Debat: Den nødvendige forankring

0

– Af Helene Valgreen, formand for Danmarks Vejlederforening

helene valgreen

Vejledningens rolle er igen under forandring – besparelserne skal udmøntes, og den gennemgribende professionalisering af området er foreløbigt udeblevet. Det er tid til at forankre professionen, så fremtidens vejledning bliver mindre sårbar overfor skiftende politiske vinde.

 Med vejledningsreformens ikrafttrædelse i 2004 begyndte en ny æra for dansk vejledning, hvor fokus var på professionalisering af området. Set fra et vejledningsfagligt synspunkt gik det i starten rigtig godt. Udgangspunktet var en vejledning, som var uafhængig af institutioner og andre særinteresser. Dette blev fulgt op af FUE’s omfattende arbejde med nye vejledningsetiske principper, som blev præsenteret i 2006. Kendetegnende for vejledningsområdet var vejledernes entusiasme og en tro på, at vejledning var ved at blive anerkendt som fag og profession.

Men så begyndte de mange lovændringer at vælte ind.  Fra starten havde gymnasievejlederne ytret stor utilfredshed med vejledningsreformen, fordi deres område blev ændret til at handle om gennemførelsesvejledning fremfor karrierevejledning i forhold til de unges videre uddannelse. Senere blev det lovmæssigt pointeret, at vejledernes opgave på ungdomsuddannelserne udelukkende var at fastholde de studerende, hvorved en vejledningsfaglig baggrund ikke længere var nødvendig. Her skete en markant udhulning af den ellers gryende vejlederprofessionalisering.

Hvad skal der til, for at en faglig praksis for alvor bliver anerkendt som en profession? Først og fremmest er det helt afgørende, at der findes en specifik uddannelse, hvor professionen kan forankres. Med vejledningsreformen i 2004 fik vi en master i vejledning og en udvidet diplomuddannelse. Begge uddannelser ligger i kategorien efteruddannelse. Der er ingen tvivl om, at begge uddannelser har haft stor betydning for den begyndende professionalisering af feltet, men der er tale om uddannelser, man tager efter sin egentlige formelle uddannelse. Vi mangler fortsat den professionsbachelor, der for alvor kunne skabe sammenhæng og markere vejledning som profession. Uden den bliver der ikke en reel professionel vejlederprofession.

I stedet for sker der det modsatte. Med de seneste lovændringer og de voldsomme besparelser på området bliver de økonomiske incitamenter i langt højere grad betydningsfulde for vejledningens veje. Vejledningsfagligheden har i endnu mindre grad mulighed for at hævde sig, og andre professioner vil stille og roligt æde sig ind på området. Det vil fx ske i skolerne, ligesom det er allerede i gang på uddannelser og i jobcentre. Vejledning som praksis vil ikke blive mindre, men vejledning som professionel faglighed vil blive indskrænket yderligere.

Men som altid, når et felt bliver strukturelt begrænset, kommer vi formentlig til at se en vejledningsfaglighed, der siver ind i alle sprækker, nu blot fra andre udgangspunkter. Det skete med Den Fri Ungdomsuddannelse, hvor de dygtige og engagerede vejledere efter uddannelsens lukning fortsatte deres virke i mange forskellige sammenhænge, men stadig arbejdede ud fra samme høje standard for vejledningsfaglighed. De er her jo endnu, de fantastiske vejledere fra Den Fri Ungdomsuddannelse, og de har gjort betydelig gavn i de nye sammenhænge, de kom ud i.

På samme måde vil de mange nuværende UU-vejledere, som må se sig om efter et nyt job, uden tvivl finde deres egne veje i det nye vejledningslandskab, hvor de vil højne vejledningskvaliteten, hvor end de kommer hen.

Hjertet for vejledning skal nok banke videre, uanset de politiske beslutninger. Men ærgerligt at det, at et område, der var så godt i gang med at manifestere sig som fagligt felt, nu skal bumle af sted i årevis for at finde en ny farbar vej. Det gør noget ved engagementet hos vejlederne, når deres arbejde lovmæssigt ikke bliver anerkendt. Udfordringen for UU-lederne bliver i høj grad at give nyt mod til de tilbageværende vejledere og motivere dem til at lade vejledningsfagligheden sive ind i alle sprækker. ”There is a crack in everything, that’s how the light gets in”, som Leonard Cohen som klogt udtrykker det. Og mens det foregår, venter vi fortsat på de politikere, der tør forankre vejledning ved at sætte formelle, uddannelsesmæssige og professionelle standarder for praksis uanset hvilken kontekst, vejledningen foregår i.