STAFF-projektet

0

staff 1I perioden 2011 – 2013 blev projektet STAFF gennemført som et landsdækkende finanslovsprojekt med den målsætning at få flere unge med en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) i job i almindelige virksomheder. Folkene bag projektet peger nu på, at et målrettet, veltilrettelagt og erhvervsrettet STU-forløb er absolut afgørende for den unges muligheder for at komme i job og at UU vejlederen i den sammenhæng udgør en central aktør med sin løbende opfølgning og justering under hele uddannelsesforløbet.      

Unge borgere med udviklingshandicap, der har motivationen til at komme ud i det rigtige erhvervsliv, ender for tit alligevel på beskyttede værksteder. I projektet STAFF, der blev færdigt i 2013, har projektet haft held med at vende den dårlige tendens med et målrettet fokus på de unges evner og muligheder – på deres potentialer frem for på barrierer. Regionale STAFF-netværk har gennem projektet arbejdet med brobygning, informationsspredning og opbygning af relationer på tværs af sektorer, faggrænser og forvaltninger og flere af disse netværk er fortsat aktive efter projektets afslutning. Mange unge er kommet i job gennem projektet og har dermed fået en reel inklusion i erhverv og samfund, som gavner både dem selv og deres arbejdsplads.

staff 2

Hos Specialfunktionen Job & Handicap (SJH*), som har stået for koordinering og projektledelse i STAFF, peger man nu på, at blandt andet UU vejlederens rolle har været afgørende for at fastholde de unge i en positiv udvikling og Lisbet Bo, specialkonsulent ved SJH og projektleder for STAFF, udtaler; “Vi kan se, at et målrettet, veltilrettelagt og erhvervsrettet STU-forløb er absolut afgørende for den unges muligheder for at komme i job og at UU vejlederen i den forstand er helt central med sin indsats omkring udarbejdelse af uddannelsesplanen og den løbende opfølgning og justering under uddannelsesforløbet, med fokus på empowerment – at den unge opnår erhvervskompetencer i det omfang, det er muligt.”

staff 3

Resultater & erfaringer
538 borgere var direkte omfattet af STAFF-konsulenternes indsats i projektperioden, mens et ukendt antal borgere i andre kommuner har modtaget en beskæftigelsesrettet “STAFF-indsats” som følge af projektets regionale informations- og netværksindsats.

117 borgere kom i job gennem projektet og var fortsat ansat ved projektets afslutning. De fleste i job med løntilskud, men fleksjob, specielt reformens ”små fleksjob”, var oplagte for målgruppen og enkelte magtede ordinær ansættelse med kompenserende støtte.

”STAFF-indsatsen” er fortsat i 3 af de deltagende kommuner: I Odense, Esbjerg og Århus, har jobcenterledelsen valgt at videreføre indsatsen, og har ansat STAFF-konsulenterne til opgaven, simpelthen fordi indsatsen er rigtig og fornuftig, såvel menneskeligt som økonomisk.

Projektets resultater og erfaringer peger entydigt på, at:

  • Et almindeligt job generelt er et stort ønske hos STAFF-projektets målgruppe
  • Virksomhederne er generelt åbne i forhold til at ansætte
  • Beskæftigede på beskyttede værksteder har ofte et ønske om job uden for værkstedet – og ofte bliver de personligt styrket i den ny jobsammenhæng
  • Borgere i beskyttet beskæftigelse, der af fagpersonale eller pårørende vurderes (for) svage, kan vise sig at besidde hidtil ukendte kompetencer og potentiale, når de kommer i praktik/job i en almindelig virksomhed
  • Det er væsentligt, at den unge under STU forberedes fagligt og personligt til at begå sig som medarbejder/kende arbejdsopgaver, eksempelvis via længerevarende, relle praktikperioder
  • Det er helt afgørende, at der er tilknyttet opfølgning/efterværn til praktik og job, og at arbejdsgiver har nem adgang til støtte fra jobcentret. På den måde kan misforståelser/problemstillinger tages i opløbet
  • Borgerne i målgruppen er generelt motiverede, mødestabile, stolte af at have arbejde og tjene en løn, og derudover udvikles de personligt, ofte i overraskende grad, i den nye ordinære jobsammenhæng
  • Beskæftigelsesforvaltning og socialforvaltning skal samarbejde tæt, integreret, og se indsats og økonomi overordnet og i sammenhæng
  • Der er klare gevinster for den samlede, kommunale økonomi, når borgere kommer i job med løntilskud eller i fleksjob – også med kompenserende støtte – i stedet forat være beskæftiget på beskyttet værksted efter Servicelovens §103.

staff 5Projektets anbefalinger

  1. STU-uddannelsesplaner og -uddannelsen bør i langt højere grad målrettes beskæftigelse via
    • Erhvervsrettet tilrettelæggelse i forhold til evner & ønsker
    • Praktikker i “rigtige virksomheder” i længere perioder og tilrettelagt med henblik på senere job
    • Fagrettede, mesterlærelignende STU-uddannelsestilbud/moduler på AMU/ erhvervsskoler

 

  1. Koblingen mellem STU og jobindsats skal prioriteres via
  • Brobygning og sammenhængende indsats – fra STU til arbejdsmarked.
  • Fælles indsats & koordinering mellem uddannelsessted, UU og jobcenter de sidste 6 – 12 mdr. af uddannelsen og på tværs af forvaltningsskel i kommunen. “Fordi den viden, der er om de unge, skal forstås ens og overføres til jobcentret. Det giver tryghed, helhed og sammenhæng i de unges liv – og jobcenteret skal ikke starte forfra – eller med en forfejlet indsats”
  1. Undgå/imødegå traditionel opfattelse og omtale af målgruppen (“de udviklingshæmmede”) og hav konsekvent fokus på den unges ressourcer og potentiale, på muligheder og udvikling – men samtidig opmærksomhed på barrierer og behov for at kompensere. Projektet har gode erfaringer med at arbejde med empowerment. En udtalelse, vi gennem projektet ofte har hørt, er: “De kan jo langt mere end vi troede, at de kunne!”
  1. Sørg for incitamenter for en udadvendt beskæftigelsesindsats på de beskyttede værksteder
  • Værkstedernes økonomi skal være uafhængig af værkstedets produktion
  • Værkstedspædagoger kan uddannes som jobcoaches/mentorer/jobpædagoger
  • Jobrotation (praktikker á 1 – 3 mdr) mellem jobcenter- og værkstedspersonale er en rigtig god ide
  1. Gennemfør en udpræget håndholdt indsats, tilpasset hver enkelt borger
  • Sørg for et godt match og at der er opgaver, der skal løses
  • Sørg for støtte, hvis der er behov: Mentor og/eller kompenserende ordninger
  • Vær åben om borgerens udfordringer og om, hvordan de håndteres. Og aftal med borgeren og virksomhed hvordan der skal samarbejdes omkring udfordringerne
  1. Sørg for tæt opfølgning i praktikker – og fortsat i ansættelsen – “Spænd sikkerhedsnet ud”
  • Samme gennemgående person fra jobcentret
  • Etablèr en hurtig og ubureaukratisk adgang til hjælp for virksomheden, hvis der opstår problemer eller udfordringer, “så der bliver taget hånd om evt. problemer, inden de vokser sig uoverskuelige”
  1. Etablér jobklubber, hvor de borgere, der er i praktik eller job kan mødes regelmæssigt omkring
  • Uforpligtende samvær med andre i samme situation
  • Jobrelaterede problemstillinger, der tages op og drøftes

 

Hvis du vil vide mere:   Læs den afsluttende STAFF-beretning – og se og hør filmklip med bl.a. Beskæftigelseschef Vibeke Jensens anbefalinger til alle landets kommuner på Bmhandicap.dk      

staff 4

 

Camilla blev ansat i fleksjob i Rema 1000 den 1.8.2013 med 5 timers personlig assistance. Den personlige assistent er en kollega – og opgaven er at fastholde Camilla ved arbejdsopgaverne. Helt konkret minde Camilla om, hvad hun er i gang med. (Billede)