På Odder Gymnasium nedtoner vi fokus på karaktererne og arbejder i et træningsrum, hvor det er tilladt at fejle i læreprocessen.
Vi skaber et både trygt og udfordrende læringsrum for eleverne og sætter fokus på det ”at lære for at lære” i fællesskab i klassen og som individ. Vi prioriterer tid til formativ evaluering, hvor læreren som læringsvejleder giver professionel sparring, så eleven bliver aktiv i egen læreproces og får et growth-mindset som styrker motivationen og evnen til at kunne tilegne sig ny viden.
Konkret arbejder vi med karakterfrie klasser i et forsøg på at imødekomme det stigende fokus på præstation og performance, vi ser hos både elever og i samfundet generelt. I det karakterfri miljø fokuserer vi på, at den enkelte elev får redskaber til at opnå vedholdenhed, når det er udfordrende og robusthed til at blive mere og mere selvstændig i processen med at lære.
Workshopholdere er Heidi Andersen og Camilla Jürgensen, gymnasielærere. Lars Bluhme, rektor. Evt. en tidligere elev på linjen.
#21st_century_skills:
#problemløsning #innovation #videnskonstruktion #kompetent_kommunikation #selvevaluering
LEAPS står for Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science. Formålet med LEAPS er at give elever i grundskolen de bedste forudsætninger for at tilegne sig ny viden og blive så dygtige, som de kan, samt styrke elevernes kompetencer inden for naturfag.
Dette sker gennem projektbaseret læring, hvor eleverne fordyber sig i engagerende problemstillinger, der trækker tråde til det omkringliggende samfund – lokalt, såvel som nationalt og globalt.
I LEAPS-workshoppen kan du få viden om Herfølge Skoles omstillingsproces til en fælles læringsstrategi, skolens mål og motivation ift. at gå ind i samarbejdet med Kata-fonden, og hvad det konkret betyder for lærernes undervisning og elevernes læring.
I workshoppen møder du Maja Larsen, pæd.leder/souschef på Herfølge Skole, samt Mia Schack Larsen, projektleder for Kata fonden.
#21st_century_skills:
#problemløsning #innovation #videnskonstruktion #kompetent_kommunikation #selvevaluering #It
De sidste 2 år har Campus Køge, herunder Køge Handelsskole, ZBC SOSU, EUC Sjælland arbejdet sammen om at højne trivsel og mindske frafald af især de sårbare unge på erhvervsuddannelsernes grundforløb 1. Projektet har været støtte af midler fra Region Sjælland. Det har været et mål at skabe fællesskaber mellem eleverne og dermed bidrage til den gode trivsel, der kan sikre at flere fastholdes i deres uddannelse.
Projektet omhandler derfor et fokus på den eller de elever der ikke trives, men også om hvordan man får mere fokus på trivsel i klassen, i form af klasserumsledelse.
I workshoppen vil vi give eksempler på de værktøjer vi har benyttet os af, og går sammen bag om de overvejelser vi gjorde os i forbindelse med at vælge de rigtige tilgange og teorier til Regionsprojektets unge på GF1 forløbene.
Forvent en aktiv og tankevækkende workshop, hvor du bliver involveret i nogle af de elementer vi har brugt i regionsprojektet og de efterfølgende vejledninger på unge de.
Workshop ved vejleder Ole Pedersen og konst. afdelingsleder Anne Vibe Andreasen, UUV Køge Bugt
#21st_century_skills:
#problemløsning #videnskonstruktion #kompetent_kommunikation #selvevaluering #læring
Ingen af os ved hvad der venter på fremtidens arbejdsmarked for nutidens unge, men vi har en idé om hvor det bærer hen. I Microsoft Education bruger vi meget tid på, at prøve at finde ud af hvilke kompetencer der fremadrettet bliver vigtigst for de børn og unge vi har i skolen idag – ikke kun inden for teknologi og kunstig intelligens, men også indenfor det 21. århundredes kompetencer og socio-emotionelle kompetencer. I min workshop ser vi nærmere på hvordan vi bedst kan forberede eleverne på en ukendt fremtid.
Katja Borregaard er Modern Classroom Solutions Specialist hos Microsoft Education, Danmark. Før hun startede i Microsoft sidste sommer, var hun matematik- og historielærer i 10 år og havde de seneste år stor interesse for problembaseret og undersøgende undervisning, samt læring med teknologi og spil.
#21st_century_skills:
#problemløsning #innovation #videnskonstruktion #kompetent_kommunikation #selvevaluering #It
Der er desværre ikke flere ledige pladser på arrangementet
| 1) Flygtninge og indvandrere
· Integrationsforløb på produktionsskolen · Uddannelsesvejledning i modtageklasser
|
| 2) Kollektiv vejledning – hvordan er det gået i det fælles projekt?
· Kollektiv vejledning for ”dovnies” – når du ikke gider lave plancher, kompetencekort og uddelingskopier!10 jeg selv kan li´,- øvelser, der fungerer lige fra baglommen · Styrkelse af refleksion i den kollektive vejledning – før og nu. |
| 1) Uddannelse og job
· Læring i netværk: Hvordan kvalificerer vi sammenhængen mellem Uddannelse og job og den kollektive vejledning? · Virksomheden i Skolen
|
| 3) 15-30 årige
· ”Brug for Alle” – Herningmodellen i et UU-perspektiv Tværsektorieltsamarbejde · Uddannelsesplanen til produktionsskolen |
| 2) Specialvejledning
· Overgangs vejledning af udskolingselever i specialklasser · Projekt: ”Fremme af unges mentale sundhed – i gang med erhvervsuddannelse” |
| 4) 10. klasse
· Optagelse.dk – Fælles ansvar – Fælles projekt · 10.klasse – en ny chance. |
v. Bo Klindt Poulsen
Hvad sker der, når vejledere og lærere ændrer fokus fra valg til læring i arbejdet med unges karrierevalgsprocesser? Hvordan kan karrierelæring være en del af unges dannelsesprocesser? Hvordan kan en karrierelæringstilgang være med til at sikre og udvikle UU’s faglighed i fremtiden? Bo Klindt Poulsen vil i sit oplæg forsøge at besvare disse tre spørgsmål og forbinde erfaringer og viden fra en række forskningsprojekter med overvejelser over UU’s muligheder i fremtidens vejledningslandskab. Bo Klindt Poulsen er adjunkt i vejledning ved VIA University College og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet med et projekt om samarbejdet mellem grundskole og UU. Desuden leder han VIA’s forskningsprogram i karrierevejledning. Han er optaget af karrierelæring og karrierevejledning i et socialt retfærdighedsperspektiv og er sammen med Rie Thomsen og Rita Buhl medforfatter til bogen Udsyn i Udskolingen, som udkommer i august 2016 og omhandler karrierelæring i udskolingen.
v. Louise Yung Nielsen
Konteksten for dette oplæg er de unge og de digitale arenaer, hvorpå de unge ofte lever et liv, der er enten komplet uforståeligt eller helt usynligt for de ældre generationer. Oplægget vil med udgangspunkt i casen modeblog handle om, hvordan modeblogs sætter kroppe og identiteter på spil i ungdomslivet gennem fremvisningen af forbrug og livsstilselementer. Herudover vil oplægget handle om det nye digitale arbejdsmarked, som modebloggen er en del af, og hvor de sociale medier er udgangspunktet for arbejdet.
Louise Yung Nielsen er ekstern lektor ved Københavns Universitet og ph.d. fra Center for Ungdomsforskning. Hun har forsket i unge og sociale medier, særligt hvordan kroppen bliver til på modebloggen. Louise er endvidere interesseret i det nye digitale arbejdsmarked, der er opstået i forlængelse af de sociale medier.
v. Maj-Britt Larsen, UU-vejleder, UUV Køge Bugt
November 2015 afholdte vi det første af foreløbigt 3 vejledningsforløb for nytilkomne flygtninge mellem 18 og 25 år.
Det er Greve Jobcenter, der visiterer til forløbene, som er såkaldt indtægtsdækket virksomhed for UUV Køge Bugt.
Samarbejdet med jobcentret og selve forløbene har været oplevet konstruktivt og positivt.
Workshoppen vil give et bud på hvorfor og hermed udbrede baggrund og formål samt form og indhold.
v. Lotte Engholm og Christina Celeste Nielsen, UU-vejledere, UUV Køge Bugt
I den kollektive vejledning skal vi informere om uddannelsessystemet, ug.dk og eVejledningen. Ligeledes skal vi facilitere progression og differentiering samt elevernes refleksion over egne kompetencer og potentialer – alt sammen inden for en politisk ramme med fokus på gennemførelse og flere i EUD.
Workshoppen byder på overvejelser om og diskussion af, hvordan vejledningen kan støtte og udfordre eleverne i klassekonteksten?
v. Søren Krabbe, UU-vejleder, UU-Roskilde/Lejre
I Roskilde har man arbejdet med EGU, siden loven trådte i kraft i 1993 og gjort sig mange erfaringer i arbejdet omkring unge i EGU.
Ca. 80% af de unge i Roskilde/Lejre opnår selvforsørgelse efter endt uddannelse. Hvad gør vi rigtigt?
Workshoppen vil tage udgangspunkt i egne erfaringer omkring samarbejdet med Jobcenteret og andre interessenter samt lokale virksomheder. Herudover vil der også blive set på målgruppevurderingen, som nøglen til et succesfuldt forløb. Workshopdeltagerne opfordres til at byde ind med erfaringer og ideer.
v. Pernille Steenberg, UU-vejleder, UUV Køge Bugt
Unge krydser Grænser er 3-ugers vejledningsforløb for 15-29-årige, der har afbrudt eller aldrig påbegyndt ungdomsuddannelse.
Størstedelen af deltagerne er henvist fra jobcentrene, udarbejder en uddannelsesplan og begynder uddannelse, på trods af at de ved forløbets begyndelse ikke kan se sig selv i uddannelse.
Workshoppen vil besvare og diskutere spørgsmål som: Hvad er vejledernes rolle i dette? Hvilke metoder og pædagogiske tilgange benyttes? Hvad kræves der af de unge, og hvad siger de selv?
v. Ole Pedersen, UU-vejleder, UUV Køge Bugt
Deltager du i denne workshop, vil du opleve eksempler, erfaringer og ideer til gruppevejledning.
Workshoppen er funderet i mange års praksis fra jobcenter-samarbejde, vejledningskurser og forløb for unge samt ikke mindst den primære UU-vejledning.
v. Philip Larsen og Annie Hedevang, UU-vejledere, UU-Roskilde/Lejre
Med udgangspunkt i egen praksis vil vi i denne workshop komme med input til og lægge op til diskussion af Uddannelse og Job: Hvilket potentiale indeholder Uddannelse og job? Hvordan kan vi som vejledere rammesætte de unges fælles refleksion og sikre, at de bliver klædt godt på til at træffe valg i en senmoderne kontekst? Hvilke aktiviteter kan give mening?
v. Mark Jensen, UU-centerleder, UUV Køge Bugt, Formand for UU Danmark.
Mark Jensen uddyber UU DANMARKs fokusområder for fremtidens vejledning (og indskyder her, at UU-centrenes situation i Region Sjælland ikke helt ligner den øvrige UU-verden): Et mere enstrenget vejledningssystem, en ”oprydning” og en meriterende organisering af de små uddannelser og unge arbejds- og uddannelsesrettede aktiviteter, profilering og udbygning af den opsøgende vejledning samt Uddannelse og Job med UU-vejlederen som koordinator på den enkelte skole – fra samtale til proces … Herefter vil der være dialog om UU-centrene i fremtidens vejledningsbillede.
v. Helle Foersom, UU-vejleder, UU Lolland-Falster
Workshoppen henvender sig til dig, der til daglig arbejder med udfordrede elever, der i grundskolen har være ekskluderet fra det almindelige skole- og årgangsfællesskab.
Du vil blive præsenteret for konkrete praksiseksempler på bevidst og målrettet arbejde med den eksemplariske udskoling. Ligeledes vil der blive lagt op til dialog om karriereperspektiver, samarbejde og ansvar.
v. Mia Rosenørn, Udviklingskonsulent, Greve Kommune
I 2013 kickstartede UUV i fællesskab med Greve Kommune et Frivilligt Mentorkorps for unge mellem 15 og 29 år. I spidsen stod Mia Rosenørn, der har 10 års erfaring med mentoring, nationalt og internationalt.
Med baggrund i erfaringerne fra Greve undersøger workshoppen, hvad ingredienserne i et mentorkorps er, og hvad der sker, når mentoring inviterer frivilligheden indenfor.
v. Anne Bay Riisager, Kampagneleder, Det Blå Danmark
Det Blå Danmark består af rederier, shippingvirksomheder og fx skibsmæglere, havne og servicevirksomheder.
Der er cirka 100.000 personer direkte og indirekte beskæftiget i Det Blå Danmark, og maritime virksomheder står for cirka en fjerdedel af Danmarks samlede eksport.
Workshoppen byder på en introduktion til Det Blå Danmark og et møde med studerende fra branchen, der fortæller deres historie om det at vælge en maritim uddannelsesvej.
v. Gitte Vind, Teamleder, og Jan Boye Friis. Projektvejleder, UU Nordvestsjælland
Klar til Start er et unikt samarbejde mellem højtspecialiseret pædagogisk personale og butikskæden Fakta.
Målgruppen er unge med autisme spektrum forstyrrelser, der gives mulighed for uddannelse og efterfølgende ansættelse i Fakta.
Kom og hør om hyldeforkanter, space, kassationer, arbejdsintensitet, samarbejde – og hvordan du og dine unge bliver Klar til Start her i regionen.
v. Claus Rosenkrands Olsen, Uddannelsespolitisk chef, Dansk Erhverv.
”Omtrent samtidig med, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) rundede sin 10 års fødselsdag, ramte søgetallene fra grundskolen til erhvervsuddannelserne endnu en gang et historisk lavpunkt.” Skriver Claus Rosenkrands Olsen i en artikel bragt på uudanmark.dk. Med udgangspunkt heri vil workshoppen uddybe den hypotese, at når de unge fravælger erhvervsuddannelserne, er svaret ikke bare mere vejledning, men måske en ændret opfattelse af hvad vejledning er – nemlig mere og andet end samtalen med en vejleder.
Hør hvorfor og giv dit besyv med eller udfordre hypotesens forståelse af UU-vejledningen
v. Karina Meinecke, UU-vejleder, UU København
Fremtidens Valg og Vejledning er et regionsstøttet projekt, der over 3 år har gennemført forsøg på ca. tyve skoler i Region Hovedstaden og været fulgt af Center for Ungdomsforskning.
Forsøgene er foregået i skolernes 8. klasser med det mål at udvikle nye vejledningsmetoder og tværfaglige læringsforløb. Fokus har været på styrkelse af elevernes valgkompetencer i udskolingen, bl.a. gennem øget samarbejde mellem skoler, vejledning, ungdomsuddannelser og virksomheder.
Workshoppen vil præsentere projektets erfaringer med virksomhedssamarbejde
v/Bo Klindt Poulsen, Adjunkt og Programkoordinator, VIA University College, Ph.d.-stud. ved Syddansk Universitet
Workshoppen vil give mulighed for en grundigere diskussion af Bos oplæg om karrierelæring og UU’s muligheder i fremtidens vejledningslandskab.
Herudover vil Bo uddybe de aktuelle resultater af forsknings- og udviklingsprojektet Udsyn i Udskolingen om karrierelæring i udskolingen.
v/Lasse Bærentsen og Stine Pilsmark Kaldahl, UU-vejledere, UU Lillebælt
I workshoppen skal du ud på gulvet og afprøve vejledningsaktiviteten Lommeregneren. Hensigten er, at du får indsigt i en praktisk karrierelæringsøvelse, der rummer aktiv udfoldelse og humor og udfordrer deltagerne.
v. Tobias Hamann
Tobias Hamann blev landskendt, da han vandt DR’s Den Store Bagedyst. Siden har han kunnet tilføje titler som tv-vært, forfatter og chocolatier til cv’et. At fremtiden skulle se sådan ud, var ikke en del af en uddannelsesplan. Tobias er student fra Silkeborg Gymnasium og begyndte at læse på Aarhus Universitet, men færdiggjorde ikke østeuropastudierne. I stedet har han cyklet fra Silkeborg til Tyrkiet, spillet fodbold og trommer og i 2011 bloggede han på en alt-betalt-jordomrejse, hvorefter han skrev fra bl.a. Ukraine og Kirgisistan som freelance-journalist for Jyllands Postens rejsesektion Explorer. Tobias Hamann vil afrunde UURS-konferencen med en ærlig fortælling om rejser, kager og karriere. Uden opskrift tager livet form.
Abonnér på feed
12. januar 2015
Erhvervspraktik skaber praktikplads til Jakob
0by uudanmark • Artikler og debat, Nyhedsarkiv, Seneste
Antallet af praktikpladser i Danmark er faldende og hvis flere unge skal turde gå mod strømmen og vælge en erhvervsuddannelse, er manglende praktisk kendskab til mulighederne i erhvervslivet en rigtig skidt udvikling. Men måske dækker historien om 17-årige Jakob over en af de mulige løsninger til det problem. Et særligt tilrettelagt erhvervspraktikforløb i niende klasse vendte hans personlige udvikling i en sådan grad, at arbejdspladsen efterfølgende kvitterede med en praktikpladsgaranti til hans ungdomsuddannelse. Erhvervspraktikforløbet havde ikke bare vendt Jakobs udvikling, det havde skabt en praktikplads til ham.
17-årige Jakobs (opdigtet navn, red.) historie er symptomatisk, fortæller UU vejleder Jan Kronborg. På grund af sygdomsrelaterede problemer fik han ikke meget læring ud af skoletimerne, og tilværelsen i klassen var begyndt at være lig med nederlag og lavt selvværd. Hans klasselærer, skoleledelsen og den tilknyttede UU vejleder blev derfor enige om at strikke et 10 ugers praktikforløb hos en lokal virksomhed sammen til ham. Han skulle ud i nye rammer, arbejde med praksis og opleve personlig succes og selvudvikling på andre parametre end de skolelige og boglige.
De 10 uger forløb ikke problemfrit, men arbejdsgiveren på den pågældende virksomhed oplevede alligevel en så markant opblomstring i Jakobs engagement, pålidelighed og læringsevne, at han ved udgangen af praktikforløbet tilbød ham en skriftlig aftale om en praktikplads i virksomheden, hvis han kunne gennemføre resten af udskolingen og komme på teknisk skole.
”… i dag klarer han sig fuldt ud på linje med sine klassekammerater på teknisk skole. Hans eksempel viser, at erhvervspraktikken i udskolingen har store potentialer… ” UU vejleder, Jan Kronborg.
UU vejleder Jan Kronborg fortæller, at historien er et godt eksempel på, hvad skolens erhvervspraktik kan, ikke mindst for unge som Jakob, der ellers kan have svært ved at gennemføre skole og ungdomsuddannelse. Kronborg udtaler:
”Problemerne for de unge er ikke nødvendigvis faglige. Tit kan der være personlige eller sociale problematikker, der står i vejen for læringen, og dem kan et praktikforløb være med til at fjerne. Jakob fik en ny chance, nye rammer og relationer og nye muligheder for at udvikle sig – og i dag klarer han sig fuldt ud på linje med sine klassekammerater på Teknisk skole. Det sker, fordi skolen på det tidspunkt både var fleksibel og grundig og fordi, vi kunne sætte os ned og strikke en god løsning sammen. Hans eksempel viser, at erhvervspraktikken i udskolingen har store potentialer.”
Ikke bare “uge 40”
Jan Kronborg har gennem mange år som vejleder været med til at sende elever i erhvervspraktik mange forskellige steder, og inden for de seneste par år har han oplevet, at 3 elever har fået en ordinær praktikplads efter at have vist deres værd i en enkelt uge som erhvervspraktikant. Men det kræver, at der gøres mere end bare at ”sætte uge 40 af” til elevernes praktik. Praktikforløbet skal ses som en vigtig brik i en helhedstænkt udskolingsproces, der i sidste ende skal sende den unge vel gennem en ungdomsuddannelse. Skolen, UU, det lokale erhvervsliv, kommunen og ungdomsuddannelserne skal inddrages og arbejde sammen i hele processen, der også indeholder brobygningsdage for klasselærerne på 8. og 9. årgang, forældrekurser, emnet ”Uddannelse og Job”, elevplan og mange andre elementer.
Skolen skal også sætte ressourcer af til at forberede praktikken tidligt, forløbene skal evalueres og følges op, og UU vejlederen skal deltage under hele forløbet og blandt andet også bidrage med sine kontakter til det lokale erhvervsliv og de lokale ungdomsuddannelser. Kommunen skal bakke op om, at den enkelte skole skal bruge ressourcer på de forskellige forløb, og erhvervslivet skal være med til at holde kontakt og åbne døre for de unge. En indsats, hvor alle bakker op, kan give de unge en god praktikoplevelse, der kan afklare dem i forhold til egne evner og motivation, give dem praksisindsigt i fag og måske være afgørende for, at de vælger en uddannelsesvej med færre omvalg og frafald.
”Allerede omkring et halvt år før eleverne skal i erhvervspraktik, orienterer UU-vejlederne i hele landet de unge og deres forældre om formålet med praktikken og fortæller, at de unge så hurtigt som muligt skal forsøge at finde sig en praktikplads. Eleverne bliver klædt godt på til søgeprocessen, og de elever, som forstår budskabet, og som går i gang med at lede med det samme, bliver næsten altid vel modtaget, og det kan give nogle spændende muligheder for den enkelte”, siger Kronborg og fortsætter:
”Stort set alle brancher er positive, hvis de kan se, at praktikken bliver taget seriøst af den unge og skolen. Og gejsten blandt de unge er heller ikke til at tage fejl af. Så hvis vi sammen arbejder med den gejst og gør praktikken til en fælles integreret del af de unges vej mod ungdomsuddannelse – så er vi langt på den rette vej”
Opfølgning afgørende
Kronborg fortæller videre, at også¨opfølgning i forhold til de unges praktikforløb er afgørende for specielt de bogligt svageste elevers vedkommende, hvor praktikopholdet i udskolingen kan være en markant succesoplevelse, og hvor de unge måske får skabt sig relationer til et videre fritidsjob eller en senere praktikperiode:
”Arbejdsgiverne ser jo de unge vokse med opgaven. Så hvis vi, de voksne professionelle omkring de unge, formår at holde fast i den gode relation mellem den unge og arbejdspladsen, kan det faktisk udmønte sig i konkrete aftaler om videre forløb, som vi så det i Jakobs tilfælde – og måske er det en tænkemåde, der på sigt kan bidrage til at løse praktikpladsproblemerne her i landet”.