Aktørinddragelse giver bedre overgange

0

Hvis fagligt svage unge skal klædes ordentligt på til at imødegå de faglige krav på ungdomsuddannelserne, kræver det en aktiv og struktureret fælles indsats af de voksne, der arbejder omkring de unge i udskolingen. Det viser erfaringer fra Viden Djurs, hvor en række forskellige aktører igennem 2014 har samarbejdet om at udvikle en ny model til bedre overgangsvejledning.

foto_erhvervDet nationale paraplyprojekt ”Unge På Tværs” igangsatte i 2014 elleve lokalt forankrede delprojekter, der på hver sin måde skulle udvikle nye og bedre metoder til vejledning af unge på i risikozonen for ikke at kunne indgå i det ordinære uddannelsessystem. Med lokal forankring i det østligste af Jylland valgte UU Djursland, som et af de elleve projekter, at gå sammen med det lokale erhvervsuddannelsescenter, Viden Djurs, for at undersøge, hvordan man bedre og mere systematisk kan involvere relevante voksne aktører i arbejdet omkring de fagligt svageste unge i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Både eleverne og de voksne blev gennem hele projektet sat på skolebænken – de unge skulle afklares og samle motivation, og de voksne skulle lære at samarbejde mere struktureret – og det gav pote. Mange af de unge har efterfølgende opnået markante resultater, de voksne har lært at arbejde bedre sammen – og modellen er nu fast implementeret som brobygningstilbud.

Ideen i projektet var fra starten at flytte sig væk fra at skabe aktiviteter for folkeskolerne og bevæge sig hen imod at skabe aktiviteter igennem et aktivt samarbejde med folkeskolerne og udvikle en model for systematisk lærersamarbejde mellem skolesystemer, der i sidste ende skulle medvirke til at skabe en effektiv brobygning, der kan gøre de unge mere uddannelsesparate.

Samarbejde gav mening
Holdet bag projektet i det østjyske besluttede fra start, at man ville forsøge at skabe en model, der bevægede sig væk fra at skabe aktiviteter for folkeskolerne og mere hen imod at skabe aktiviteter igennem et aktivt samarbejde med folkeskolerne. Endemålet var at udvikle en model for systematisk lærersamarbejde mellem skolesystemer, der skulle medvirke til at skabe en effektiv brobygningsmodel, der gør de unge mere uddannelsesparate. Med udgangspunkt i mantraet, fra aktiviteter for folkeskolerne – til aktiviteter i aktivt samarbejde med folkeskolerne, valgte holdet at skabe en innovationsuge for de fagligt mest udsatte unge i udskolingen. I innovationsugen skulle forskellige aktører inviteres til at medvirke i planlægning og udførsel af en række case-baserede aktiviteter for de unge, så de kunne få et nyt og mere praktisk og realistisk syn på, hvad det kræver at gennemføre en ungdomsuddannelse og hvordan, de bedst kan klargøre sig til det.

Konkret tog holdet fat i matematikfaget, som ofte udgør en markant barriere for mange af de unge. Typisk ser gruppen af unge faget som en stor udfordring i det daglige skolearbejde og tænker, at hvis de vælger en EUD, behøver de ikke at blive så gode til det. Derfor stagnerer deres faglige udvikling i udskolingen og de ender derfor i den gruppe af unge, der bliver frafaldstruede, når de kommer på erhvervsuddannelserne. Derfor skabte projektholdet en innovationsuge med en række praktiske opgaver og cases, som på den ene side skulle hjælpe til at forberede de unge på de faglige krav, der venter dem på EUD, og på den anden skulle give dem en praktisk orienteret måde at arbejde med matematikken mere ”hands on”. Samtidig var det også en målsætning med innovationsugen, at folkeskolens og ungdomsuddannelsens lærere og UU vejlederne også skulle på skolebænken og lære at indgå i et aktivt samarbejde omkring et sådant projekt. Og ikke mindst skulle alle erfaringerne endeligt samles i en model, der fremadrettet kunne implementeres lokalt som et fast tilbud i udskolingen.

Ingrid Skytte Ribergaard, Pædagogisk konsulent, Viden Djurs

Ingrid Skytte Ribergaard, Pædagogisk konsulent, Viden Djurs

Pædagogisk konsulent ved Viden Djurs og projektansvarlig Ingrid Skytte Ribergaard fortæller, hvordan de voksnes kompetencer fra såvel folkeskoleverdenen som ungdomsuddannelsesverdenen igennem projektforløbet i stigende grad kom i spil, men også, at det ikke bare var en dans på roser at nå der til; ”Det er vores oplevelse, at et egentligt samarbejde tog lang tid at etablere. Første gennemførsel af undervisningsforløbet bød på store problemer i koordination og forventningsafstemningen var svær. Anden gang vi mødtes, gled samarbejdet derimod langt bedre og gav som resultat et øget udbytte af både lærersamarbejdet og brobygningen for eleverne”. Hun fortsætter: ”Vores skolesystemer er meget forskellige og lærerne i de to systemer kan have svært ved at forstå hinandens rammer for undervisning. Men med et tættere samarbejde mellem skolerne med ligeværdig deltagelse i planlægning og gennemførsel mellem lærerne fra de forskellige skolesystemer, åbner samarbejdsmodellen store perspektiver for alle os involverede parter.”

Følte at de kunne være med
En opfølgende evaluering af projektet peger på, at mange af de unge ved projektets udgang var blevet både mere afklarede omkring egne evner og de faglige krav, der venter dem forude, men også, at de havde fået meget ud af at arbejde konkret og case-baseret på et af de faglige områder, hvor de traditionelt har de største udfordringer. Og flere af de voksne i evalueringen pegede på, at de havde oplevet forbløffende mange elevsamtaler om uddannelses- og jobvalg i værkstedet mens de unge svejsede eller arbejde med andre konkrete opgaver, samtaler, der ofte endda omhandlede andre emner end dem, der normalt tales om hjemme i skolen.

foto_erhverv2

Måske mest markant peger projektevalueringen på, at flere af de involverede unge efter projektets afslutning har været så fokuserede på at få en erhvervsuddannelse, at de faktisk er kommet hjem fra erhvervspraktik med lovning på en praktikplads til erhvervsuddannelsen. Ingrid Skytte Ribergaard forklarer hvordan en af nøglerne til den succes ligger i, at de unge på samme tid både har opnået at få en realistisk fornemmelse for de faglige krav, der venter forude, men samtidig også har fået positive personlige oplevelser og en følelse af at kunne være med: ”Sjov læring på værksteder giver god læring og flere af vores unge deltagere oplevede undervejs, at det faglige niveau var noget, de realistisk faktisk kunne klare. Jeg tror, at det casebaserede brobygningsforløb, vi satte sammen, har medvirket til at give dem både en realistisk fornemmelse for, hvad det kræver at tage en ungdomsuddannelse, men også blod på tanden og mod til at imødegå udfordringerne – for de oplevede jo rent faktisk, at de kan være med. Og det er sikkert nok også derfor, at det er gået dem så godt i erhvervspraktikken”

Hjælper skolelærerne
UU vejledningen i Danmark skal med den seneste erhvervsuddannelsesreform fremover kun vejlede de ikke uddannelsesparate unge – folkeskolerne skal selv klare resten. Det betyder, at lærerne i udskolingen i højere grad selv skal sørge for enten at informere sig eller skaffe udefrakommende assistance til at klæde de unge på i forhold til deres uddannelsesvalg, erhvervsmuligheder og overgang til ungdomsuddannelse. Ifølge Skytte Ribergaard er det en udfordring, som et aktivt samarbejde mellem de forskellige voksne aktører omkring de ungemed held kan hjælpe til at imødegå, forudsat, at der afsættes ressourcer til det; ”Alle parter i projektet mener, vi har fundet et spændende koncept, som dels tjener det formål for grundskolerne, at det hjælper dem med deres nye vejledningsopgaver og for ungdomsuddannelserne har den fordel, at vi bliver klogere på hvilke faglige forudsætninger, vi kan forvente at møde ved ny-optagne elever. Men det kræver selvsagt, at der frigives ressourcer til projektdeltagelsen.

En ekstra stor appelsin i turbanen for projektet er, at innovationsugen nu har fået status som et egentligt valgfag, som skolelærerne kan vælge på lige fod med alle mulige andre valgfag. Skytte Ribergaard fortæller: ”Hver skole har et lille katalog, hvor de præsenterer deres forskellige valgfag – et valgfagskatalog. Og her er dette projekt, eller fag om man vil, beskrevet på lige fod med andre. Det er vi både glade for og stolte af