“Unge på tværs” – unge på vej

0

Unge på vej – det kan lyde som en målrettet proces med en klar plan og overskuelige vejvisere. Reelt har  mange 13-16 årige dog svært ved at overskue det uddannelsesvalg, som de anser som afgørende for hele deres liv.  Selv med kompetente vejledere, en lang række foranstaltninger og mangfoldige værktøjer, der kan hjælpe på vej, famler mange unge og føler sig under pres. Det er simpelthen svært at orientere sig i vores individualiserede og komplekse verden.

Foto: Regina Lamscheck-Nielsen

Imens ca. 80% af de unge lander i og gennemfører en ungdomsuddannelse – ofte alment gymnasium, for hvad skal man ellers? – bliver presset uoverskueligt for en del af især de udsatte  unge. Om det så er pga. generel skoletræthed, en uddannelsesfjern baggrund i hjemmet, faglige vanskeligheder eller tunge personlige og sociale problemer. Denne ungegruppe har ikke alene svært ved at vælge, men cirkler typisk også rundt mellem forskellige afbrudte uddannelsesforløb, efter et mere eller mindre overbevist uddannelsesvalg.

Professionelle ungeaktører træder til ud fra hver deres ståsted, men trods det falder en stor del af de udsatte unge gennem nettet. Alt imens får erhvervslivet hårdt brug for de unge, hvor der især kaldes på faglært arbejdskraft, altså med erhvervsuddannelserne som leverandører.

Unge på tværs
Undervisningsministeriet iværksatte af denne grund i september 2013 et større landsdækkende tiltag: ´Unge på tvær´ med 12 projekter, fortrinsvist båret af UU-centre og deres lokale konsortier. Overordnet er målsætningen at finde løsninger for at matche de udsatte unges behov og de ressourcer, der er til rådighed for at støtte de unge i at finde vej.

Samarbejde på tværs – vi bygger bro
Denne opgave indebærer i høj grad at identificere modeller for et koordineret samspil mellem de aktører, der er involveret i de unges udviklingsprocesser: Grundskolelærerne, erhvervsskolernes undervisere og uddannelsesvejledere (UU), ungdomsskolernes pædagoger, produktionsskolernes instruktører, jobcentrenes konsulenter og mentorer, virksomhedernes faglærte og naturligvis forældrene.

I Unge på tværs er nye samarbejdsmodeller under afprøvning. Således opererer f.eks. UU Aarhus med et hold kontaktvejledere, hvorigennem informationsmængden og relationerne til erhvervsskolernes studievejledere og ledere koncentreres. I projektet afprøves og forfines funktionen, når man via særlige brobygningsforløb til erhvervsuddannelserne opfanger de 15-17-årige, som endnu ikke har valgt uddannelse.
I Aabenraa har man etableret en indsatsgruppe, bestående af UU vejlerede og Jobcenter konsulenter, i samspil med studievejledere fra de lokale erhvervsskoler. I fællesskab inviterer man unge med uddannelsespålæg til særligt konstruerede introforløb på alle erhvervsskoletyper, hvorefter indsatsgruppen følger tæt op på de enkelte unge.

Det intensiverede samarbejde om de unge er krævende. Samarbejdspartnernes tillid, personlige relationer, hurtig handling, kulturel forståelse og nytænkning er lige så afgørende som kendskab til jura, praktiske forhold og økonomi. Dermed er det utilstrækkeligt at skitsere det tværfaglige samarbejde alene ved hjælp af skemaer og at planlægge fælles opgaver alene ud fra hver sine arbejdsforhold. Faldgruberne kan have organisatorisk karaktér eller skyldes misforståelser, forskellige opfattelser af arbejdskultur, forskellig anskuelse af værdier og meget mere. Men at afdække faldgruber i samarbejdet er ligeså værdifuldt som at beskrive de snitflader, der fungerer gnidningsløst.

UUs rolle i samarbejdet
Alle UU centrene kender de unge på cpr-nummer niveau og kan trække dagsaktuelle data på, hvor deres unge er under uddannelse – eller netop ikke er. Dermed har UU mulighed for at agere meget præcist i forhold til særlige målgrupper af unge og kan opspore lige netop de unge, der ville have gavn af den særlige vejledning, men som måske samtidig ikke af sig selv møder op til åbne tilbud. UU kan dermed specialdesigne og gennemføre initiativer overfor præcist definerede målgrupper. Det gør UU til en optimal koordinerende instans i samspil med aktørerne omkring de udsatte unge, og med afsæt i den enkelte unges behov og interesser.

UEA, brobygning og vejledningsmetoder – op på og over broen
Samarbejdsmodellerne afprøves i konkret vejledningspraksis.

UEA   
Flere projekter udvikler nye modeller til folkeskolens timeløse fag Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering UEA. Faget, der med den ny reform af erhvervsuddannelserne skifter navn til  Uddannelse og job, vil fremover få øget fokus i grundskolen, som kan vælge at tilknytte UU vejlederne som aktive undervisere og rådgivere.

Mange vil derfor kunne drage nytte af UU Horsens Hedensteds innovative forsøg med store events, der ikke alene foregår i samproduktion med ungdomsuddannelserne og lokale virksomheder, men også med videregående uddannelser. Imens har UU Center Syd udpeget forældresamarbejde som indsatsområde, med styrkede forældrearrangementer på erhvervsskoler. En læselet-guide til forældrenes rolle i vejledningen er på vej. UEA er en fast del i de praksisnære kurser for klasselærerne, som ligeledes videreudvikles i projektet. Helt andre veje går man på Djursland. Set med folkeskoleøjne, byder erhvervsrettede valgfag på gode muligheder for at afprøve matematik eller innovation i praktiske rammer – nemlig Viden Djurs´ tekniske og merkantile uddannelser. Det nye valgfag foregår i nogle af timerne og bidrager til at afklare de unges interesser.

Brobygning er mere end folkeskoleelevers besøg på ungdomsuddannelser. Nye tiltag som UU Nordvestsjællands SummerCamp viser vej til aktiviteter, hvor erhvervsskoler har taget ejerskab og designet forløb, hvor unge kan afprøve en erhvervsuddannelse i miniformat. Et engageret samarbejde mellem UU vejledere, Odsherred Kommunes ungdomsskolepædagoger og EUC Nordvestsjællands faglærere har simpelthen inddraget undervisernes ferieuger for at tilbyde udsatte unge en anderledes brobygning.

Også i Vestsjælland trækker man i samme retning. UU samarbejder med Jobcenter mentorer om praktik for 8. og 9. klasses unge i virksomheder, fulgt op af UU vejledere og pædagoger i et forløb på ungdomsskolen. Samtidigt screenes de unge på deres uddannelsesparathed med et nyudviklet værktøj, som man er blevet enige om at anvende på tværs af kommunerne.

Vejledningsmetoder
Hvilke metoder eller kombinationer af metoder virker, især når udsatte unge med valgvanskeligheder skal støttes i at finde deres vej? Hvert UU center ligger inde med velafprøvede elementer, baseret på erfarne og professionelle vejlederes praksis og erfaringer. Metoderne er dog sjældent så generaliseret og velbeskrevne, at de nemt kan overtages af andre.

Det har UU Vejle sat sig for at afhjælpe. Her samler og beskriver man virkefulde principper og metoder til netop Unge på tværs´ formål. Udviklingsarbejdet resulterer i en vejledningsslange, der får de enkelte metodeelementer til at hænge sammen.

Produktionsskolen Favrskov og UU Aalborg bidrager med metoder, begge ud fra et situeringsprincip, hvor vejledningen indgår dér, hvor de unge befinder sig og typisk i grupper. Således bruger UU Aalborg social pejling som redskab til at arbejde med uddannelsesparathed.

Foto: Regina Lamscheck-Nielsen

I samspil med folkeskolerne indgår Lego Education værktøjskassen, hvor de unge bygger situationer over deres valgproces. På produktionsskolen er de forløbsintegrerede frivillige vejledningsaktiviteter blevet et tilløbsstykke, og de unge ”kan næsten ikke vente til det bliver onsdag igen”.

UU Aalborg har desuden taget konsekvensen af, at en særlig gruppe unge ikke alene ikke er uddannelsesparate, men måske ikke engang er vejledningsparate. Man har oprettet et vejledingsværksted, hvor hver ung mødes i forhold til sin egen personlige situation og følges tæt og tålmodigt. I kraft af UUs netværk kan vejlederne hjælpe aktivt og praktisk med fritidsjobs, specialdesignede forløb, i forhold til sociale behov og inde i en eller flere ungdomsuddannelser. Den positive effekt af indsatsen bekræftes allerede nu.

Parathed hos modtagere – for enden af broen
Når de unge så er startet på en erhvervsuddannelse, skal de helst være ”landet rette sted” og fuldføre uddannelsen. Ansvaret overgår nu til erhvervsuddannelsen, hvor man har skarpt fokus på faglige mål og erhvervslivets behov. Tempoet er skruet op, og der forventes ikke alene uddannelsesparathed, men man ser efter arbejdsmarkedsparathed.

Faglærerne og praktikvirksomhederne kan have svært ved at indstille sig på den særlige gruppe unge. Der mangler måske væsentlig information eller ressourcer i form af tid, faciliteter eller specialkompetencer for at kunne aflæse og forholde sig pædagogisk til de mere krævende udsatte unge.

Udover UU Aabenraa med sine introkurser til samtlige lokale erhvervsskoler, varetager også UU Nordvestsjælland de unges interesser loyalt i dialogen med erhvervsskoler og (potentielle) praktikvirksomheder. UU inddrager virksomhedspraktik for 12-15 årige unge i flere intensive vejledningsforløb over 4 uger. Virksomhedernes praktikværter bliver klædt på til opgaven af UU vejledere.

Broen
Og endelig samler Unge på tværs alle de udviklede metodikker og erfaringscases i en metode kit. Denne metodesamling redigeres af forskere ud fra projekternes bidrag og bliver frit tilgængelig fra december 2014. Som projektejer for Unge på tværs vil UU centrenes landsorganisation UU DANMARK, videreføre og formidle denne metode kit.

Foto: Regina Lamscheck-Nielsen

Faktaboks
Programmet “Unge på tværs” er en samlet ramme om i alt 12 projekter, som skal bidrage til at udvikle metoder og implementere god praksis for unges overgange til en erhvervsuddannelserne – uanset om de unge kommer direkte fra grundskolen eller fra andre stationer i deres liv. De 12 projekter har hver især deres vinkel på at løse en del af den samlede opgave.

Det er ambitionen, at det samlede program bidrager til, at erhvervsuddannelserne forholder sig aktivt til de unge på grundskolen og i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) tager ansvar og ejerskab for de unges overgang til erhvervsuddannelserne.

“Unge på tværs” har en samlet bevilling på knap 6 millioner kr. og forløber fra september 2013 til december 2014 i regi af UU Danmark. UU Danmark understøtter projekternes samlede fremdrift mod fælles mål og vil konkludere i forhold til faglige resultater på tværs af projekterne.

Programmet indgår i en større ministeriel indsats som en del af satspuljeaftalen 2011. Her blev det vedtaget at etablere en pulje på 13 mio. kr. til en styrket indsats for bedre overgang til og fastholdelse i erhvervsuddannelse.

Læs mere: www.ungepåtværs.dk