Debat: Forældreudfordringen

0

Af Mette With Hagensen, Landsformand, Skole og ForældreMetteWithHagensenPresse2

At være forældre til et skolebarn har mange glæder og udfordringer, og når ungerne når op i 6.-7. Klasse, begynder man at tænke: ”Det går da meget fint, vi har styr på lektier, sengetider og idrætstøj, så det kører for os”. Så kommer der pludselig nye ting at forholde sig til: Skoletræthed, uddannelsesparathedsvurdering, brobygning og et kæmpe udvalg af ungdomsuddannelser. Det kan føles lidt som at blive slået hjem i Ludo, når man var lige ved at være hjemme, det er som at begynde helt forfra, når afslutningen af folkeskolen nærmer sig og man som forældre skal til at forholde sig til overgangen til ungdomsuddannelser.

Børnene kan være enormt trætte af skolen og blot tanken om at skulle videre med mere uddannelse kan tage modet fra enhver teenager. Som forældre prøver vi at skabe overblik og indsigt i de utallige muligheder, som kun sjældent ligner noget af det, vi selv havde mulighed for at være imellem. Vi kaster os ivrigt over information fra skolen, UU vejlederne og hvad vi finder på nettet. Det er absolut ikke mangel på information, der gør de svært at agere vejleder for sit eget barn, for der er masser af information om uddannelsernes struktur og indhold.

Utallige invitationer til åbent hus og øvrige informationsarrangementer kan hurtigt booke kalenderen helt ud, og antallet af brochurer hober sig op på køkkenbordet sammen med mere eller mindre opfindsomme dimser, som bliver udleveret af velmenende medarbejdere på områdets ungdomsuddannelsesinstitutioner, mens de beredvilligt fortæller om lige netop den ungdomsuddannelses fantastiske indhold.

Et er indsigt i uddannelsesjunglen, et andet er at vejlede vores børn til det det gode valg. Den svære øvelse hjemme ved køkkenbordet er at hjælpe vores unge mennesker til at finde frem til, hvilken vej, der er den gode vej, når der er så mange veje at vælge imellem?

En amerikansk undersøgelse viser, at de elever som er mest glade for deres uddannelsesvalg ofte har mødt en person, som interesserede sig for dem som person, opmuntrede dem til at forfølge mål og drømme og bakkede dem op i deres valg, vejledte dem eller gav de unge mulighed for at være i praktik et sted, hvor de prøvede deres drømme af. Den person kunne være en lærer, en vejleder, en spejderleder, men meget sjældent en forælder, for selv om vi som forældre er meget interesserede i vores børn og gør en stor indsats for at opmuntre vores børn til at forfølge deres mål og drømme, så bliver vi diskvalificerede af de unge, netop fordi vi er deres forældre.

Med Eud-reformens ændringer på UU vejledningsområdet skal vi finde nye veje til god vejledning for de unge, som fremover alene får kollektiv vejledning, så disse unge udfordres i deres uddannelsesvalg og møder voksne, som tror på deres drømme og støtter dem i at forfølge drømmen.

Folkeskolereformen har fokus på overgange i udskolingen, så skolebestyrelserne sammen med ungdomsuddannelser og virksomheder kan skabe muligheder for praktik og virksomhedssamarbejde og etablering af mentornetværk, hvor unge møder voksne, som de kan spille bold op ad og som kan hjælpe de unge med at afprøve drømme og finde den gode vej for netop dem.

Mulighederne er mange, og opgaven for både skolen og forældrene bliver at udforske de mange muligheder sammen med de unge, være rådvilde, undres, stille spørgsmål og lede efter svar sammen, så de unge klædes på til at vælge den gode vej gennem ungdomsuddannelsen.