Ny næstformand i UU DANMARK

0

UU DANMARK afholdt den årlige generalforsamling 8. april.

Generalforsamlingen valgte Mark Jensen som formand. Mark har bestredet formandsposten siden august 2013, hvor han som siddende næstformand trådte til, da John Vilhelmsen fratrådte som formand for UU DANMARK.

Generalforsamlingen valgte derpå Anders Ladegaard som næstformand. Anders har været ansat i UU-Lillebælt, som dækker Fredericia og Middelfart Kommuner, siden 2004. Først som vejleder, siden som souschef og siden 1. januar 2011 som centerleder. Anders er uddannet folkeskolelærer og har siden taget en diplom i vejledning og en diplom i ledelse. Privat bor han i Odense sammen med sin kone og deres 2 børn.

Anders Ladegaard“Jeg glæder mig til arbejdet i UU DANMARKs bestyrelse. Vi har i Danmark igangsat en ambitiøs, uddannelsespolitisk satsning. De nationale målinger og evalueringer dokumenterer, at UU-centrene leverer en vejledning, som lever op til de høje ambitioner. Folkeskolereformen, kontanthjælpsreformen og erhvervsuddannelsesreformen sætter en ny dagsorden for vejledningen. Jeg håber, at vi i de kommende år, sammen med politikerne og vores mange samarbejdspartnere, kan komme tættere på visionen om en enstrenget, sektoruafhængig og helhedsorienteret vejledning i Danmark.”

Anders Ladegaard efterfølger Jens Christy, der har ønsket ikke at fortsætte som næstformand.

Bestyrelsen i UU DANMARK.