Ask not what your country can do …

John F. Kennedy sagde tilbage i1961; “ask not what your country can do for you — ask what you can do for your country“. Men hvem kan egentlig kræve hvad af hvem, når det kommer til de unges overgang fra skole til ungdomsuddannelse. UU DANMARK spurgte tre af de deltagende oplægsholdere på årskonferencen 2014 om hvad forældrene, professionelle voksne og de unge kan kræve af hinanden.

Alex Ahrendtsen, uddannelsesordfører (DF)

Hvilket ansvar har henholdsvis de unge selv, forældrene og UU vejlederne for, at de unge vælger ”rigtigt”?

Forældrene er hovedårsagen til, at de unge vælger, som de gør. Forældrene har et kæmpe ansvar og en kæmpe magt i forhold til de unges valg af ungdomsuddannelse. Og vi ved, at kun 7% af Danmarks forældre anbefaler deres børn en anden ungdomsuddannelse end gymnasiet. Samtidig skal vi passe på, ikke at placere for meget ansvar hos de unge, for i en alder af 15-16 år, ved man ofte ikke rigtigt hvad, man vælger. Så derfor hænger forældrenes ansvar faktisk sammen med vejledernes ansvar, fordi vejlederne kan give forældrene kvalificeret modspil ved at udfordre de unge i skolen, så de unge kan gå hjem og præsentere forældrene for alternative muligheder end gymnasiet. Og det er kun vejlederne, der kan gøre det. Om lærerene ved vi eksempelvis, at det også kun er 7%, der anbefaler EUD til de unge. Det er jo nærmest en katastrofe. Så hvis de unge skal kunne foretage et mere rationelt uddannelsesvalg, skal de udfordres, og hvis hverken forældrene eller lærerne kan gøre det, så er de eneste, der kan, vejlederne.

Så vejlederne har nok et meget større ansvar, end de går og tror til daglig. De skal være stenen i den brusende elv af vand, der kommer imod dem. De skal kunne stoppe strømmen og pege på, at der længere oppe af elven måske var en anden vej, vandet bedre kunne løbe ned af.

Hvad kan de unge kræve af samfundet i forhold til valg af karriere?
Jeg synes egentlig ikke, at de unge kan kræve meget mere, end hvad de allerede får. De får gratis uddannelse og de kan forvente en god uddannelse. Jeg synes faktisk til gengæld, at vi kan kræve en hel del af de unge. Vi kan forvente af dem, at de gennemfører deres uddannelse, ikke spilder tiden og laver deres ting. Når man ser udsendelser fra Afghanistan, hvor kun en tredjedel af pigerne går i skole og ser, hvor meget, de drømmer om at få sig en uddannelse, så synes jeg faktisk, vi lever i et smørhul og får alt forærende. Så jeg synes det er os, der kan kræve noget af de unge og forældrene, så de opfører sig ordentligt, holder op med at ryge hash og stopper frafaldet. Til gengæld, hvis de så er motiverede, så skal vi være gode til at vejlede dem.

Troels Ravn, uddannelsesordfører (S)

Hvilket ansvar har henholdsvis de unge selv, forældrene og UU vejlederne for, at de unge vælger ”rigtigt”?

Jeg synes vi bliver nødt til at se det som et fælles ansvar. Og når det gælder samfundet, så må vi give en egentlig uddannelsesgaranti. Det er helt nødvendigt, for at skabe tryghed eksempelvis omkring erhvervsuddannelserne, at man kan garantere, at når man starter et grundforløb, kan man også gøre sin uddannelse færdig. Også set i lyset af, at uddannelse er et ‘must’ for alle for at kunne få fodfæste på arbejdsmarkedet og få et godt liv.

Vi skal alle have en uddannelse af en slags. Og i den forbindelse er vejledningen helt central, så vi får skabt et kvalificeret grundlag at vælge uddannelse ud fra. Og der handler vejledning jo også om, at de unge kommer ud i praktik og brobygning og får erfaringer og oplevelser af, hvad der ligger derude af muligheder, og at de unge igennem vejledning bliver sporet der hen, hvor deres reelle interesser og evner ligger. Og i den forbindelse har vi også som forældre et medansvar for ikke bare at sende de unge i gymnasiet. Vi skal kende vores børn så godt, at vi ved, hvor vores barn har sine styrkeområder. Det kan ikke nytte noget, at vi tror, at vi alle skal have en akademisk uddannelse. Der skal også være respekt omkring de faglige uddannelser.

Hvad kan de unge kræve af samfundet i forhold til valg af karriere?
De unge selv skal have en række basisfærdigheder; som at passe deres ting og have ambitioner og vilje til at nå de mål, der bliver sat. Og de skal have en forståelse for, at vi alle er ansvarlige for vores egne valg og for at nå de mål, vi sætter os. Ansvarlige for, at vi får et godt liv og en god tilværelse. Det nytter ikke noget, at de unge giver andre skylden og peger på familien eller samfundet som skyldige, hvis noget går galt.

Mette With Hagensen, Landsformand, Skole og Forældre

Hvilket ansvar har henholdsvis de unge selv, forældrene og UU vejlederne for, at de unge vælger ”rigtigt”?

Det rigtige valg kan jo være rigtigt på mange forskellige måder – og hvad er det vi dømmer det op imod? Det er et vigtigt valg og et stort valg og det er os som forældre, der har ansvaret for, at den unge bliver sat i gang med at tænke sig om og for, at valget bliver taget. Men dermed ikke sagt, at vi ikke har brug for hjælp til at det bliver et godt valg, et oplyst valg. Vi har brug for, at der er en vejledning, som både er informativ men også afsøger interesser, motivationer og muligheder hos de unge, en vejledning, som vi kan holde vores meninger op imod.

Og så skal vi jo huske, at skolen ifølge formålsparagraffen i folkeskoleloven også skal samarbejde med forældrene omkring uddannelsesvalget. Der er jo nogen der rent teknisk ikke lige kan finde rundt i optagelse.dk. Og selvom man føler sig oplyst og rent teknisk kan finde oplysningerne, så er det jo også rart at blive støttet i, hvordan man bliver afklaret i at finde netop det der match mellem muligheder, kompetencer og motivation hos den unge. Og der har de unge i hvert fald brug for andre voksne, som de har tillid til, end bare far og mor, og det kan jo være en vejleder eller en lærer.

Men der er også brug for, at nogen følger op på, at valget faktisk bliver taget, og her har UU jo pligt til at sørge for at alle unge inden 1. marts har fået meldt sig til på optag.dk. Jeg bliver bekymret, hvis den pligt nu forsvinder! De unge selv har masser af ansvar også. Forældre skal forstå ikke at overføre deres egne ambitioner til de unge, for det er de unge selv, der skal gøre arbejdet, og os voksne, der skal skubbe på. Den ideelle situation er jo, at den unge selv tager ansvar for valget.

Hvad kan de unge kræve af samfundet i forhold til valg af karriere?
Jeg bryder mig ikke om ordet ”kræve”. Jeg synes det er vigtigt, at de unge selv tager initiativ og går i gang, men så skal de også forvente, at vi voksne bruger tid på dem, når de er i tvivl, og lytter til deres overvejelser og åbner op for vores egne overvejelser. Og de skal forvente af os, at vi vejleder dem frem for at sige ”hvis jeg var dig, ville jeg..”. – at vi lige bakker lidt, og husker på, at de er ved at være så store, at de næsten er voksne. Vi voksne er rigtig hurtige til at synes og vide noget på deres vegne. Og den overvejelse skal lærere og vejledere også gøre sig, synes jeg, at man lige ser for sig, at den unge kunne passe fint ind i den eller den anden uddannelse, uden at spørge ind til, om det nu også er det, den unge selv har lyst til. De kan kræve vores tid og vores ører og at vi holder fast i at vejlede og ikke give dem gode råd.