Unges valg og valgkompetencer

0

Baggrund for projektet
uuViborgTilbage i 2006-2008 deltog Viborg Kommune i projekt UTA (uddannelse til alle), hvor udfaldet viste 6 anbefalinger, som ville give et positivt resultat i forhold til 95 % målsætning. Siden har Viborg ligget på et gennemsnit en overgangsfrekvens på 97 % fra grundskole til ungdomsuddannelse, men gennemførelsesprocenten ligger mellem 82 og 85. Derfor er det nærliggende at spørge ind til, hvad grunden kan være til, at de unge ikke gennemfører den ungdomsuddannelse, de vælger – vælger de unge ”rigtigt” efter grundskolen og har de i det hele taget forudsætningerne for at vælge?

Det lokale Beskæftigelsesråd i Viborg besluttede derfor at gennemføre en analyse af ”Unges valg og valgkompetencer” med Oxford Research (herefter OR). Analysen er gennemført i perioden oktober 2012 til januar 2013 og er baseret på:

  • desk research af relevante analyser og undersøgelser, både nationale og lokale
  • interview med frem nøgleaktører i Viborg Kommune
  • interview med tre eksperter inden for uddannelses- og vejledningsforskning
  • en spørgeskemaundersøgelse blandt 112 elever forskellige skoler
  • individuelle interviews med 92 elever fra fem forskellige skoler
  • fem fokusgruppeinterviews med udvalgte elever
  • interviews med UU vejledere og klasselærere fra fem forskellige folkeskoler

Formålet med elevinterviewene har været at generere viden om, hvordan de unge træffer valg, og hvordan der bedst muligt sættes gang i en refleksion hos den enkelte unge om, hvilket uddannelsesmål vedkommende har, og hvad den unge selv kan gøre for at nå dertil?

Denne viden skulle bruges til at udvikle et redskab rettet mod grundskolelærere i 7. klasse og UU vejledere i 8. klasse med det formål dels at spotte, dels at støtte og yde den bedst mulige vejledning af unge, som ikke besidder tilstrækkelige valgkompetencer. Redskabet skal kunne indgå i trinmålene for UEA-orienteringen i 7. og 8. klasse, herunder dialogen om uddannelsesparathed i 8. klasse forud for uddannelsesparathedsvurderingen i 9. klasse. Der er fokus på at tilføre de unge en forståelse af, hvilke værdier de har, hvad kompetencer er, og hvordan man kan arbejde med værdier og kompetencer i forhold til valg af uddannelse. Redskabet udvikledes i februar-marts 2013 af Oxford Research i samarbejde med Børn og Unge forvaltningen og UU fra Job og Velfærd i Viborg Kommune.

Det store flertal af eleverne er store glade børn i trivsel
Analysen viste, at eleverne i 7. klasse er store børn, og mange er (stadig) umodne og langt fra har tanker om livet efter folkeskolen. Mange er tæt knyttet til og orienterer sig mod deres familier, ligesom venner, fritidsaktiviteter og den forestående konfirmation optager dem meget. Det betyder bl. a., at livet efter skolen er langt væk for hovedparten af eleverne. OR gav nogle anbefalinger til, hvordan UEA-orienteringen kunne tilrettelægges på en for eleverne mere fordelagtig måde.

Eleverne i 7. klasse er bevidste om, at uddannelsesvalget er et stort og meget vigtigt valg, og mange siger, at det er et valg, der har betydning for resten af ens liv. Fordi de unges tanker om uddannelsesvalget er så alvorlige, synes der at være et behov for generelt at afdramatisere dette store og ”tunge” valg blandt eleverne i 7. klasse. Dette kan bl. a. gøres ved at fokusere på ”uddannelsesmuligheder” frem for på ”uddannelsesvalg”.

Ikke alene har forældre og søskende stor betydning for elevernes valg og refleksion af uddannelse; der er også behov for personlig og praksisnær tilgang til uddannelse i 7. klasse. De er nysgerrige og begejstres for ideer, der giver mulighed for dette. Det handler om at udvide elevernes horisont, give dem nogle billeder og ”afmystificere” mulighederne. Herudover skal aktiviteterne være med til at skabe et bredt erfaringsgrundlag for de unge, som de senere kan træffe et uddannelsesvalg på baggrund af.

Selvom forældre og søskende kan være en god kilde til inspiration, kan deres påvirkning blive en ulempe, hvis den begrænser de unges beslutningsgrundlag.

Derfor anbefalede OR, at forældrene inddrages i klassens arbejde med refleksioner om uddannelses- og jobmuligheder, både ved forældremøder og ved skole-hjemsamtaler i 7. klasse. Her er det centralt, at klasselæreren forsøger at få forældrene til at forstå vigtigheden af at aktivere de unges refleksioner både i skolen og derhjemme forud for UU vejlederens dialog med eleverne om uddannelsesparathed i 8. klasse forud for uddannelsesparathedsvurderingen i 9. klasse.

Redskabets indhold:

  • En spørgeskemaundersøgelse
  • Dialogredskab til 7. klasses lærere
  • Samtaleramme – lærernes individuelle samtale med uafklarede/ureflekterede elever
  • Samtaleramme – individuelle skole-hjem-samtaler med forældre til uafklarede/ureflekterede elever
  • Inspirationskatalog for UEA-aktiviteter i 7. klasse

Konklusioner
Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres på alle skoler i Viborg Kommune. Projektet har den ledelsesmæssige forankring, der er afgørende for gennemførelsen.

Siden har det vist sig, at både undersøgelsen og de efterfølgende samtaler giver lærerne et mere dybtgående indblik i og en større forståelse for elevernes hele skoleliv. Lærerne selv giver udtryk for, at det er nyt, og at man er ude på et lidt mere uerfarent område – der er en vis usikkerhed om dette nye område, men samtidig ser lærerne også muligheder i at kunne integrere emnerne i den understøttende undervisning, fordi aktiviteterne/ideerne er realiserbare.

Teamleder Lissi Larsen

UU Viborg