Debat: Vi mangler de unge – det kræver samarbejde

0

Af Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler

Ingen kan være i tvivl om, at jeg gerne vil have flere til at tage en erhvervsuddannelse. Heldigvis står jeg ikke alene med dette ønske. Nu skal vi så ”bare lige” have overbevist de unge om, at de skal vælge en erhvervsskole fremfor et alment gymnasium. Og jeg har ligesom mange andre store forventninger til de nye tiltag i erhvervsuddannelsesreformen. Denne gang SKAL det lykkes at få flere til at vælge direkte fra folkeskolen.

994b29489f

Det kræver en fælles indsats fra erhvervsskoler, folkeskolen og UU. Kun et forbilledligt samarbejde lokalt kan løse opgaven. Vejledning i forhold til ungdomsuddannelse er ikke kun noget, der foregår umiddelbart før krydset skal sættes i 9. eller 10. klasse, men det er en proces, som sættes i gang flere år før.

Folkeskolens ansvar er derfor stort. Hovedparten af eleverne i folkeskolens ældste klasser aner ikke, hvad de vil være og hvad de kunne tænke sig at arbejde med engang. Så det er jo ikke så underligt, at de blot vælger at fortsætte i forlængelsen af folkeskolen – gymnasiet – for at udsætte valget.

Derfor skal de introduceres til det erhvervsrettede og koblingen mellem teori og praksis. Den unge tillægger selvfølgelig den kendte lærers ageren stor betydning. Han eller hun har langt større indflydelse på elevens beslutning end både en uddannelsesvejleder, som eleven kun møder få gange, og en enkelt brobygningsdag på erhvervsskolen nogensinde kan få.

Dermed ikke være sagt, at vi ikke også spiller en rolle og vores bidrag er vigtige. Folkeskolelæreren skal bare være vores aktive medspiller. Samspillet kan foregå som besøg og brobygning på erhvervsskolen og i erhvervspraktik i de lokale virksomheder. Men lad os også her tænke nyt, så eleverne kan se en mening med det og føler, at begge dele understøtter deres fremtidsønsker og interesser. Det bliver også folkeskolens opgave at sikre, at eleverne kan leve op til de nye adgangskrav og består dansk og matematik for at komme ind på en ungdomsuddannelse.

Ovenstående er en forudsætning for, at de unge bliver uddannelsesparate til en erhvervsuddannelse. Og opgaven med at sikre deres uddannelsesparathed er ikke blevet mindre for UU, selv om vejlederne fremover alene skal enkeltmandsvejlede 20 pct. af de unge. For de unge skal i god tid inden beslutningen være afklaret om i hvilken retning af erhvervsuddannelserne, deres interesser går.

Godt nok får vi lidt mere tid på erhvervsuddannelserne til introduktion og vejledning på det nye grundforløb 1, men eleverne skal alligevel være så afklarede, at de indenfor 2 uger efter uddannelsesstart kan vælge EUX, fagretning inden for 4 uger og derefter en af 106 erhvervsuddannelser inden for 20 uger. Det kræver en hel del af en vejledning.

Fremover bliver der også tale om langt mere differentierede krav, når de unge efter grundforløb 1 skal fortsætte på grundforløb 2 og hovedforløb. Hver enkelt uddannelse vil have forskellige overgangskrav bestemt af de faglige udvalg, og der er ikke meget tid til at indhente dem, når de unge først er gået i gang på erhvervsskolen.

Og hvad så med dem, der alligevel træffer det forkerte valg i første omgang og først et par år efter folkeskolen finder ud af, at en erhvervsuddannelse er noget for dem? Her får vejlederne i UU en endnu større vejledningsopgave, for de skal være super godt forberedt, når de ikke får lov at komme på grundforløb 1, og kun kan vælge nyt grundforløb 2 tre gange. Samtidig skal de være personligt, socialt og fagligt kompetente, så de er klar til en praktikplads. Om de så får én, kræver mere end vejledning af folkeskole, UU og erhvervsskole. Se, det er en helt anden historie.