målrette vejledningen mod de 20% er, at de har større behov for vejledning og støtte i deres valg af ungdomsuddannelse.
Jeg tror dog, at hovedparten af disse elever allerede ønsker en erhvervsuddannelse.
Derfor skal UU´s vejledning i højere grad rettes mod de 80%, som man af en eller anden grund ikke vejledningsmæssigt prioriterer så højt. Begrundelse er, at de 80% har bedre forudsætninger, muligheder og baggrund for selv at søge informationer om deres uddannelsesvalg, men reelt er det vel tradition, fordomme eller uvidenhed, der påvirker og styrer deres valg.
Det er blandt disse elever, man kan og skal flytte nogle, hvis man ønsker at flere elever skal have en erhvervsuddannelse og gøre karriere via denne vej.
Kort sagt har alle lige meget brug for udfordring i og vejledning til deres uddannelsesvalg.
Om adgangskravet til en gymnasial uddannelse skal være den ene eller anden karakter, tror jeg ikke har den store betydning. Det er i sidste ende den enkelte elevs evner, engagement og motivation der betyder noget. For en dygtig og dynamisk elev, der er praktisk motiveret, vil en erhvervsuddannelse være et naturligt valg, men desværre tror jeg, at mange forældre har en anden opfattelse og ser ikke denne mulighed som et reelt valg.
Studentermodel og EUX
Som tendensen er nu, ser vi, at tilgangen til de gymnasiale uddannelser forsat er stor, og det må vi både erkende og forholde os til. For mig at se, er der to modeller, der skal arbejdes videre med.
En studentermodel, hvor erhvervsuddannelserne rekrutterer direkte fra gymnasierne og som er tilpasset denne elevgruppe mht. fag, indhold og længde. Disse elever kommer med nogle faglige og personlige forudsætninger, som fint passer til de faglige krav, der i dag stilles på arbejdsmarkedet.
Derved kan vi også tilbyde de elever, der efter afsluttet studentereksamen, ikke kommer i gang med en videregående uddannelse, en relevant uddannelsesmulighed – prognoserne siger, at der bliver stor mangel på faglærte, som har de nødvendige faglige kvalifikationer til at kunne bestride de job, som det fremtidige arbejdsmarked kræver.
Den anden model er EUX, hvor man kombinere en gymnasial uddannelse med en erhvervs-uddannelse. Speciel EUX kan være en model, som kan tiltrække mange, både elever og forældre. Som en af mine elever på det første EUX hold, sagde: ”Mine forældre synes, at jeg skulle tage en studentereksamen, for ikke at “spilde” mine boglige evner, men jeg vidste med mig selv, at jeg ikke kunne sidde stille i alle timer. Derfor var EUX det perfekte for mig, – at kombinere det boglige med det praktiske”.
EUX kan give erhvervsuddannelserne et løft, samtidig med at erhvervsuddannelserne også kan være med til at opfylde 50 % målsætningen, – at flere skal fortsætte på en videregående uddannelse, efter en afsluttet erhvervsuddannelse.
En ingeniør eller en arkitekt med en studenterhue på hovedet og et svendebrev i hånden, har altid været og vil altid være efterspurgt.