Positive takter i gymnasiereformen

0

Der er rigtig mange positive takter i gymnasiereformen

Det er positivt at:

  • Færre studieretninger øger overskueligheden og dermed er med til at forbedre elever og forældres valgsituation
  • Inddrage forenings-, organisations- og erhvervsliv i undervisningen. Det vil klart appellerer til den gruppe af elever, der har fordel af praksis i undervisningen
  • Et udvalg skal udarbejde forslag til fremtidssikring af HF uddannelsen
  • Grundforløbet fastholdes. Det trækker positive paralleller set i sammenhæng med erhvervsuddannelserne

downloadStudenterne skal senest 2 år efter de har forladt gymnasiet påbegynde en videregående uddannelse
UU centrene kunne i samarbejde med gymnasierne og Studievalgscentrene være med til at leve op til målet om, at gymnasieleverne efter 2 år skal påbegynde en videregående uddannelse. UU centrenes IT systemer og erfaring med opsøgende vejledning er redskabet og metoden til at opnå dette politiske mål.

I regeringens udspil til overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse hedder det:

”Bedre start i gymnasiet
Unge skal fremover have et gennemsnit på mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik ved de afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse for at blive optaget direkte. Elever, som ikke opfylder optagelseskravene, kan optages ud fra en hel­hedsvurdering baseret på en faglig prøve og en personlig samtale.

Varedeklarationer for hver af de gymnasiale ud­dannelser skal tydeliggøre gymnasiets krav over for de unge og deres forældre.

Gymnasiets grundforløb skal i højere grad leve op til sit formål om at introducere eleverne til den gymnasiale faglighed og kvalificere deres valg af studieretning. Det bliver obligatorisk at introducere eleverne til indholdet i fag på andre studieretninger og afholde evalueringssamtaler med eleven i løbet af grundforløbet.”

Ligestilling mellem erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser
Hvis man ser regeringens udspil på området med overgang fra skole til de gymnasiale ungdomsuddannelser, er der en positiv parallel til erhvervsuddannelsesområdet, der stiller de to uddannelsesretninger formelt lige. Det kan være med til at skubbe til den hierarkiske uddannelsesopfattelseat de gymnasiale uddannelser skulle være bedre end erhvervsuddannelserne. Ligeledes bør det på sigt give mulighed for, at unge kan skifte fra et gymnasialt grundforløb til er grundforløb på en erhvervsuddannelse eller et EUX forløb og vice versa.

Karakterkrav er for unuanceret
Hvis vi for alvor skal udfordre og hjælpe unge og deres forældre med at vælge netop den ungdomsuddannelse, som den unge er afklaret omkring og motiveret for at gennemføre, så er vi nødt til at flytte fokus fra karaktergennemsnit til de personlige kompetencer. Med den fremskudte uddannelsesparathedsvurdering i folkeskolen er der kommet fokus på begreber som selvstændighed, motivation, ansvarsfuldhed, tolerance, valgparathed mv. Vi nåede bare aldrig at få en debat om, hvordan vi håndterer disse begreber som et parameter for, om et ungt menneske er uddannelsesparat. Det er også en svær diskussion, men den er nødvendig fordi den indeholder langt flere nuancer og perspektiver end et tal.

Mere vejledning vil være olie til systemet
Med en fokuseret vejledningsindsats til 20% af eleverne i grundskolen vil en stor gruppe være overladt til den kollektive vejledning og den elektroniske vejledning. Det er måske utilstrækkeligt og vil have den konsekvens, at elever, som er enten usikre eller sikre på et for tyndt grundlag, slipper igennem uden at blive enten udfordret eller støttet i deres uddannelsesvalg, og dermed kan de være i risiko for at falde fra. Vi ved, at elever som først er faldet fra én gang, har en overhængende risiko for at falde fra igen – det mønster skal vi undgå for enhver pris. Én af metoderne er, at alle unge og deres forældre skal have adgang til institutionsuafhængig, personlig vejledning, som er differentieret og som går på tværs af grundskoler og ungdomsuddannelser.

Mark Jensen
Formand
Anders Ladegaard
Næstformand

Læs mere: