Erhvervsuddannelsen hænger sammen

0

Undervisningsministeriets netop offentliggjorte praktikpladsstatistik viser, at 80.000 elever er i gang med hovedforløbet på en erhvervsuddannelse. De nye praktikcentre på erhvervsskolerne ser ud til at opsuge den gruppe af unge, der efter endt grundforløb står uden en praktikplads i en virksomhed.

praktikpladsUndervisningsministeriet, DA, LO, KL og Danske Regioner er enige om at ændre opgørelserne af de praktikpladssøgende elever i overensstemmelse med tidligere aftaler. Det betyder, at der i statistikken vedrørende antal aktive praktikpladssøgende fremover skelnes mellem, om eleverne har afsluttet deres grundforløb eller ej. Den netop offentliggjorte statistik viser, at der kun er 269 elever, som har afsluttet et grundforløb, og som står uden en praktikplads.

Formand for UU DANMARK, Mark Jensen, glæder sig over aftalen mellem Undervisningsministeriet, DA, KL, LO og Danske Regionen: ”Det er vigtigt, at situationen omkring praktikpladser signaleres korrekt ud fra Undervisningsministeriet. Med 80.000 elever i gang med hovedforløbet og kun 269 elever, der har afsluttet et praktikforløb og som står uden praktikplads, kan det vist godt annonceres, at erhvervsuddannelsen hænger sammen i Danmark.”

Mark_Jensen_04_2014

Mark Jensen, formand for UU DANMARK

”Det er godt, at erhvervsskolernes praktikcentre opsamler de unge, der ikke får en praktikplads i en virksomhed, men vi skal stadig presse på for at flere virksomheder kommer på banen med elevpladser. Alle i job burde se sig omkring på egen arbejdsplads, for at se om der er en – eller flere – elever og hvis ikke der er, rejse spørgsmålet ved frokostbordet og i  virksomhedens samarbejdsorganisation – Hvor er eleverne?” 

”Samtidig er det vigtigt, at der er fokus på elevpladser i forbindelse med de mange store offentlige udbud, der er de kommende år,” slutter Mark Jensen, der ikke kan skjule en ærgrelse over, at antallet af praktikpladser i virksomhederne er gået 4% tilbage det sidste år.

Links: