Debat: Uddannelse kræver valg… og tid

0

Hovmark (1)Af Mie Hovmark, formand Erhvervsskolernes ElevOrganisation

Brandmand, cirkusprinsesse eller superhelt. Da vi var mindre, var der ingen grænser for, hvad vi drømte om at blive til. Nu, når jeg sidder i slutningen af 3.G, er grænserne enorme. Vi skal vælge med hovedet, for hvad hvis der ikke er et job? Hvad med lønnen? Og hvad med forventningerne?

Uddannelse er et vigtigt valg. Når du vælger uddannelse, så vælger du alt lige fra dit kommende job til din mulige levestandard. Så selvfølgelig gælder det om, at vælge rigtigt, men hvem siger, at valget træffes bedst under det pres, som vi er udsat for i slutningen af 9. klasse?

Som ung kan det være svært at se seriøsiteten i alt snakken om vigtigheden af uddannelsesvalg. Ikke fordi, vi ikke vil tage det seriøst, der er intet vi hellere vil, men mere fordi, vores seriøsitet bliver målt i, hvor hurtigt vi kan vælge og gennemføre den ”rigtige” uddannelse. Christiansborg valgte med deres SU-reform at sætte et maks. antal på, hvor mange uddannelser, vi må starte på, hvis vi vil have SU. Samtidig er de i gang med at kigge på en fremdriftsreform, der skal tvinge unge endnu hurtigere gennem de videregående uddannelser, uden at tage højde for andre ting end statens økonomi. Alt imens de fleste folketingspolitikere selv har haft rigeligt med tid til både at vælge og til at gennemføre deres egen uddannelse. Hvis de altså har gennemført. Hvor er seriøsiteten i det?

Vi er ikke bare et produkt, der skal være færdigt til tiden, så det kan sælges til højest bydende. Vi er mennesker. Vi udvikler os, og vi har behov for tid til at nå til det sted i livet, hvor vi kan konkludere, hvad vi gerne vil, også selvom vi vælger forkert et par gange på vejen. Uddannelse og en veluddannet befolkning er Danmarks største ressource, noget af det vi har, som de andre ikke har, noget vi skal være stolte af og holde fast i. For slet ikke at snakke om, at vi skal forbedre det.

Med den nye erhvervsuddannelses-reform, vil man have 30 % af en ungdomsårgang til at tage en erhvervsuddannelse. Et ambitiøst mål, men ligesom politikernes beslutninger omkring tidshorisonten for vores valg, er det endnu engang svært at tage seriøst. Ved at afskære 80 % fra den kontinuerlige samtale med en UU-vejleder, til fordel for fælles vejledning af klasselæren og en samtale ved middagsbordet, har man skabt endnu et søm i kisten til fremtidens faglige Danmark. Selvom vores uddannelser bygger Danmark op, er det ikke vores uddannelser, de fleste forældre og lære kender. De kender til tømrer, murer og tjener, men hvad med automatikteknikeren, cateren eller stukkatøren? Hvor bliver de af, når Søren på 15 sidder og snakker med mor og far over middagsbordet?

Skal vi som unge tage vores uddannelsesvalg mere seriøst, skal samfundet være villige til at vise os, at de også tager det seriøst. De skal give UU-vejlederne muligheden for at snakke med alle fra en ungdomsårgang, og udfordre dem alle i deres uddannelsesvalg. De skal vise, at fjumreåret igen kommer til at være et år, hvor vi har mulighed for at udvikle os på andre måder, end på skolebænken. At en eventuel afbrudt uddannelse ikke er en fejl, men en vigtig erfaring, der hjælper med at tage det næste skridt i den jungle, som uddannelsessystemet er. At også de er klar til at hjælpe os unge med at bygge vores eget Danmark op, vi skal alligevel gøre det før eller siden.