Erhvervspraktik skaber praktikplads til Jakob

0

Antallet af praktikpladser i Danmark er faldende og hvis flere unge skal turde gå mod strømmen og vælge en erhvervsuddannelse, er manglende praktisk kendskab til mulighederne i erhvervslivet en rigtig skidt udvikling. Men måske dækker historien om 17-årige Jakob over en af de mulige løsninger til det problem. Et særligt tilrettelagt erhvervspraktikforløb i niende klasse vendte hans personlige udvikling i en sådan grad, at arbejdspladsen efterfølgende kvitterede med en praktikpladsgaranti til hans ungdomsuddannelse. Erhvervspraktikforløbet havde ikke bare vendt Jakobs udvikling, det havde skabt en praktikplads til ham.

JakobI gamle dage var erhvervspraktik i niende klasse for de fleste lig med en kort og sjov forsmag på det kommende voksenliv. Men i UU Vestsjælland peger vejlederne nu på, at erhvervspraktikken kan meget mere end det – hvis de professionelle voksne omkring de unge engagerer sig og udnytter potentialerne i praktikforløbet. UU centerets erfaringer viser, at erhvervspraktik ikke bare kan afklare de unge i forhold til videre uddannelse, men ofte også kan give specielt de bogligt svageste elever uventede succesoplevelser og tilmed skabe nye praktikpladser.

17-årige Jakobs (opdigtet navn, red.) historie er symptomatisk, fortæller UU vejleder Jan Kronborg. På grund af sygdomsrelaterede problemer fik han ikke meget læring ud af skoletimerne, og tilværelsen i klassen var begyndt at være lig med nederlag og lavt selvværd. Hans klasselærer, skoleledelsen og den tilknyttede UU vejleder blev derfor enige om at strikke et 10 ugers praktikforløb hos en lokal virksomhed sammen til ham. Han skulle ud i nye rammer, arbejde med praksis og opleve personlig succes og selvudvikling på andre parametre end de skolelige og boglige.

De 10 uger forløb ikke problemfrit, men arbejdsgiveren på den pågældende virksomhed oplevede alligevel en så markant opblomstring i Jakobs engagement, pålidelighed og læringsevne, at han ved udgangen af praktikforløbet tilbød ham en skriftlig aftale om en praktikplads i virksomheden, hvis han kunne gennemføre resten af udskolingen og komme på teknisk skole.

”… i dag klarer han sig fuldt ud på linje med sine klassekammerater på teknisk skole. Hans eksempel viser, at erhvervspraktikken i udskolingen har store potentialer… ” UU vejleder, Jan Kronborg.

UU vejleder Jan Kronborg fortæller, at historien er et godt eksempel på, hvad skolens erhvervspraktik kan, ikke mindst for unge som Jakob, der ellers kan have svært ved at gennemføre skole og ungdomsuddannelse. Kronborg udtaler:

Problemerne for de unge er ikke nødvendigvis faglige. Tit kan der være personlige eller sociale problematikker, der står i vejen for læringen, og dem kan et praktikforløb være med til at fjerne. Jakob fik en ny chance, nye rammer og relationer og nye muligheder for at udvikle sig – og i dag klarer han sig fuldt ud på linje med sine klassekammerater på Teknisk skole. Det sker, fordi skolen på det tidspunkt både var fleksibel og grundig og fordi, vi kunne sætte os ned og strikke en god løsning sammen. Hans eksempel viser, at erhvervspraktikken i udskolingen har store potentialer.

Ikke bare “uge 40”
Jan Kronborg har gennem mange år som vejleder været med til at sende elever i erhvervspraktik mange forskellige steder, og inden for de seneste par år har han oplevet, at 3 elever har fået en ordinær praktikplads efter at have vist deres værd i en enkelt uge som erhvervspraktikant. Men det kræver, at der gøres mere end bare at ”sætte uge 40 af” til elevernes praktik. Praktikforløbet skal ses som en vigtig brik i en helhedstænkt udskolingsproces, der i sidste ende skal sende den unge vel gennem en ungdomsuddannelse. Skolen, UU, det lokale erhvervsliv, kommunen og ungdomsuddannelserne skal inddrages og arbejde sammen i hele processen, der også indeholder brobygningsdage for klasselærerne på 8. og 9. årgang, forældrekurser, emnet ”Uddannelse og Job”, elevplan og mange andre elementer.

Skolen skal også sætte ressourcer af til at forberede praktikken tidligt, forløbene skal evalueres og følges op, og UU vejlederen skal deltage under hele forløbet og blandt andet også bidrage med sine kontakter til det lokale erhvervsliv og de lokale ungdomsuddannelser. Kommunen skal bakke op om, at den enkelte skole skal bruge ressourcer på de forskellige forløb, og erhvervslivet skal være med til at holde kontakt og åbne døre for de unge. En indsats, hvor alle bakker op, kan give de unge en god praktikoplevelse, der kan afklare dem i forhold til egne evner og motivation, give dem praksisindsigt i fag og måske være afgørende for, at de vælger en uddannelsesvej med færre omvalg og frafald.

Allerede omkring et halvt år før eleverne skal i erhvervspraktik, orienterer UU-vejlederne i hele landet de unge og deres forældre om formålet med praktikken og fortæller, at de unge så hurtigt som muligt skal forsøge at finde sig en praktikplads. Eleverne bliver klædt godt på til søgeprocessen, og de elever, som forstår budskabet, og som går i gang med at lede med det samme, bliver næsten altid vel modtaget, og det kan give nogle spændende muligheder for den enkelte”, siger Kronborg og fortsætter:

Stort set alle brancher er positive, hvis de kan se, at praktikken bliver taget seriøst af den unge og skolen. Og gejsten blandt de unge er heller ikke til at tage fejl af. Så hvis vi sammen arbejder med den gejst og gør praktikken til en fælles integreret del af de unges vej mod ungdomsuddannelse – så er vi langt på den rette vej

Opfølgning afgørende
Kronborg fortæller videre, at også¨opfølgning i forhold til de unges praktikforløb er afgørende for specielt de bogligt svageste elevers vedkommende, hvor praktikopholdet i udskolingen kan være en markant succesoplevelse, og hvor de unge måske får skabt sig relationer til et videre fritidsjob eller en senere praktikperiode:

Arbejdsgiverne ser jo de unge vokse med opgaven. Så hvis vi, de voksne professionelle omkring de unge, formår at holde fast i den gode relation mellem den unge og arbejdspladsen, kan det faktisk udmønte sig i konkrete aftaler om videre forløb, som vi så det i Jakobs tilfælde – og måske er det en tænkemåde, der på sigt kan bidrage til at løse praktikpladsproblemerne her i landet”.