Klar til Start – unge med autisme i job

Samarbejde mellem UU center og jobcentre får unge med autisme i job

Flere unge med autisme får udsigt til job på en almindelig arbejdsplads med projekt ”Klar til Start”, som især har succes i Nordvestsjælland. Her kommer unge med autisme igennem et individuelt tilrettelagt uddannelses- og praktikforløb hos Fakta med daglig støtte fra en vejleder. Det kræver tæt samarbejde mellem jobcentrene ogUngdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland.

”Jeg har fået en grund til at stå op hver dag”. Sådan siger en af de unge med autisme, som er i gang med et særligt uddannelsesforløb i en Fakta-butik i Holbæk. Unge med autisme spektrum forstyrrelser (ASF) har ellers meget svært ved at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse og komme i job. Langt de fleste ender på en eller anden form for overførselsindkomst. Men det er projekt ”Klar til Start” ved at lave om på. Projektet, som er udviklet af supermarkedskæden Fakta og den almennyttige fond Unges Uddannelsescenter, går ud på, at unge med autisme spektrum forstyrrelser kan komme i et særligt håndholdt uddannelses- og praktikforløb på mellem 10 og 22 måneder i en Faktabutik. Når de har gennemgået en række opkvalificerende forløb, der skal ruste dem både fagligt og socialt til at begå sig på en almindelig arbejdsplads, har de jobgaranti i en Fakta-butik eller en af de andre butikker i Coop koncernen.

De unge får Fakta-trøje på og føler sig respekteret
Projektet har især fået succes i Holbæk Kommune og er ved at blive udbredt til Odsherred og Kalundborg kommuner. I alle tre kommuner samarbejder jobcentrene tæt med Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland, som kender de unge godt og har etableret ”Klar til start Nordvestsjælland”, hvor tre medarbejdere er ansat til specifikt at følge de unge med ASF gennem hele forløbet.
“Hos os er projektet skruet sådan sammen, at vi som projektmedarbejdere er med de unge på job i Fakta klokken 10 til 14 fire dage om ugen. Hver dag får de unge forskellige opgaver – det kan være alt fra opfyldning af varer til at vaske gulv eller sidde i kassen. Og så er vi der som vejledere til at guide de unge – ikke mindst i relation til chefen, kollegaerne og kunderne. I begyndelsen går al kommunikation med de unge gennem os, men på sigt kommer de unge til at virke mere og mere selvstændigt på arbejdspladsen,” forklarer Knud Larsen, som er projektmedarbejder i ”Klar til Start – Nordvestsjælland” og fortsætter:
“Vi gennemfører også små kurser og anden form for undervisning og teori, og hver tredje måned laver vi små tests med dem for at sikre os, at de rykker sig og for at holde øje med, hvornår de er jobparate. De unge klarer sig utrolig godt og fortæller os, at de har fået meget mere indhold i livet. De får en Fakta-trøje på og bliver respekteret af kollegaerne, og de oplever, at der bliver stillet krav til dem, og at deres evner kan bruges,” fortæller han.

Det nytter at stille krav
I Fakta i Holbæk er fire unge med autisme mellem 17 og 25 år i gang med Klart til start forløbet, i Fakta i Kalundborg starter man et forløb til februar, og i Odsherred Kommune er man også på trapperne.
“Det, der kræver mest arbejde, er at få de unge til at forstå, at de er på en rigtig arbejdsplads. Man kan ikke sige: Jeg tror ikke, jeg kommer i morgen, hvis man ikke er syg, så møder man til tiden og gør sit arbejde. Men at arbejdspladsen og vi som projektmedarbejdere stiller krav til de unge, er netop noget af det, som gør forskellen. De unge giver udtryk for, at de er gået fra at være ingenting til pludselig at være nogen, som kan udføre et stykke arbejde, som andre kan bruge og faktisk er afhængig af. Et godt eksempel er, at en af de unge selv har valgt, at han vil møde klokken 6 om morgenen for at være med til at bage brød. De er simpelthen så ivrige, fordi de for første gang oplever succes,” fortæller Knud Larsen.
Han er derfor ikke i tvivl om, at han kommer til at stå med en gruppe unge, der efter forløbet er parat til job, og som på den måde får mere indhold i livet – og samtidig kommer til at spare samfundet for penge, fordi de kommer væk fra overførselsindkomsterne.

Projektleder: Samarbejde grunden til succes
Dette regnestykke er det dog ikke alle kommuner og jobcentre i landet, der har lavet endnu. Projektleder i Klar til start, Mia Sørup mener, det er en af grundene til, projektet ikke er blevet så udbredt endnu. På landsplan er 18 unge i gang netop nu – mens fire unge allerede har afsluttet og er kommet i job, siden projektets begyndelse for to et halvt år siden.
“At visitere en ung til Klar til start er en udgift her og nu på cirka 200.000 kroner om året, men man sparer jo enormt mange resurser i den sidste ende, fordi den unge ender med at kunne komme i ordinært job i stedet for at skulle i et beskyttet beskæftigelses- eller dagtilbud. Det skal vi arbejde ret meget på at forklare jobcentrene rundt i landet, fordi de naturligt nok mangler viden om området og i øvrigt har haft meget travlt med omorganisering, fordi de har fået ansvar for mange nye målgrupper,” siger hun og fortsætter:
“Jeg tror, projektet har været så stor en succes i Nordvestsjælland, fordi jobcentrene og Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland her har arbejdet tæt sammen. Jobcentrene har kunnet se den langsigtede gevinst, og samtidig har de tillid til UU, som kender de unge og deres behov. Vi håber, at mange flere kommuner vil kunne bruge disse erfaringer og føre dem videre,” slutter hun.

Respekt for hinandens faglighed
Jørgen Dan Pedersen, centerleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland mener også, det tætte samarbejde mellem UU og jobcentrene er en stor del af forklaringen på projektets succes.
“I UU kender vi de unge rigtig godt, fordi vores vejledere har fulgt dem gennem hele deres skolegang. Derfor kan vi også spotte de unge, som netop vil have behov for og gavn af dette forløb. Her er tale om en gruppe, der kan være meget langt fra at kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, men med sådan et håndholdt forløb kan vi give dem en chance for at få nye kompetencer og komme i ordinært job,” siger han og fortsætter:
“Vi kan heldigvis mærke, at jobcentrene har tillid til vores vurderinger, respekterer vores faglighed og sammen med os gerne vil være med til at give disse unge en chance. Det skyldes ikke mindst, at vi samarbejder tæt med dem i mange andre sammenhænge. I stedet for at stå på hver vores side af en pengekasse, er vi vant til at stole på hinandens forskellige kompetencer for at nå vores fælles mål: At få så mange unge i uddannelse og job som muligt.”

FAKTA
Baggrund for projekt Klar til start:
Klar til Start er udviklet af Fakta/Coop og Unges Uddannelsescenter, som er en almennyttig fond oprettet af bl.a. Landsforeningen Autisme. Idéen opstod, fordi Unges Uddannelsescenter ofte brugte Fakta som praktiksted for unge med autisme spektrum forstyrrelser. Praktikforløbene var positive, men endte sjældent med ansættelse af de unge. Unges Uddannelsescenter og Fakta satte sig derfor for at udvikle et kompetencegivende forløb, der kunne gøre unge med ASF bedre rustede til et ordinært job.
I Klar til Start skal de unge på mellem 10 og 22 måneder gennemgå jobtræning og teori, der fagligt, men især socialt skal gøre dem jobparate. Efter fuldendt forløb er der jobgaranti. I de kommuner, der vil være med i projektet, finder Fakta egnede butikker – og så visiterer jobcentrene unge til forløbet i samarbejde med autismeuddannelsescentre eller ungdommens uddannelsesvejledning.

Klar til Start har en hjemmeside hvor man kan læse mere: www.klartilstart.dk.

Økonomi:
•    Ifølge rapporten ”Samfundsøkonomiske gevinster ved arbejdsmarkedsrettede indsatser for personer med handicap”, som COWI udarbejdedede i januar 2014 for Det Centrale Handicapråd, er der i dag cirka 270.000 personer med handicap (herunder autisme spektrum forstyrrelser) i beskæftigelse i Danmark mod 2,3 millioner ikke-handicappede.
•    Ifølge Landsforeningen for Autisme og Unges Uddannelsescenter er det dog kun cirka 15 % af voksne autister, der er i fuldtidsjob
•    Ifølge rapporten fra COWI vil det give en samfundsmæssig gevinst på 1,6 milliarder at flytte 6.000 personer med handicap fra førtidspension til fleksjob. Fordi det vil føre til flere indkomstskatter, samtidig med at der spares flere udgifter til førtidspension, end der bruges på fleksjob.
•    Hvis man i stedet flytter den samme gruppe fra førtidspension til ordinære job, vil det give en samfundsmæssig gevinst på 5,9 milliarder.