Pressemeddelelse: Erhvervspraktik og engagement i vejledningen

Publiceret 11. april 2013

Der er en tæt kontakt mellem landets 53 UU centre og det lokale erhvervsliv. Hvert år formidler Ungdommens Uddannelsesvejledning ca. 70.000 erhvervspraktikforløb, hvilket ofte gør det lokale UU center til dén kommunale virksomhed, der årligt har det største antal kontakter med det lokale erhvervsliv. Men der kan og skal gøres endnu mere for at integrere erhvervslivet i skolernes arbejde og for at give de danske skoleelever en praktisk, motiverende og lærerig viden om uddannelses- og arbejdsmarkedet.

erhverspraktik

 

 

 

 

Alle husker praktik
Når man som vejleder møder gamle elever og talen falder på ”de gode gamle dage i skolen” huskes der forskelligt. Nogle har glemt noget, andre husker begivenheder, som har været markante, andre igen husker sjove episoder. Men alle kan huske deres erhvervspraktikforløb, som ofte kan beskrives ret detaljeret.

Erhvervspraktik bringer uddannelses- og jobvalg ind i skolen og giver undervisningen et frisk pust. Forløbet kan forberedes med en snak i klassen om arbejdsliv, løn og uddannelse, og efter erhvervspraktikken kan forløbene bearbejdes i klassen. Der kan udarbejdes en rapport, eller klassen laver en praktikavis. Det hele har noget med kommunikation at gøre og dækkes ind under det pensum, der skal arbejdes med i faget dansk.

Behov for praktiske forløb
Hvad er en sjakbajs? Hvordan kan arbejdsliv og fritidsliv forenes med et arbejde, hvor der er skiftende arbejdstider? Har man fysik eller evne til det job, der er prøvet i erhvervspraktikken? Og mange flere emner og spørgsmål fra erhvervspraktikken kan drøftes i en engageret undervisning.

Fra folkeskolen ved vi, at de skoler, der rykker fagligt, er dem, der går systematisk til værks indenfor f.eks. læsning og naturfag, og har understøttet indsatsen med en læse- og naturfagsvejleder, der er diplomuddannet i fagene. Og skal folkeskolens §7 fag om Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedskendskab (UEA – hvor blandt andet erhvervspraktikken er et af mange elementer) have en mere central placering, er der også behov for vejledning og en systematisk tilgang på alle skoler indenfor dette område

Nogle unge får ikke praktik
Erhvervspraktik er noget, der bestemmes af kommunen eller den enkelte skolebestyrelse. Ca. 70 % af de 70.000 elever i 9. årgang er i praktik. Nogle har også praktik i 8. klasse, og skolens UU vejleder laver desuden en del individuelle praktikforløb og praktik for elever i 10. klasse. Men der er skoler og kommuner, der helt har fravalgt erhvervspraktikken for alle elever på 9. årgang.

På alle skoler er der allerede nu en diplomuddannet ekspert på området, nemlig den lokale UU vejleder – hvorfor ikke bringe den person i spil?

Lad os sammen bringe erhvervspraktikken og kendskabet til erhvervslivet ind i skolen. Det vil eleverne huske, og det vil helt sikkert give engagement i valgprocessen, når eleverne skal vælge ungdomsuddannelse efter skolen. Mange uddannelser har ændret sig, siden mor og far gik i skole, og det har mange job og erhverv også – lad os vise de unge verden. UU vejledere og UU centre i hele Danmark er klar. Det er helt forkert, at vi i dag kan møde gamle elever, der ikke kan huske deres erhvervspraktik – fordi de aldrig fik tilbuddet.

Fakta om erhvervspraktik i folkeskolen:

 

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen§9Stk. 3. Skolens leder kan med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde eleverne i 8. og 9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner.Stk. 4. Skolens leder kan med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde elever med særligt behov herfor undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen. Forløbene kan kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse, som kan have en varighed af op til 4 uger pr. år, inklusive den i § 7 a nævnte introduktion og brobygning, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Undervisningsforløbene kan være af kortere eller længere varighed. Hvis det vurderes at være til elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. I disse fag skal der undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Deltagelse i undervisningsforløb efter denne bestemmelse kan kun finde sted efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke andre fag og emner end de i stk. 1 nævnte kommunerne kan tilbyde eleverne på 8. og 9. klassetrin.

Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv

 

§ 5. Vejledning om valg af uddannelse og erhverv i folkeskolen, herunder kommunale 10. klasser, tilrettelægges, så den omfatter følgende aktiviteter:

10) praktikforløb, jf. § 9, stk. 3 og 4, og § 33, stk. 5, i lov om folkeskolen.

Stk. 2. Vejledningsforløbet, jf. stk. 1, skal sikre progression og differentiering i vejledningsprocessen, herunder sikre, at eleven reflekterer over egne kompetencer og potentialer samt uddannelses- og erhvervsmuligheder.

Stk. 3. Vejledningen bygger på de kundskaber og færdigheder, som eleverne blandt andet har tilegnet sig i det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, som eleverne modtager undervisning i fra 0. – 9. klasse, jf. folkeskolelovens regler herom.

Stk. 4. For elever i folkeskolen skal vejledningen føre til, at eleven udarbejder bidrag til elev- og uddannelsesplanen inden udgangen af 8. klasse, jf. folkeskolelovens § 13 b, stk. 2. Bidraget skal vedrøre elevens plan for den videre uddannelse og bygge på resultater af den løbende evaluering og den besluttede opfølgning på denne.

Stk. 5. Ungdommens Uddannelsesvejledning bistår skolen med tilrettelæggelse af uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen.